Carsten Reidies Bjarkam er specialeansvarlig overlæge og professor ved Neurokirurgisk Afdeling, Aalborg Universitetshospital. I dag har han to operationer på programmet.
05.15: Man skal tidligt op, når man bor i Aarhus og arbejder i Aalborg. Efter et hurtigt bad og morgenmad er jeg på vej. Mellem Randers og Hobro vågner jeg op, lige før jeg rammer den forankørende lastbil.
7.30: Ruller jeg ind i p-huset på Syd, lige tids til at få en plads. På vej til kontoret tager jeg den første af dagens mange kopper kaffe i automaten. Smagen er syntetisk og forfærdelig, men da det er det eneste, jeg får i løbet af dagen, så må det gå an.
7.35: Jeg starter min computer og gennemgår listen over dagens opgaver. Jeg stod egentlig til at skulle lave to operationer, men jeg kan se, at den ene er aflyst. Så får jeg forhåbentligt tid til alle de andre ting, jeg også skal nå i dag. Den første operation er en ret kompliceret sag – en kvinde med mange problematikker, herunder også en meget dårlig lænd-ryg. Hun er tidligere blevet stivgjort på et privathospital, og der er indsat skruer, som er løsnet og derfor skal fjernes. Samtidig skal jeg frilægge nerverødderne i området grundet progredierende slidgigtforandringer.
8.45: Efter morgenkonferencen er jeg klar til operationen. Selvom to af de fire skruer er løse, er der en, som sidder godt fast – og kærven er knækket. Jeg ender med at bruge godt og vel to timer, hvor jeg dryppende af sved og bandende kæmper for at få skruen ud. Vi bruger alskens udstyr: Afbidere, tænger og bor, og det lykkes mig at ødelægge en mejsel. Jeg kan lide at operere, men det tager lidt af fornøjelsen, når man kan mærke sveden løbe ned ad sig under den varme sterile afdækning og det tætsiddende 10 kg tunge blydækken.
10.45: Da skruerne er klaret, er vi allerede ude over den tid, som var afsat til hele operationen. Jeg er lidt presset, men vi skal også lave en god frilægning, og efter to timers grovmotorisk håndværk er det et svært skifte til den sidste del af operationen, hvor jeg mikroskopvejledt skal ned gennem arvæv og frilægge nerverne.
12.15: Færdig! Mens jeg har stået og opereret, er der kommet en akut patient på i stedet for den aflyste patient. Det viser sig at være en mand, som var forbi afdelingen i sidste uge og havde et brud på hals-rygsøjlen. Et knoglefragment trykker på en af nerverødderne, så han har ondt ud i armen, men dog ingen lammelse. Det vil formentlig ikke hele op af sig selv. Derfor skal han opereres – og vi kunne ikke gøre det i sidste uge, da han var i pågående blodfortyndende behandling.
14.00: Efter endnu en kop dårlig kaffe og lidt stuegang opererer vi. Vi laver en toniveauers frilægning af nerverødder og stabiliserer niveauet, så frakturen bliver stivgjort. Ved sådan en frisk fraktur er anatomien altid lidt forplumret af, at tingene er kvadret, så det giver lidt bøvleri, og operationen tager faktisk to og en halv time. Men den går godt, og jeg hører senere, at patienten ikke længere har smerter i armen.
16.30: Jeg går op og dikterer operationsbeskrivelsen og går hernæst dagens sidste stuegang. Tilbage på kontoret åbner jeg min opgaveliste fra sekretærerne – patienter, der skal kaldes op, billeder, der skal tjekkes og så videre. Jeg er egentlig flad nu, men listen skal holdes nede, ellers bliver det helt uoverskueligt siden hen.
17.58: Arbejdsdagen er slut, og der er ikke meget energi tilbage efter i alt samlet seks timers stående operationstid med blydækken på. Jeg orker ikke at køre hjem til Aarhus, så jeg tager ud og besøger min bror, som bor i Aalborg. Aftenen ender behageligt usundt med videofilm, cola og burger.
23.15: Falder i søvn på min brors sofa.
