Jeg frygter, det samme vil ske på sygehusene. At engagementet tager skade og at splittelsen mellem ledelsen i regionen og os der har ansvaret for patienterne bliver større.
Den er der allerede, det ser vi i hverdagen på afdelingerne, hvor man ikke rigtig kan se, hvor ledelsen vil hen, udover at det skal være billigere og mere effektivt hele tiden.
Vi oplever jo, at man har skåret så meget ned, at det går ud over mulighederne for at give omsorg til patienterne. Og det er ekstremt frustrerende at miste mulighed for at tage sig ordentligt af sine patienter.
Så de truende forringelser af arbejdsvilkårene opleves bare som ét af en lang række af besparelser og rationaliseringer, og som endnu en forringelse af sundhedsvæsnet, og det skader tilliden til ledelsen
Vi har lige absorberet skadevirkningerne af sundhedsplatformen, og døjer med den til hverdag, og så er det ikke just motiverende at blive mødt med besparelser og et evt. lovindgreb i overenskomsten.
Så konflikten skader allerede – på motivationen og engagementet hos medarbejderne, fordi de oplever, at ledelsen er imod dem, og at de ikke bliver værdsat.
På den måde er det vigtigt at denne konflikt løses ved forhandlingsbordet, og ikke med et lovindgreb.
Læs de øvrige kommentarer på ugeskriftet.dks temaside om OK18.