Der er fremskridt for overlægernes efteruddannelse

Nej. Der er endnu for mange overlæger, der ikke får den efteruddannelse, de har ret og pligt til at tage.

Men ja, det går faktisk bedre.

Tallene: 85% af overlægerne har i løbet af 2024 fået efteruddannelse og fortsætter dermed en positiv tendens hen over de seneste fire år, så man nu er tilbage på niveauet fra 2019 – efter en lang årrække med nedadgående tendens fra 2008 til 2020. Kun godt halvdelen – 51% – har fået mere end fem ud af ti efteruddannelsesdage, som de har ret og pligt til at tage om året. Det er en lille stigning fra 47% i 2019 – men samtidig langt fra de 71%, som var tallet tilbage i 2008.

Det fremgår alt sammen af en ny undersøgelse fra Overlægeforeningen blandt 2.866 medlemmer. Så der er endnu et langt stykke vej, før alle overlæger får den nødvendige efteruddannelse. Det er Susanne Wammen, formand for Overlægeforeningen, helt bevidst om. Ikke desto mindre hæfter hun sig ved de positive vinde i undersøgelsen for 2024. Det gælder ikke mindst andelen af overlæger, der har fået en lederudviklingssamtale (LUS). Det gælder for 71%. En markant stigning i forhold til 2021, hvor det blot var 49%.

»Vi kan jo se, at lederudviklingssamtaler er et af de allervigtigste redskaber til at få efteruddannelse på programmet. Det er der flere og flere, der får, og det glæder mig virkelig meget. Det er noget, vi har haft virkelig meget fokus på i flere år, og vi kan se, at det virker. Det er utrolig vigtigt, sådan set både i forhold til almindelig ledelse af en afdeling, så chefen kender sine medarbejderes kompetencer, og lige så vigtigt for at holde fokus på, hvordan man udvikler medarbejderne i forhold til de opgaver, som afdelingen har«, siger Susanne Wammen.

»Hvis vi skal prøve at løse problemerne, så er det et redskab: Hvis du ikke synes, at du får den efteruddannelse, du skal, så grib fat i din chef, og bed om den her lederudviklingssamtale om, hvad det er for noget efteruddannelse, du skal have her og nu, men også med et flerårigt sigte«.

Og der er resultater at se på LUS’ene. Mens 88% af dem, som var til LUS og så fik efteruddannelse, så er tallet for dem uden LUS 76%. Ligesom 36% af dem med LUS har en efteruddannelsesplan – det gælder blot for 6% af dem uden LUS.

Mangler tid og penge

Ét er de positive tendenser. De er, ja, positive. Men der er som skrevet fortsat et godt stykke vej, før alle overlæger får den efteruddannelse, som de har ret og pligt til. Så hvordan kommer man derhen?

»Ja, det korte svar er tid og penge«, lyder det fra Susanne Wammen.

»Men det er vi også bevidste om: at det er en svær diskussion i et sundhedsvæsen, hvor vi ser ind i besparelser og mangel på overlæger og speciallæger. Men det ændrer ikke ved, at det er en god investering i god patientbehandling at prioritere efteruddannelse og afsætte midler til det. Hvis vi skal blive ved med at kunne sige, at vi har et stærkt og fagligt højt kvalificeret sundhedsvæsen, så er det helt afgørende og nødvendigt med efteruddannelse«.

Tid og penge er da også de helt store forklaringer, når overlægerne skal svare på, hvorfor de ikke deltager i den efteruddannelse, som de har behov for. I tre af de fem regioner – Hovedstaden, Midtjylland og Sjælland – er mangel på finansiering den mest udbredte forklaring. Mens mangel på tid er mest udbredt i Nordjylland og Syddanmark.

»Manglende tid er en problemstilling, som nogle steder kan være svær at løfte, og der er helt klart forskel fra afdeling til afdeling i forhold til størrelse og antallet af speciallæger, og hvor svært det er at dække opgaverne ind. Men jeg er faktisk overbevist om, at de fleste virkelig ønsker at kunne opfylde målene«, siger Susanne Wammen.

Den manglende finansiering viser sig også ved, at 42% svarer, at de ikke har fået løn for alle deres efteruddannelsesdage. Mens 28% svarer, at de ikke har fået alle udgifter betalt af arbejdsgiveren. Det gælder – rangeret efter, hvor meget det fylder – transport, forplejning, ophold og kursusudgifter.

»Men i udgangspunktet er alt aftalt efteruddannelse arbejdstid og skal dermed dækkes af arbejdsgiveren. Vi har aftalt med regionerne, at hvis man er til efteruddannelse f.eks. om aftenen og weekenden, så tæller det som arbejdstid. Det er også noget, vi vedvarende fortæller vores medlemmer, hvis de oplever modstand mod finansiering«, siger Susanne Wammen, der også mener, at der formentlig gemmer sig et mørketal i forhold til overlæger, hvis efteruddannelse bliver betalt via forskningsmidler, fonde og industrien blandt de kolleger, der oplyser, at arbejdsgiver ikke betaler alle udgifter.

Godt samarbejde med regionerne

Fra Danske Regioner understreger man vigtigheden af, at overlæger er fagligt og ledelsesmæssigt opdateret. Både for den enkelte overlæge og for ledelsen.

»Det er ærgerligt, hvis overlæger oplever ikke at få den efteruddannelse, som vi har aftalt. Det er imidlertid meget positivt, at der på flere parameter er sket en forbedring i forhold til tidligere«, skriver Danske Regioner i en skriftlig kommentar til Overlægeforeningens undersøgelse – og fortsætter.

»Efteruddannelse medvirker til at sikre den bedst mulige behandling af patienter samt faglig udvikling og et udfordrende arbejdsliv for den enkelte overlæge. Det gavner alt sammen sundhedsvæsenet som helhed. Det var bl.a. derfor, at aftalen om overlægers ret til efteruddannelse i minimum 10 dage årligt blev skærpet til at være en pligt for overlægen i forbindelse med OK-21. Derudover har vi aftalt, at der skal laves uddannelsesplaner for alle overlæger, og der er blevet aftalt en ny ledelsesstruktur med FAS, som skal være med til at sikre, at der bliver bedre mulighed for at tilgodese den enkelte overlæges behov og ønsker til efteruddannelse«.

Susanne Wammen kvitterer da også for et godt samarbejde med Danske Regioner om faktisk at løfte efteruddannelsen som en fælles opgave.

»Vi har nogle rigtig gode dialoger og en fast kadence med en gang om året at mødes med de enkelte regioner og fremlægge vores tal og ud fra dem drøfte, hvordan vi kommer videre, og prøve at få endnu flere til at få efteruddannelse. Og jeg synes faktisk, at interessen fra regionerne er ægte. Det handler ikke bare om, at, ,nå ja, vi bliver nødt til at leve op til overenskomstens krav’. Jeg oplever et oprigtigt ønske om at opkvalificere medarbejderne«.

Et særligt udpeget fokuspunkt i kølvandet på undersøgelsen er Region Sjælland. Det er her, overlægerne har sværest ved at få efteruddannelse. Her fik 22% af overlægerne ingen efteruddannelse i 2024 (mod 15% på landsplan), mens 59% fik fem eller færre dage (49% på landsplan). Ifølge Overlægeforeningens analyse »bekymrende i en region, som i forvejen har udfordringer med rekruttering og fastholdelse af special- og overlæger«.

»De steder, hvor man har udfordringer med rekruttering og fastholdelse, tænker jeg netop, at det er en god investering at bruge efteruddannelse som et effektivt rekrutteringsværktøj og sige, at kommer du og arbejder her, så kan vi tilbyde dig den her pakke«, siger Susanne Wammen.

I Region Sjællands budgetaftale for 2026 anerkender Regionsrådet da også, »at der i de senere år har været begrænsninger i mulighederne for at anvende midler til kompetenceudvikling, lokal løn, arbejdsmiljø m.v., da sygehusene har haft udfordringer med budgetoverholdelse«.

Læs svar fra Region Sjælland i faktaboks nederst.

Se efteruddannelse bredere

Ser man på, hvilke uddannelsesaktiviteter der er de mest fremherskende blandt overlægerne, så er topscorerne kongresser (61%), faglige møder (60%) og eksterne kurser (51%).

»Men vi skal nok bevæge os væk fra en for snæver opfattelse af, hvad efteruddannelse er. Hvis du er på en universitetsafdeling og har nogle højt specialiserede funktioner, giver det formentlig god mening at besøge en afdeling i udlandet eller en kongres i USA. Men efteruddannelse er også rigtig mange andre ting. Efteruddannelse er også tværfagligt samarbejde eller at dykke ned i litteratur. Jeg har selv planlagt, at jeg i december skal besøge en operationsgang i Odense, svarende til det, jeg selv beskæftiger mig med for at se, hvordan man gør andre steder. Det er også efteruddannelse«, siger Susanne Wammen, der samtidig løbende pointerer over for sine medlemmer, at efteruddannelse ikke alene er en ret, men også en pligt.

Og også en pligt til at se efteruddannelse i et større perspektiv end ens egne interesser.

»Som overlæge har man selvfølgelig nogle personlige ambitioner for faglig efteruddannelse, men du har også en pligt til at være med til at sikre, at afdelingen også udvikler sig og løser opgaverne på et højt fagligt niveau. Så det skal jo ikke være sådan, at man kommer og siger, at man gerne vil nørde ned i noget superspecialiseret, hvis afdelingen primært varetager det mere generelle«.

Lægefaglig direktør: Vi arbejder på samme sag

»Det er i hvert fald ikke sådan, at vi fra direktionsniveau siger: ,Så så, afdelingsledelser, nu skal I holde lidt igen’. Overhovedet ikke«.

Sådan siger Bjarne Dahler-Eriksen, lægelig direktør på Odense Universitetshospital, som svar på, hvorfor mange overlæger oplever ikke at få den efteruddannelse, som de har ret og pligt til.

»Vi har tværtimod animeret til, at det her skal fylde noget hos vores overlæger. Alle er enige om, at udviklingen inden for det medicinske område går stærkt, så vi arbejder jo på samme sag i forhold til at få så kompetente medarbejdere som muligt«, lyder det fra den lægefaglige direktør.

»Så kan der være lidt forskelle i, hvad man synes, efteruddannelse er. De fleste overlæger synes, at det er efteruddannelse, når de er på kongres, men de synes måske ikke, at det er efteruddannelse, hvis de bliver uddannet i den syddanske forbedringsmodel, holder årlig overlægedag eller er på masterclass for ledere. Vi har også sagt, at hvis man arbejder med noget højt specialiseret hos os, så er det også efteruddannelse at besøge vores kolleger i Aarhus eller på Rigshospitalet og drage nytte af, hvordan de gør tingene. Så det behøves ikke at være Barcelona. Den slags drøftelser kan vi godt have«.

Hvad er det for nogle barrierer, I oplever i forhold til at lykkes med at få alle overlæger afsted i mindst ti dage?

»Som tidligere cheflæge på en stor afdeling, så ved jeg, at medarbejdere er meget forskellige. Der er nogle, som ønsker at komme afsted 30 dage, som skal holdes lidt tilbage. Der er nogle, som går på pension om to år, og som måske bare har lyst til at passe deres arbejde – men de skal jo også holdes spidse de sidste år. De skal så nok ikke på kongres i Barcelona, men måske med på et ophold i Aarhus og blive inspireret til nye måder at gøre tingene på. Og så har vi jo også yngre overlæger, hvor det med familie kan være kompliceret at være væk over flere dage. Hvordan sikrer vi så, at de holdes ajour? Så det handler om at have en meget individualiseret tilgang til det ude på afdelingerne«.

Find hele undersøgelsen om overlægers efteruddannelse her