Depression: Bedre diagnostik og behandling, mere forskning

Depression er en alvorlig tilstand, der medfører ikke blot svær subjektiv lidelse, men har betragtelige familiære og arbejdsmæssige konsekvenser og øget risiko for somatisk sygdom og komorbide psykiatriske lidelser. Suicidalfare og somatiske komplikationer i forbindelse med lidelsen gør depression til en potentielt dødelig sygdom. På WHO's liste over burden of illness er depression i dag nr. 5. I 2020 skønnes depression at være placeret som nr. 2 på denne liste.

Opgørelser fra 1950'erne og frem til i dag tyder på, at depression er i voldsom stigning. De klassiske melankoliforme eller de bipolare depressionstilstande er næppe blevet hyppigere. Stigningen i forekomst af depression reflekterer muligvis, at reaktive tilstande med baggrund i personlighedsforstyrrelse, langvarig belastning og/eller misbrug har indtaget en plads i opgørelser af depressionsforekomst.

Før introduktionen af WHO's klassifikationssystem ICD-10 havde man en hierarkisk opdeling af depressionstilstande med de melankoliforme og psykotiske depressioner i den ene ende af spektret og de neurotiske/reaktive depressioner i den anden ende. I dag vægtes alle symptomer ens, og en sammentælling fører til klassifikation af en depression som værende let, moderat eller svær. Man kan dog specificere, at der foreligger et melankoliformt syndrom med tidlig opvågning, morgenforværring, nedsat appetit, vægttab m.m. Diagnostik sker således primært ud fra psykopatologiske symptomer.

Der foregår i disse år en intens forskning i depression. Med billeddannende teknikker (neuroimaging ) søger man at belyse patofysiologiske forhold, og molekylærgenetiske metoder anvendes mhp. depressionsætiologi. Dansk psykiatri bidrager her, som det fremgår af dette temanummer. Neuroimaging peger på mulighed for at skelne mellem forskellige depressionstyper, og den molekylære genetik åbner for nye veje til at forstå samspillet mellem genom og miljø [1]. Specialiseret neuropsykiatrisk udredning med brug af bl.a. billeddannende teknikker muliggør allerede nu mere præcis diagnostik og bedre behandling og forebyggelse.

Kognitiv neuropsykiatri er en ny disciplin, der fører koncepter fra kognitiv neurovidenskab og filosofi ind i psykiatriens domæne og herved bidrager til bredere videnskabeligt baseret psykopatologi og udvikling af nye sygdomsmodeller, der tilgodeser hjernens psykobiologiske kompleksitet [2].

Resultaterne af ny forskning peger på, at man i fremtiden kan forvente et større fokus på en patofysiologisk begrundet opdeling af depression [3].

I behandlingen af depression bør man tilstræbe elimination af samtlige sygdomsmanifestationer. De svære depressioner, der ofte er melankoliforme, behandles bedst med tricykliske antidepressiva (TCA) eller elektrokonvulsiv terapi under indlæggelse [4]. Let til moderat depression vil ofte kunne behandles ambulant med nyere antidepressiva, mens anvendelse af TCA ved en ikkepsykiater kan være problematisk på grund af risikoen for alvorlig selvforgiftning. Udeblivende effekt af nyere antidepressiva bør føre til et medicinskift, herunder til TCA, og anden optimering af behandling, f.eks. ved terapeutisk drug- monitorering og psykoterapi. Undladelse af et sådant tiltag tangerer kunstfejl.

Let til moderat depression kan behandles psykoterapeutisk. Kognitiv adfærdsterapi og interpersonel psykoterapi viser ligeværdig effekt med farmakologisk behandling, men virker langsommere og er i mindre grad tilgængelige for patienterne. En vellykket psykoterapeutisk behandling synes at have holdbarhed også efter terapiforløbet, men forebyggelse mod tilbagefald - særligt ved svære og langvarige depressioner - synes at være mere effektiv, når psykoterapi kombineres med farmakologisk behandling.

En arbejdsgruppe udvalgt af Dansk Psykiatrisk Selskab under Sundhedsstyrelsen udsender snart et referenceprogram, hvori der redegøres for den videnskabelige evidens for forskellige behandlinger, herunder TCA, nyere antidepressiva, ECT og psykoterapi.

Bredden i dansk psykiatris engagement i depressionssygdomme er båret af en internationalt respekteret indsats, ikke mindst inden for forskning. Dette, sammenholdt med det af Sundhedsstyrelsen støttede forslag om oprettelse af specialenheder, der vil forestå evidensbaseret ambulant behandling [5], lover godt for den nødvendige højnelse af standarden for behandling af depression i Danmark.

Korrespondance: Tom G. Bolwig, Psykiatrisk Klinik, Rigshospitalet, DK-2100 København Ø. E-mail: tom.g.bolwig@rh.hosp.dk

Interessekonflikter: Ingen angivet