04.00 Jeg vågner ved hylende slædehunde. Jeg har været i Grønland flere gange, men aldrig hørt det før. Er lidt desorienteret. Vi ankom med helikopter i går og blev indkvarteret i en privat vakantbolig. Jeg vender mig om og sover videre.
6.30 Står op og laver boller af koldhævet dej. Vi spiser morgenmad sammen, min hovedvejleder, professor Eva, en grønlandsk medicinstuderende, Najannguaq og jeg.
8.00 Vi går til hospitalet. Solen er oppe, det er 10 grader. Vi slæber på en medbragt kuffert med blodprøvesæt og andet udstyr. Vi hilser på folk blot med vores ansigtsmimik, som man gør i Grønland. På hospitalet møder vi jordemødrene, der skal hjælpe os og får anvist et sygeplejekontor, som vi kan bruge resten af ugen. Herfra koordinerer vi vores kontakt med de gravide, så vi kan komme i gang med vores indsamling.
9.30 ”Min” jordemor henter os til kaffe. Alle ansatte på det lille sygehus samles obligatorisk hver morgen – læger, sygeplejersker og sundhedspersonale, 15-20 stykker i alt.
10.00 Vi tager fat på at rekruttere de gravide ved at ringe rundt. Generelt vil grønlænderne meget gerne deltage i forskningsprojekter. De kan se, at det er til nytte for dem selv og deres børn, og den første gravide er allerede på vej. Vi interviewer hende og tager urin- og blodprøve. Interviewet handler om kost og livsstil, bl.a. opvækst, ryge- og drikkevaner, hvad de spiser af traditionel grønlandsk kost, f.eks. havfugle, isbjørn, hval- og sælkød. Nogle af kvinderne klarer sig rigtig godt i hverdagen. Andre knap så godt. Byen har ikke rigtig nogen produktionsvirksomheder. De fleste arbejdspladser er servicejobs på sygehuset og skolen eller i dagligvarebutik.
12.30 Najannguaq og jeg går ud og spiser frokost. Vi sidder på en trappeafsats, mens vi nyder solen og udsigten til høje fjelde.
13.00 Vi fortsætter med de næste tre gravide med interviews, blod- og urinprøver. En af kvinderne er gået en uge over terminen, og vi når kun at få urin- og blodprøve, men må vente med spørgeskemaet, da hun er meget træt. Vi tager det, når hun har født – det er vist et spørgsmål om timer.
16.00 Vi skal have koordineret næste dags arbejde med de gravide, der skal inkluderes. Jordemødrene har kontakt til alle de gravide i byen og bygderne samt deres telefonnumre. Vi ringer rundt, så godt forbindelsen nu rækker – nogle er ude at sejle, andre i fjeldet.
17.00 Najannguaq og jeg går ned og køber en hellefisk til aftensmad og går hjem til lejligheden. Her sidder Eva med en flok spækhugger-forskere fra et andet projekt ved Aarhus Universitet – dyrlæger og biologer. Vi hjælper dem med deres projekt, og vi skal i de næste dage efter arbejdstid tage blodprøver og interviewe spækhuggerfangere fra byen om deres kost og livsstil. Forskerne koncentrerer sig mest om spækhuggerne og giftstofferne i kødet.
18.00 Hellefisken kommer i ovnen med nogle porrer og broccoli, og vi koger ris til.
20.00 Najannguaq, Eva og jeg tager vandresko på, for at gå en tur i ”Blomsterdalen”. Vi nyder naturen og beundrer lyset på bjergene, der ændrer sig, mens solen går ned. Najannguaq kender sit Grønland og finder en håndfuld sortebær ude i fjeldet, som smager helt perfekt lige nu!
21.30 Hjemme igen, hvor vi sidder og slapper af, mens vi snakker om, hvad der skal foregå i morgen og de næste dage. Efter en kop aften te går vi i seng ved halv ellevetiden.
