Skip to main content

Der er kommet flere læger, men langt færre ansatte på sygehusene

Siden sidste folketingsvalg er der oprettet 1.500 flere lægestillinger på de offentlige sygehuse, men samtidig er andre personalegrupper gået drastisk tilbage. Samlet set er der færre ansatte i patientrettede funktioner på sygehusene i dag, end der var i 2015.

Marianne Fajstrup, mfa@dadl.dk

7. jun. 2019
3 min.

Siden Folketingsvalget i 2015 er der forsvundet 1.061 fuldtidsstillinger med patientrettede funktioner ud af det offentlige sygehusvæsen. En opgørelse fra Sundhedsdatastyrelsen viser, at der ved udgangen af 2018 var 86.788 læger, sygeplejersker, plejepersonale og andre ansatte med patientrettede funktioner på de danske sygehuse. I 2015 var der 87.849.

Og det faldende bruttotal dækker over, at der i perioden er ansat flere læger, i alt 1.462, mens der er blevet langt færre af de øvrige personalegrupper, i alt 2.523. Sygeplejerskerne har mistet 134 stillinger. Plejepersonale og øvrigt sundhedsfagligt personale er skåret med 1.478. Og så er der forsvundet 911 stillinger fra de andre faggrupper med patientrettede funktioner som psykologer, socialrådgivere, lægesekretærer og portører.

Lige nu er sundhedsvæsenet på vej ind i en negativ spiral af underbemanding, overbelægning og for få ressourcer til at klare opgaverne. Andreas Rudkjøbing, formand for Lægeforeningen

En bunden opgave

»Der er blevet ansat cirka 1.500 flere læger på de offentlige sygehuse i de seneste tre år. Det siger jeg tak for. Men i den samme periode har sygehusene samlet set måttet sige farvel til en medarbejder hver dag – undtagen i jule- og påskeferierne. Det er klart, at når der er mere end 1.000 færre ansatte, som arbejder i klinikkerne – færre sygeplejersker, SOSU’er og lægesekretærer som eksempel – så giver det et hårdt pres på hospitalerne«, siger Andreas Rudkjøbing, formand for Lægeforeningen, der kraftigt opfordrer politikerne til at give de ansatte i sundhedsvæsenet både arbejdsro og ressourcer i de kommende år.

»Uanset hvem der ender med regeringsmagten, er det en bunden opgave at komme med en holdbar løsning. Lige nu er sundhedsvæsenet på vej ind i en negativ spiral af underbemanding, overbelægning og for få ressourcer til at klare opgaverne. Derfor er der behov for at investere i et løft af sundhedsvæsenet. På baggrund af en analyse fra VIVE anbefaler Lægeforeningen at løfte sundhedsvæsenet med to procent ekstra årligt til 2025. Det er faktisk, hvad der er behov for«, understreger Andreas Rudkjøbing.

Personalemangel har konsekvenser

Manglen på personale kan mærkes i hverdagen ude på afdelingerne. Seks ud af ti overlæger er jævnligt nødt til at aflyse operationer, behandlinger og konsultationer, fordi der ikke er personale nok – for ti procent af dem er det en daglig foreteelse. Det viser en undersøgelse foretaget af Overlægeforeningen blandt 1.823 overlæger, hvor tre af fire overlæger meldte tilbage, at de ikke har tilstrækkeligt personale på afdelingen i forhold til antallet af patienter og opgaver.

Fire ud af ti overlæger må således udskrive patienter, inden de er helt klar til det på grund af mangel på sengepladser eller mangel på personale, og halvdelen af overlægerne må genindlægge patienter, fordi de er blevet udskrevet, inden de var helt klar til det.

En lille tredjedel af overlægerne har allerede lavet bekymringsskrivelser om de problematiske forhold, og yderligere en tredjedel overvejer at lave en bekymringsskrivelse.