Det kan godt være, at de i Finansministeriet tror, at de kan spare penge ved at presse de offentligt ansatte, men prisen bliver ekstremt høj, skriver Camilla Rathcke, formand for Yngre Læger og Lisbeth Lintz, formand for FAS i denne leder.
For første gang nogen sinde har overlæger og yngre læger sammen varslet strejke på alle landets sygehuse og hospitaler. Vi ønsker ikke konflikten. Men der er ingen vej udenom. Gode sygehuse og en god offentlig sektor kræver ordentlige arbejdsforhold. Derfor må arbejdsgiverne besinde sig og gå med til en acceptabel aftale i Forligsinstitutionen.
Det har det dog ikke tydet på, at de vil, indtil nu. Arbejdsgiverne har netop varslet en yderst omfattende lockout, som lukker sygehusene i udtalt grad og rammer kræftpatienter, akutte patienter, børn, ældre og mange flere. Det er en uansvarlig optrapning af konflikten.
Vi har taget et begrænset antal læger ud til konflikt. Det har vi gjort, fordi vi står sammen med alle andre offentligt ansatte. Vi står sammen bag et fælles krav om en mærkbar fremgang i reallønnen i de næste tre år. Det er ikke urimeligt eller uansvarligt. Danmark er kommet ud af krisen, og der er råd til bedre vilkår.
Men arbejdsgiverne med innovationsminister Sophie Løhde i spidsen har kategorisk afvist vores udspil. De har lagt et »tilbud« om lønstigninger på ca. 1% om året på bordet. Det vil forringe vores realløn.
Arbejdsgiverne påstår, at vi offentligt ansatte skylder dem penge, fordi vores løn skulle være steget mere end de privatansattes. Men vi skylder ikke arbejdsgiverne noget – vi leverer hver dag en værdifuld indsats for samfundets velfærd. Og vi holder aftalen om, at vi ikke må stige mere i løn end de privatansatte.
Arbejdsgiverne prøver også at stjæle vores betalte spisepause, som vi har haft i næsten 100 år. Hvis pausen forsvinder, kan staten kræve, at sygehusene sparer 7,25% på budgetterne. Og så vil regionerne forlange, at vi arbejder to en halv time længere om ugen uden at få en krone for det. Eller at vi går 7,25% ned i løn, det svarer til mange tusind kr. hver måned. Sophie Løhde siger, at hun ikke har planer om at afskaffe pausen. Men hun står fast på, at enhver offentlig arbejdsplads skal kunne fjerne pausen med et pennestrøg. Sådan forhandler man ikke.
Arbejdsgiverne signalerer med deres krav, at de offentligt ansatte er andenrangsmedarbejdere og en byrde for samfundet
Og så er der det med lærerne. Skal vi virkelig i konflikt for dem? Ja, for det handler om solidaritet. Vi står bag lærerne for at bevare den danske model og det danske aftalesystem. Lærernes arbejdstid har siden 2013 været stadfæstet ved lov, ikke i en aftale. Næste gang kan det være vores regler for arbejdstid og vagthyppighed, der fastsættes ved lov. Det er ikke måden, vi regulerer løn og vilkår på, og det skal arbejdsgiverne anerkende ved forhandlingsbordet.
Der er flere principper og meget ideologi på spil. Arbejdsgiverne signalerer med deres krav, at de offentligt ansatte er andenrangsmedarbejdere og en byrde for samfundet. Arbejdsgiverne ser åbenbart ikke værdien af et velfungerende offentligt arbejdsmarked. Samtidig føres der en stram udgiftspolitik i den offentlige sektor, hvor man nu ønsker, at de ansatte smider i bøssen. Det har aldrig været formålet med ok-forhandlingerne.
Vi skal have en god offentlig sektor, som sikrer sundhed og velfærd for befolkningen. Men den er også et afgørende fundament for det private erhvervsliv, hvis vækst afhænger af en offentlig sektor med dygtige og dedikerede medarbejdere. Det private og offentlige arbejdsmarked er hinandens forudsætninger.
Det kan godt være, at de i Finansministeriet tror, at de kan spare penge ved at presse de offentligt ansatte, men prisen bliver ekstremt høj. Derfor står Yngre Læger og Overlægeforeningen sammen og hjælper hinandens medlemmer under konflikten. Og vi står sammen med alle andre offentligt ansatte for at sikre ordentlige vilkår og en velfungerende offentlig sektor. Det kræver en løsning for alle.
