ET DØGN MED - Sita LeBlanc Thilsted er cand.med. og lægevikar for regionslægen på sundhedscentret i Qasigiannguit ved Diskobugten i Grønland. Hendes mand, som er på barsel, er med. Hun er eneste læge i byen med ca. 1200 indbyggere.
07:00 Min datter på to og et halvt og søn på otte måneder vågner. Der er midnatssol, men vi har mørklagt vinduerne, så børnene kan sove og ikke vågner for tidligt. Sammen med vores au pair fra Bangladesh spiser vi morgenmad ved køkkenbordet.
07:55 Boligen er et stort afsnit på 1. sal i sundhedscentret. Jeg siger farvel – og går ned ad trapperne til morgenkonference med sygeplejersken, der har haft nattevagten. Hun har udleveret lidt Pamol, men ellers har der været stille.
08:45 Morgenkaffe med det øvrige personale. Her vender vi, hvad der rører sig i det lille samfund. På søndag er der barnedåb, og vi har mulighed for at se familierne i deres nationaldragter. Jeg får anbefalet en vandretur i fjeldet til Strømstedet, hvor man angiveligt kan fange ørreder med de bare hænder.
09:00 Mit planlagte program begynder. Som så ofte med et par rutine-smear-undersøgelser (hvis kvinderne ellers møder op). Arbejdet minder om at sidde i almen praksis. Dog foregår de fleste konsultationer med tolk, og det kan ikke undgås, at noget går tabt i oversættelsen.
09:30 En ung kvinde på 20 har underlivssmerter og lidt pletblødning. Urin-HCG er positiv. Hun husker ikke altid sine p-piller. Skanning viser intrauterin graviditet, ca. i uge syv. Hun ønsker ikke at beholde barnet, da hun i forvejen har en lille dreng. Jeg ringer til Regionssygehuset i Aasiaat, to timers sejlads væk, og aftaler at hun skal komme til abortus provocatus. Næste båd afsejler om to dage.
10:00 Jeg har en række almene konsultationer, herunder en fem ugers børneundersøgelse, en herre med ondt i anklen, årskontrol for type 2-diabetes hos en beboer fra alderdomshjemmet og en teenagepige med feber og hoste. En ung mand, der arbejder på fiskefabrikken, henvender sig stærkt smerteforpint. Han mener, at hans venstre skulder er gået af led, da det er sket tidligere, og røntgen viser anterior luksation af skulderleddet. Han får analgetika og sedativa iv, hvorefter jeg sætter skulderen på plads med Hippocrates-metoden. Jeg henviser ham til Dronning Ingrids Hospital i Nuuk til vurdering og eventuel operation.
12:30 Det er luksus at bo på sundhedscenteret, så jeg kan spise frokost med familien. Herefter igen forskellige almene konsultationer. En kvinde skal have taget røntgen af thorax, da hun har fået påvist en positiv quanteferontest som led i TB-opsporing. En ung pige skal have anlagt en implanon.
14:30 Jeg har min sidste planlagte patient. Derefter har jeg tid til at tjekke blodprøvesvar, se på røntgenbeskrivelser, færdiggøre en helbredsattest og få en kop kaffe. Ved firetiden tager jeg på legepladsen med børnene. På vej hjem køber vi stort ind i supermarkedet. Der er kommet skib med nye varer.
18:00 Middag med familien. Menuen står (igen) på friskfanget torsk. Fra middagsbordet ser vi ud over bugten. Der er nyankomne isbjerge fra bræen ved Ilulissat. Det hænder, at vi ser halefinnen fra pukkelhvaler, der jagter stimer af amasetter, men ikke i dag.
20:00 Børnene er lagt i seng. Vores au pair slapper af for sig selv, mens min mand og jeg går aftentur gennem byen. Solen står fortsat højt, og luften er lun, men der er efterhånden mange myg. Slædehundene hyler ad os, når vi passerer.
21:20 Politiet ringer til vagttelefonen. De vil anbringe en beruset mand i detentionen for hærværk, og jeg skal sikre, at det er helbredsmæssigt forsvarligt. Derefter tjekker jeg mails, ser dansk TV fire timer forskudt og går i seng. Men man ved aldrig, hvad natten bringer, når man er på vagt 24/7.
