Naja Bjørslev er 1. reservelæge og KBU-vejleder på Bispebjerg Hospitals ortopædkirurgiske afdeling og tilknyttet Ortogeriatrisk afsnit.
5.45 Morgenmad, bad, og så skal min søn på to et halvt lokkes ud af sengen. Jeg hjælper ham i tøjet og overlader det til min mand at aflevere ham. Så kører jeg de 15 km. fra Holte til Bispebjerg. Når jeg kører kl. 7 og undgår den værste myldretid, tager det 20 minutter.
7.30 Jeg har operationsdag og skynder mig til omklædning. Så læser jeg op på den første patient – en yngre mand med brækket ankel, som har ligget og ’afhævet’. Jeg går ned og krydser af på ham og fortæller, at det er mig, der skal operere. Men så får jeg tilbudt en operation, jeg gerne vil lave, sammen med min vejleder. En mand i halvtredserne med antebrachiumfraktur. Det er fjerde gang, den er brækket, og hver gang proksimalt for skinnen, så det er en lidt kompliceret operation, og lærerig. Jeg går ned og informerer begge patienter om ændringen.
8.00 På morgenkonferencen hører vi om de akutte patienter, der er kommet i vagten. Derefter har jeg ’vores’ tre minutter. Jeg har været på kursus som juniorinspektor og fortæller om inspektorordningen. Det viser sig, at ham, der skulle have bagvagten, har set forkert og er i Vejle. Så jeg ”vinder” også bagvagten og får telefonen og ’hylet’. Derfor skynder jeg mig ned i ambulatoriet for at se, om der er subakutte patienter.
9.00 Det er der heldigvis ikke, så jeg kan få lov at gå med til operation. Adgangen er kompliceret på grund af arvæv. Det er svært, og vi sidder og opererer, da …
11.00 … der er traumekald. Min vejleder og en introlæge kan heldigvis tage over ved operationen. Der er en mand, der har stukket sig selv to gange i brystet med en kokkekniv nede på neurologisk afdeling. Det viser sig at være overfladisk. Jeg syr ham med et par sting, og han overføres til mave-tarmkirurgerne til observation.
12.00 Efter et par telefonopkald fra andre hospitaler om nogle patienter, der kommer senere og skal femuramputeres, er der frokost i kantinen, hvor vi sidder og snakker om faderskabssager, og kan man få børn med brune øjne, hvis man har blå øjne osv.
13.20 Der er en ortogeriatrisk indlæggelse: En indlagt dame på 101 år med en hemialloplastik, der er gået af led for fjerde gang på to måneder. Hun er dement plejehjemsbeboer og har ingen gangfunktion, så jeg konfererer med vores alloplastiklæge. Vi enes om, at hun skal have taget hofteprotesen ud og tilbudt en girdlestone-operation, som giver en ledløs, men på sigt smertefri hofte. Jeg kontakter pårørende, da hun ikke selv kan give samtykke.
15.00 Efter lidt telefonsnak om dyrkningssvar ringer en sygeplejerske om en patient med en byld, som har ventet på operation siden i morges. Han er sulten og utålmodig og har brug for en forklaring på ventetiden. Jeg forklarer, at narkosen er sygdomsramt og har måttet lukke et operationsleje. Det stiller han sig tilfreds med. Så tilser jeg en af vores ansatte, som er væltet med cyklen og har ondt i brystkassen. Efter undersøgelsen sender jeg hende til røntgen af thorax for et brækket ribben.
16.00 Det har været en stille vagt. Der er ingen hængepartier ved vagtskiftet. Jeg er vejleder for afdelingens KBU-læge og skal lige holde et vejledermøde med en af dem, inden jeg kan køre hjem kl. 17.30.
19.00 Efter aftensmad leger jeg med min søn og rydder op. Da jeg har puttet ham, rydder vi mere op, for rengøringsdamen kommer i morgen. Så er det heldigvis tid til Game of Thrones, femte sæson, hvor min mand og jeg er nået til syvende afsnit. Jeg er dybt afhængig
22.30 Det er fristende at se næste afsnit, men nu går jeg i seng – og drømmer om Game of Thrones.
Naja Bjørslev, 1. reservelæge
Klaus Larsen, journalist
