Sydkorea har blandt andet publiceret materialer om landets håndtering af Covid-19-pandemien og afholdt mange internationalt transmitterede webinarer, hvor sydkoreanske læger og andre eksperter har holdt oplæg og besvaret spørgsmål fra hele verden.
»Deres viden og erfaringer er efterspurgte mange steder«, fortæller Nina Boel. Det er ikke så mærkeligt med den internationale opmærksomhed. For Sydkorea har blandt andet gennem strategien »test, track, treat« og vidtrækkende brug af innovative, teknologiske løsninger og digital overvågning opnået meget lave tal for smittede og døde. Vel at mærke uden at lukke samfundet ned, som man har set det i mange andre lande, herunder Danmark.
Overvågning og sporing
Succesen kan blandt andet tilskrives, at Sydkorea generelt er et meget digitaliseret samfund. Nyudviklet tracking-teknologi kan i løbet af kun ti minutter bearbejde store mængder data og opspore personer, som har været udsat for potentiel smitte. Dertil kommer en hjemmeside, hvor offentligheden kan følge den smittedes færden, før vedkommende blev diagnosticeret med COVID-19. Sydkoreanske sundhedsmyndigheder udsender desuden push-meddelelser om, i hvilket område nye smittede har været. Personer, der har været i tæt kontakt med den smittede, er blevet identificeret og pålagt at gå i karantæne. Overholdelsen af karantænen er blevet monitoreret af de lokale myndigheder ved hjælp af en særlig »self-quarantine safety protection app«, der overvåger personens lokation via GPS-data og gør det obligatorisk at rapportere symptomer til sundhedsmyndighederne to gange dagligt.
En anden app er en »selvdiagnosticeringsapp«, som er obligatorisk ved indrejse, hvor man besvarer en række spørgsmål vedrørende mulige symptomer. Er svaret positivt, vil vedkommende blive ringet op af sundhedsmyndighederne. Det samme sker, hvis en tilrejsende ikke dagligt indsender data, og hvis der ikke opnås kontakt, vil den pågældende blive forsøgt opsporet af myndighederne.
Videndeling begge veje
Normalt handler meget af ambassadens arbejde på sundhedsområdet om videndeling af danske modeller. Sydkoreanske myndigheder interesserer sig især for den danske ældrepleje, psykiatrien og primærsektoren, da Sydkorea selv er blevet et velfærdssamfund på rekordtid. For eksempel findes der ikke alment praktiserende læger i landet, men et langt dyrere system bygget op med direkte adgang til privatpraktiserende speciallæger.
Under coronaepidemien er viden dog også i høj grad gået den anden vej. En del af ambassadens opgaver har været at rapportere tilbage til Danmark om håndteringen af pandemien i Sydkorea:
»Der er flere ting ved Sydkoreas håndtering, der er interessant for Danmark. For eksempel deres testkapacitet, som de lynhurtigt fik skaleret op, så de kunne teste op til 20.000 om dagen. Det skyldes et tæt samarbejde mellem myndigheder, forskningsinstitutioner og private virksomheder. Sydkorea var også det første land i verden til at lave ,drive-through testing’ og telefonbokse, hvor folk kunne blive testet uden, at sundhedspersonale kom i kontakt med den testede. De har virkelig været innovative og hurtigt ude, blandt andet på baggrund af dyrt købte erfaringer fra MERS i 2015«, siger Nina Boel.
Regeringen vandt coronavalget
Men der er også grænser for, hvad Danmark kan lære af Sydkoreas COVID-19-håndtering. Nina Boel tror ikke, at der ville være samme accept i Danmark af en teknologi, der på blot ti minutter kan kortlægge folks færden, og en så omfattende overvågning og udveksling af personlige oplysninger mellem offentlige og private instanser.
»Det stiller store krav til myndigheder og virksomheders databeskyttelse. Der har eksempelvis været uheldige afsløringer af udenomsægteskabelige affærer, som måske ikke skulle have set dagens lys, og coronasmittede fra Shincheonji-kirken er blevet udstillet, hvilket har ført til meget negativ omtale af deres religiøse tilhørsforhold. Retten til privatliv er blevet debatteret herude, og der er blevet strammet op undervejs«, fortæller hun.
Den sydkoreanske regering har generelt nydt stor oppakning til sine tiltag under epidemien. Sydkorea afholdt parlamentsvalg under COVID-19-pandemien i april, og det førte til en jordskredssejr for præsident Moon Jae-ins regering. Valgdeltagelsen var den højeste i 30 år, og valget blev gennemført med social distance, temperaturtjek og masker.
»Præsident Moon fik et stærkt mandat i ryggen med absolut flertal i parlamentet. Myndighedernes effektive håndtering af pandemien har været en af hovedårsagerne til resultatet«, fortæller Nina Boel, der også fortæller, at man lige nu ser en historisk, politisk venstredrejning i Sydkorea, hvilket ikke alene har potentiale til at gavne den grønne omstilling – som er et prioritetsområde for Danmark – men også kan sætte aftryk på sundhedsdagsordenen. Præsident Moon Jae-in ønsker nemlig gennem sin såkaldte »Moon-care« at øge andelen af dækning i den offentlige sundhedsforsikring.
