Der kommer for sjældent alkohol »på bordet« i lægens praksis

Hver gang 100 danskere henvises til behandling for alkoholforbrug, er kun de seks henvist af deres praktiserende læge. Det viser den årsopgørelse om forholdene i 2006, Sundhedsstyrelsen har udgivet. Rapporten »Alkoholbe-handlingen i Danmark 2006« er den første opgørelse fra det nyoprettede Nationale Alkoholbehandlingsregister.

Tallene viser, at 6.300 blev indskrevet til alkoholbehandling, og næsten halvdelen, nemlig 45 procent, henvendte sig på eget initiativ.

Derudover henviser ambulatorier, og nogle kommer på grund af familiens opfordringer. Seks procent henvises af socialforvaltningerne og seks procent af praktiserende læge.

De to sidstnævnte tal mener specialkonsulent Kit Broholm, Sundhedssty-relsens Center for Forebyggelse, at der er god grund til at se nærmere på. Og hun håber, at de praktiserende læger i højere grad vil gøre alkohol til noget, der kan snakkes direkte med patienter-ne om:

Brug ordet »alkoholvaner«

»Hvis de praktiserende læger i højere grad valgte at spørge ind til alkoholvaner, ville det give et gevaldigt løft. Det ville også være fagligt relevant, fordi 60 sygdomme kan relateres til indtagelse af alkohol«, siger Kit Broholm.

Hun bryder sig ikke om ordet »misbrug«, fordi det let fra starten skaber en vis afstand i snakken.

»Jeg tror, at hvis lægerne i stedet bruger begrebet ,alkoholvaner`, ville det blive mere naturligt at komme ind på emnet ud fra den betragtning, at langt de fleste danskere drikker alkohol og dermed har alkoholvaner. Så bringer man ikke patienten i en pinlig situation, og så kan vi komme ud over den situation, hvor det er et tabu at tale alkohol. Ved at tale om alkoholvaner kan man også komme ind på uhensigtsmæssige alkoholvaner. Dermed kan man som praktiserende læge snakke alkoholforbrug med en langt bredere gruppe end dem, der er ude i et stort afhængighedsforhold. Det ville være rigtig godt, og jeg tror, at nøglen til en mere effektiv alkoholbehandling i høj grad ligger hos professionelle mennesker som blandt andet lægerne«.

Nemmere at rådgive lavtuddannede?

Samtidig med at der tales for lidt om alkoholvaner hos de praktiserende læger, tyder meget på, at rådgivningen ofte rammer skævt, når det gælder sundhed og livsstil.

I hvert fald viser en ny analyse fra Center for Folkesundhed i Region Midtjylland, at dem, der har størst behov for rådgivning, ofte også er dem, der får mindst rådgivning.

Når det gælder alkohol, er det i gruppen af højt uddannede, rådgivningsindsatsen er lavest, selvom det burde være omvendt.

I Region Midtjylland har ni ud af ti borgere inden for de sidste tre år været hos deres læge. Heraf har gennemsnitlig 16 procent fået råd om alkohol, lidt flere har fået at vide, at de bør tage den lidt mere med ro, og lidt færre har fået råd om rygning og kost.

Tager man gruppen af patienter med belastende sundhedsvaner gives der først og fremmest råd om tobak, herefter følger stress og på tredjepladsen overvægt. Først på fjerdepladsen kommer rådgivning om alkohol, når det gælder gruppen med belastende sundhedsvaner.

Vil det sige, at det både er for få og i nogle tilfælde de forkerte, der får rådgivning om alkohol?

»Noget tyder på, at der for sjældent tales om alkoholvaner mellem læge og patient. Derudover viser vores analyse, at det er de lavest uddannede, der får mest rådgivning om alkohol, mens det er blandt de højest uddannede, at hyppigheden af et risikabelt alkoholforbrug er størst«, siger rapportens forfatter, sundhedskonsulent Louise Nordvig, Region Midtjylland.

»Man kan kun gisne om, hvad det skyldes. Men læger er jo selv højt uddannede og har måske alkoholvaner, der ligner dem, patienter med en højere uddannelse har, det vil sige et ekstra glas vin til maden osv. Når så vanerne går for vidt, så forbruget bliver for stort, er de højt uddannede måske bedre til at skjule det. Men uanset hvad, grunden er, er det selvfølgelig bekymrende, hvis der rådgives mindst om alkohol i de grupper, hvor behovet er størst.

Nemmere at rådgive mænd?

Louise Nordvig peger på endnu et paradoks, nemlig forskellen på rådgivning af mænd og kvinder, hvor der er tale om et for stort forbrug af alkohol:

»Hvis der kommer en mand og en kvinde, der har lige stort behov for alkoholrådgivning, er der størst sandsynlighed for, at det er manden, der får rådgivningen af sin praktiserende læge. Også her kan man kun gisne om, hvad årsagen er. Måske er kvinder bedre til at skjule deres problem, og måske forventer man i højere grad, at det er mænd, der ,drikker`. Men vi håber selvfølgelig, at lægerne kan bruge vores analyse, og at det kan medføre forbedringer og opstramninger, hvor det er nødvendigt«.

Alkohol er mere tabubelagt end sex

Poul Erik Holst er praktiserende læge i Nykøbing Sjælland og har tidligere arbejdet otte år på alkoholambulatorium. Han er kvalitetsudviklingskonsulent i Region Sjælland, og han er netop nu ved at planlægge kurser for praktiserende læger og praksispersonale, hvor emnet er »Alkohol i almen praksis«.

»Vi har tidligere gennemført lignende kurser to gange, hvor der medvirkede to tørlagte alkoholikere. Vi fik en klar fornemmelse af, at behovene er forskellige, og nogle har behov et sted, hvor de meget diskret kan få deres antabus; andre har brug for den konfronterende samtale. Når man skal tale om alkohol med en patient, skal man være forsigtig. Hvis man bare slynger et: »Hvor meget drikker du egentlig?« ud, vil patienten ofte få alle forsvarsmekanismer frem, fordi det er forbundet med så megen skyld og så megen tabu, at det måske ikke er muligt at komme videre. Derimod kan man spørge: »Hvad med alkohol, er det o.k., at vi snakker om det?« Så siger patienten måske: »Det har jeg ikke lyst til at tale om«, og dermed signaleres der jo, at der faktisk er behov for snakken. Men der er så sået et lille frø, og det kan måske medføre, at der senere bliver grobund for en snak. Det er nemmere at hænge det op på noget fysisk end på noget socialt. Hvis man for eksempel taler om skæve levertal eller triglycerider, er patienten tit mere interesseret i at tale om alkohol. Men det skal gøres forsigtigt. Faktisk er det min erfaring, at det er nemmere at tale om sex end om alkohol.

Læge-patient-forholdet

Poul Erik Holst mener, at man ikke kun skal spørge ind til alkoholvaner ved mistanke. Man kan også lige komme med et »Hvad med alkohol«, hvor der ikke er mistanke:

»Og ofte bliver man overrasket og finder ud af, at det faktisk var relevant at stille spørgsmålet, og at der er behov for en snak«.

Men hvorfor tror du, at læger nemmere taler med lavt uddannede end med højt uddannede om alkoholvaner, selv om behovet ikke er mindre ved de højt uddannede?

»Jeg tror måske, at vi socialt set ubevidst føler os mere i øjenhøjde med de højt uddannede, og at det derfor i nogle tilfælde er sværere for os at tage fat på dette emne med en højt udd annet patient. Vi har måske for stor respekt for denne gruppe. Generelt vil vi nødigt sætte et godt læge-patient-forhold over styr, og det føler vi måske, at der er risiko for, hvis vi rejser spørgsmålet om alkohol. Men det ændrer ikke ved, at vi som praktiserende læger har pligt til at tage emnet op, når vi finder det nødvendigt. Det vigtige er så, at vi gør det rigtigt, så patienten ikke oplever det som et overgreb. Og det føler vi måske, at der er risiko for, hvis vi rejser spørgsmålet om alkohol mod patientens vilje. Derfor er det vigtigt at bede om tilladelse til at tale om alkohol, så lægen respekterer patientens autonomi og ikke bare pådutter ham eller hende en uønsket alkoholdialog. Samtidig får lægen signaleret, at han finder det relevant og vigtigt for patienten i for eksempel snakken om blodprøver og blodtryk også at snakke alkohol. I øvrigt er det også lettere for lægen at tale alkohol, hvis han ikke føler sig forpligtiget til at overtale patienten til noget men er drevet af en interesse for at høre patientens mening om alkohol. Altså, at lægen ikke har en skjult dagsorden om at ændre patienten«, siger Poul Erik Holst, der finder det vigtigt at holde liv i denne diskussion og debat i lægefaglige kredse.

Fakta

Omkring 160.000 danskere har så stort et alkoholforbrug, at de bør behandles. Kun fire procent af dem kommer i behandling, viser Sundhedsstyrelsens tal for 2006. De fire procent svarer til 6.317, og af dem udeblev hver tredje fra behandlingen. Af dem, der startede, sprang hver tiende fra undervejs.

En analyse foretaget af Center for Folkesundhed i Region Midtjylland viser, at når patienter med belastende sundhedsvaner kommer hos deres læge, får 17 procent af mændene og ti procent af kvinderne rådgivning om alkohol. 30 procent af mændene og 26 procent af kvinderne får rådgivning om rygning.

Analysen viser, at af patienter med belastende sundhedsvaner får ti procent af de højtuddannede rådgivning om alkohol hos lægen. Når patienterne er middel- eller lavtuddannede, er de tilsvarende procenttal 14 og 13 procent.