Den uddannelsesansvarlige overlæge får nye opgaver

Den uddannelsesansvarlige overlæge er en af de vigtigste aktører med henblik på at opnå en succesfuld implementering af den nye speciallægeuddannelse. For at opnå dette er det vigtigt at sikre den uddannelsesansvarlige overlæges arbejdsbetingelser, således at der er mulighed for at opnå den nødvendige indsigt i de uddannelseskrav og pædagogiske redskaber, som er indeholdt i den nye speciallægeuddannelse. Herunder at der afsættes den nødvendige tid og etableres en videreuddannelse. En mulighed, som bør overvejes, er at indføre en slutevaluering af den uddannelsessøgende med henblik på at give den uddannelsessøgende et medansvar for implementeringen af den nye speciallægeuddannelse.

I forbindelse med indførelse af de nye målbeskrivelser for speciallægeuddannelsen er der blevet nedsat en række rådgivende udvalg for lægers videreuddannelse, herunder Det Nationale Råd, De Regionale Råd (Region Nord, Syd og Øst), De Specialespecifikke Råd og De Kliniske/Pædagogiske Råd. Disse råd varetager en lang række opgaver med henblik på at sikre den overordnede struktur af videreuddannelsen, herunder sammensætning af uddannelsesforløb (bl.a. ved indplacering af kurser), bistår ved afdelingsevalueringer, vurderer ændringer af uddannelsesforløb samt mange flere funktioner.

Herudover er der i Region Nord og Syd ansat regionale postgraduate kliniske lektorer. Disse forventes ligeledes ansat i Region Øst, men stillingerne er endnu ikke opslået til besættelse. De postgraduate kliniske lektorer skal overvejende fungere som samarbejds- og sparringspartnere for uddannelsesafdelingerne. Herudover skal de postgraduate kliniske lektorer bidrage med konkrete forslag til uddannelsesprogrammer samt bidrage med inspiration på det pædagogiske og læringsmæssige område samt endelig medvirke til kursusaktivitet inden for kommunikation, ledelse, pædagogik og lignende.

Kendskab, forståelse og evaluering

Imidlertid er det de uddannelsesansvarlige overlæger, der har det endelige ansvar for implementering af den nye speciallægeuddannelse i den kliniske hverdag, hvor implementeringen skal ske i samarbejde med hovedvejledere og daglige kliniske vejledere. Ved implementering af den nye speciallægeuddannelse er der dog en række forhold, som bør overvejes nøje for at sikre en succesfuld implementering. For det første er det en forudsætning, at den uddannelsesansvarlige overlæge har et indgående kendskab til specialets målbeskrivelse, herunder hvad afdelingen forventes at skulle tilbyde af kompetencer beskrevet i specialets målbeskrivelse. For det andet at den uddannelsesansvarlige overlæge har en forståelse for stimulering af læringsmiljøet med henblik på, at de uddannelsessøgende kan gennemføre uddannelsen med den krævede kvalitet. For det tredje at den uddannelsesansvarlige overlæge er med til at evaluere uddannelsen, som afdelingen tilbyder. Herudover er der en række mere specifikke opgaver i form af etablering af uddannelsesprogrammer for alle uddannelsessøgende læger og forankring af programmerne hos den enkelte uddannelsessøgende, planlægning af fokuseret ophold og supervision af hovedvejledere og daglige kliniske vejlederes arbejdsopgaver. Langt de fleste af disse opgaver forventes varetaget af de uddannelsesansvarlige overlæger, se Tabel 1 .

Nøglepersoner

Som det fremgår af ovenstående, medfører den nye speciallægeuddannelse en række nye krav til den uddannelsesansvarlige overlæge. Derfor kan det undre, at der netop for denne »nøgleperson« ikke findes en nærmere beskrivelse af det forventede ressourceforbrug, som det forventes, at der afsættes ved implementering af den nye speciallægeuddannelse. Blandt andet skal den uddannelsesansvarlige overlæge opnå indsigt i nye pædagogiske metoder og også have en forståelse for, hvorledes den daglige supervision skal varetages. Specielt for afdelinger med et stort antal uddannelsessøgende læger kan tidsforbruget anvendt til uddannelsesfunktioner blive så stort, at den uddannelsesansvarlige overlæge får svært ved at varetage kliniske opgaver.

Det sidste kan medføre rekrutteringsproblemer. Samtidig må det forventes, at der vil være et ønske om en revurdering af honoreringen for funktionen som uddannelsesansvarlig overlæge, hvis de beskrevne arbejdsfunktioner ikke kan forenes med en 37-timers arbejdsuge.

Et andet problem som nævnes ovenfor, er etablering af et godt læringsmiljø, hvor den uddannelsesansvarlige overlæge forventes at være en vigtig aktør. Et godt klinisk læringsmiljø under den eksisterende uddannelse, hvor alle er bekendt med uddannelseselementerne, medfører jo ikke nødvendigvis accept af de nye tiltag i målbeskrivelserne. Baggrunden for dette problem er dels, at de nye målbeskrivelser indeholder flere elementer, som bl.a. hovedvejledere og de daglige kliniske vejledere ikke har kendskab til, dels at der skal afsættes den nødvendige tid til at varetage disse funktioner.

Evaluering - hvordan?

Endvidere er det uklart, hvorledes den uddannelsesansvarlige overlæge skal evaluere de uddannelsessøgende. Hvilke mangler i udannelsen kan accepteres? Hvorledes skal prioritering af evalueringstiltag foretages? Her tænkes på f.eks. 360°-evaluering, observation af klinisk arbejde, struktureret klinisk observation og antal udførte undersøgelser. Hvis godkendelse ikke opnås, bør uddannelsen i så fald forlænges, og hvorledes sikres det videre forløb, så den uddannelsessøgende opnår et tilfredsstillende resultat? Mange af disse tiltag må forventes at tage tid, og samtidig kræve indsigt i pædagogisk formidling. Hvis arbejdsopgaven imidlertid prioriteres og implementeringen er succesfuld, er der ingen tvivl om, at dette vil optimere afdelingens læringsmiljø og føre til et positivt arbejdsmiljø.

Herudover kan det forventes, at der ved at fokusere på uddannelsen samtidig kan ske en konstruktiv diskussion af arbejdsprocesser og behandlingsforskrifter i afdelingen samt optimering af de pædagogiske principper, som anvendes i afdelingen. Endelig vil et optimalt læringsmiljø være nødvendigt, hvis afdelingen i fremtiden skal kunne rekruttere det nødvendige lægelige personale.

Det er selvfølgelig ikke kun den uddannelsesansvarlige overlæges ansvar at sikre ovenstående. En mulighed er selvfølgelig at tildele de uddannelsessøgende et større ansvar for deres eget uddannelsesprogram. Der er ingen tvivl om at dette ansvar bedst sikres ved en samlet evaluering, som foretages af den uddannelsesansvarlige overlæge i samarbejde med f.eks. en uddannelsesansvarlig overlæge fra en anden afdeling. Det er oplagt, at den portefølje, som den uddannelsessøgende etablerer under sin uddannelse, indgår i evalueringen. Porteføljen kunne anvendes som udgangspunkt for yderligere diskussion ved afslutning af uddannelsesforløbet med den uddannelsessøgende, og dermed være med til at sikre, at den uddannelsessøgende har opnået de ønskede kompetencer. En sådan evaluering vil samtidig medvirke til at sikre en fælles standard for de kommende speciallæger.

Sammenfatning

Sammenfattende må det konstateres, at den uddannelsesansvarlige overlæge får en række nye funktioner og derved bliver en af nøglepersonerne ved implementering af den nye speciallægeuddannelse. Det kan derfor undre, at der på nuværende tidspunkt ikke foreligger en beskrivelse af, hvordan den uddannelsesansvarlige overlæge skal opnå de nødvendige kompetencer for at opnå en succesfuld implementering af den nye speciallægeuddannelse. Desuden bør det overvejes om en slutevaluering af den uddannelsessøgende kan give den uddannelsessøgende et medansvar for implementeringen.