»Der kan ske noget på en længere marchtur …«

07.45: Jeg møder på kasernen i Slagelse efter pendlerturen fra Odense. Tænder computeren og starter systemerne op – det inter­netbaserede og det lukkede. Mens jeg drikker en kop kaffe, tjekker jeg mails – der ligger to sager om unge værnepligtige, som bliver hjemsendt. Den ene har smerter i ryggen efter belastning. Selv med en perfekt rygsøjle kan der ske noget på en længere marchtur med op til 30 kg oppakning på ryggen. For den andens vedkommende er der alvorlig sygdom hos en nær pårørende, og vedkommende er i sorgreaktion. Infirmerilægen har allerede vurderet sagerne. Jeg tjekker baggrunden i journalsystemet og er enig med infir­merilægen i, at begge kan hjemsendes.

08.15: Vi har seks jobafprøvninger i dag af ansøgere til stillinger. Mine kolleger, militærfolkene, tester deres kondition. Bagefter skal de til en forundersøgelse. Mens de er i gang med øvelserne, laver jeg administrativ sagsbehandling og hjælper assistenten med at vurdere ansøgernes urinprøver.

08.45: Tid til at se på nogle papir­sager. Vi er to læger, som på et sessionshalvår skal gennemgå op mod 1.700 sager – ud over dem, som bliver indkaldt, og som vi skal undersøge fysisk. Derudover er der en del, der har fået afslag på et ønske om at aftjene værnepligt og gerne vil have en revurdering. En sag kan tage fra fem til 15 minutter at behandle.

09.15: Jeg gennemgår journaler på de seks ansøgere, som kommer i dag, og besvarer mails. Nogle af ansøgerne konfererer jeg med min bagvagt, som sidder i Selektionssektionen på Holmen.

10.15: Dagens seks ansøgere begyn­der at indfinde sig. Hver under­søgelse tager 30-45 minut­ter. Jeg skal optage en journal, spørge ind til somatiske og psykiske klager samt lave en objektiv undersøgelse: Bl.a. lytter jeg på hjerte og lunger, undersøger ryg og eventuelt skulder og knæ, afhængig af symptomklager. Jeg skal sikre mig, at de er fit for fight til en ansættelse – om det så er som psykolog i Veterancenteret eller konstabel i kamptropperne.

12.15: En af ansøgerne er en ung mand, som har astma. Han får ikke alene forebyggende medicin, men også anfaldsmedicin (som jeg kan se på FMK). Det er som udgangspunkt ikke foreneligt med en stilling, hvor man kan blive udsat for hård, fysisk belastning. I den slags tilfælde er der en pædagogisk samtale bagefter, som både skal være trøstende og afspejle, at beslutningen ikke er til forhandling. Så han tager lidt længere tid. Min vurdering fungerer som en indstilling, men den endelige afgø­relse ligger hos Kommissionen ved FPS Bemanding og Selektion. En anden ansøger har en kronisk lidelse og får hor­mon­behandling. Ifølge FMK er hans medicin blevet pauseret, og jeg får ikke yderligere oplysninger på Sundhed.dk, så jeg erklærer ham midlertidigt uegnet og rekvirerer oplysninger fra egen læge før en endelig bedømmelse.

13.15: Afslutter en helbreds­under­søgelse på en ansøger til psykologstilling. Vedkommende findes egnet, og jeg er færdig med ­dagens seks ansøgere. Jeg har en samtale med min leder om rammerne for det videre ­arbejde med at udvikle og opdatere ­vores meget omfattende helbredsmanual. Det er den »bibel«, lægerne støtter sig op ad, når de foretager en bedømmelse, og jeg har til opgave at gå diagnoserne og helbredskriterierne igennem og få dem opdateret. Det kræver et enormt, tværfagligt samar­bejde med alt lige fra ortopæd­kirurger til psykiatere.

14.30: Efter lidt vand og en bid mad, og efter at have tjekket, at der ikke ligger mailbeskeder, som haster, kan jeg slukke og lukke og køre hjemad ad motorvejen hjem til Odense i smukt vejr. I starten var jeg meget bange for broen, men nu elsker jeg turen begge veje.