Det befrygtede æg

Stamceller, lægevidenskabens nye store forskningsområde, kan udvindes fra det fødte individ, aborterede fostre og navlestrengsblod, men allerbedst er det befrugtede æg, embryoet, for her er stamcellerne totipotente - de kan udvikles til alle typer celler i kroppen og er samtidig lette at dyrke.

Men det forskningsmæssigt attraktive befrugtede æg er omgærdet af et etisk vakuum. Embryoets status er et af de mest komplekse og uløste områder i de respektive nationale lovgivninger i EU-landene. Det er en etisk og juridisk uholdbar situation.

Det fremgik af Europakommissionens konference »Stem Cells: Therapies for the Future?« afholdt i Bruxelles den 18. og 19. december sidste år.

Stamcelleforskning i embryoet og i den forbindelse ikke mindst den eventuelle terapeutiske kloning er et så ømfindligt område, at en forudsætning for at opnå midler til stamcelleforskning fra EU's Forskningsdirektorats rammeprogram for perioden 2002 til 2006 var, at forskerne ikke klinisk beskæftigede sig med terapeutisk kloning, endsige reproduktiv kloning, eller på anden måde producerede embryoner med forskning som eneste formål. Afhængig af de enkelte landes egen lovgivning var det kun muligt at udøve forskning på embryoner fra tiloversblevne af slagsen efter IVF-behandling.

Kunsten er at finde balancen mellem at respektere og beskytte embryoet på den ene side og på den anden skaffe viden, som kan blive til en terapeutisk løsning, var et gennemgående tema på konferencen, som karakteristisk tiltrak både de store følelser og den besindige tale.

Livsforlængende terapi

Når en krabbe mister en klo, kan den vokse ud igen. Det samme med firbenets hale, og det ville være fantastisk, hvis den menneskelige krop fungerede ligeså. Helt uopnåeligt er det imidlertid ikke længere.

Inden for en overskuelig fremtid forventer stamcelleforskerne at kunne tilføre insulinproducerende celler til diabetespatienter, og personer ramt af Parkinsons sygdom kan se frem til at få celler, som producerer den nødvendige dopamin.

Professor Anders Björklund, Wallenberg Neurocenter, Lunds Universitet, har i løbet af de seneste ti år med bemærkelsesværdigt positive resultater udført transplantationer på omkring 200 Parkinson-patienter med neurale celler. Virkningen af de neurale celler, som Anders Björklund har dyrket fra aborterede menneskefostre, har generelt været en reduktion af symptomerne på sygdommen. Selv ti år efter transplantationen er de neurale celler stadig aktive og frembringer dopamin.

Björklunds transplantationer er imidlertid stadig på et eksperimentelt niveau, og arbejdet forud for en transplantation er omstændeligt, eftersom det kræver neuralt væv fra op til seks fostre for at foretage cellebehandlingen af én Parkinson-patient.

Skuer vi længere ud i fremtiden, måske 30 eller 40 år, er visionerne for stamcelleforskningen højtflyvende.

Forskerne taler om at kunne fremstille væv, knogler og organer fra stamcellerne, og ved hjælp af en injektion af stamceller er der i fremtiden udsigt til at forøge levetiden betragteligt.

Massakren på uskyldige

Mange mennesker reagerer af personlig overbevisning og følelsesmæssigt stærkt imod lægernes lyst til at forske i embryoet, men måske især i religiøse kredse er forskningen bandlyst. For her anser man embryoet for at være et menneske, ikke bare en samling af celler. Et uskyldigt individ med grundlæggende menneskelige rettigheder. Som følge heraf er enhver medicinsk indblanding at betragte som vold mod det enkelte individ, embryoet.

I en tale til Vatikanstatens videnskabsetiske råd, Pontifical Academy for Life, har pave Johannes Poul II sagt følgende, som kort sammenfatter den katolske kirkes syn på embryoets status:

»How can we fail to recognize that our age is unfortunately witnessing an unprecedented and almost unimaginable massacre of innocent human beings, which many states have legally endorsed? How many times has the Church's voice, raised in defence of these human beings, gone unheard! And how many times, unfortunately, from other parts has what is an aberrant crime against the most defenceless of human beings been presented as a right and sign of civilization! But the historic and pressing moment has come to take a decisive step for civilization and the authentic welfare of peoples: the necessary step to reclaim the full human dignity and the right to life of every human being from the first instant of life and throughout the whole prenatal stage. (...) The human being is to be respected and treated as a person from the moment of conception; and therefore from that same moment his rights as a person must be recognized«.

Over for fx den katolske kirkes afstandstagen fra forskningen i embryoet står videnskaben eksemplificeret ved European Life Sciences Group, forskningskommissær Philippe Busquins førstevalg med hensyn til rådgivning inden for de biomedicinske videnskaber.

European Life Sciences Group tager afstand fra reproduktiv kloning, men ellers er gruppen tilhænger af turbo på stamcelleforskningen. I en udtalelse efter konferencen »Stem Cells: Therapies for the Future?« nævner gruppen blandt andet følgende:

»Den igangværende forskning på menneskelige stamceller, enten fra forskellige vævstyper eller embryoner, er videnskabelig sund og medicinsk lovende og bør derfor aktivt udvikles og støttes. Selv om brugen af menneskelige stamceller inden for den regenerative medicin stadig er på et tidligt stadium, har den potentialet til at frembringe ægte fremskridt inden for behandlingen af forskellige alvorlige sygdomme.«

Mere regulering ønskes

The European Group on Ethics in Science and New Technologies (http://europa.eu.int/comm/european_group_ethics/index_en.htm), som rådgiver Europakommissionen, opfordrer de enkelte medlemslande til at lave etisk og juridisk regulering af forskningen på embryoner og oprette etiske råd til at overvåge området.

En undersøgelse fra Europakommissionens generaldirektorat for forskning (http://europa.eu.int/ comm/dgs/research/index_da.html) viser store forskelle i reguleringen fra land til land blandt medlemsstaterne i EU samt en række nationer, der aspirerer til at blive optaget i fællesskabet.

En lang række lande har således ikke på nogen måde juridisk reguleret stamcelleforskningen på embryoner. Det gælder fx lande som Italien og Belgien. For sidstnævnte lands vedkommende er der end ikke en lov, som forbyder reproduktiv kloning. Omkring halvdelen af de 23 lande i undersøgelsen har planer om at lave lovgivning specifik på forskningen på embryoner. De resterende lande har enten lovgivning på området, selv om den i flere tilfælde må betragtes som værende bedaget, eller også har de ingen regulering.

En tydelig udmelding fra konferencen var, at de respektive lande må arbejde på at skabe en etisk og juridisk debat og efterfølgende lovgivning om stamcelleforskning. Men Alistair Kent fra The European Alliance of Patients and Parents Organisations for Genetic Services and Innovation in Medicine (http://www.ghq-ch.com/eags/EAGS_01.htm) problematiserede, at EU kunne udstikke de nødvendige retningslinier.

»Selv inden for de enkelte medlemsstater er det svært at nå frem til en etisk og juridisk konsensus. Derfor er det tvivlsomt, om det er muligt inden for rammerne af EU, hvor der er store kulturelle forskelle landene imellem. Hvis man i EU-regi alligevel forsøger at lave retningslinier, er risikoen enten at lave så vage formuleringer, at det vil være værdiløst, eller så skarpsleben en tekst, at den vil være uacceptabel for mange mennesker og dermed også værdiløs«, sagde Alistair Kent.

Han plæderede for, at det skal være tilladt at »fumle« sig frem på området. Det vil sige forsigtigt prøve om de etiske og juridiske rammer er tilstrækkeligt slagsikre, for stamcelleforskningen på embryoner bør ikke sættes i stå på grund af etiske og juridiske barrierer eller politiske hovsa-løsninger.

»Formålet er at bruge forskningen til at udvikle terapier til folk, som uden dem stadig vil opleve virkningen af alvorlige, om muligt, fatale sygdomme. Hvis vi undlader at fortsætte stamcelleforskningen på embryoet, er beskeden til de alvorligt syge mennesker så ikke: undskyld, men betydningen af din sygdom er ikke tilstrækkelig vigtig til at tillade os at tænke på at bruge embryoner, som ikke ville blive implanterede alligevel, og som ikke nogensinde kommer til at fuldføre deres potentiale som mennesker«, udtalte Alistair Kent.

Han gjorde også i kold stilfærdighed opmærksom på følgende dilemma: Hvad vil de lande, som har forbudt stamcelleforskning på embryoner, stille op, hvis forskningen viser, at det bliver muligt at udvikle effektive, endog helbredende, terapier for en række ellers uhelbredelige sygdomme?

Det kunne fx medføre mere ulighed i sundheden, bemærkede han. For de velbeslåede vil ikke tøve med at rejse til et andet land for at få den nødvendige behandling, mens de mindrebemidlede må forblive i sygesengen.

Afdramatisering af embryoet

Alistair Kent var ikke så bekymret for skræmmebillederne om reproduktiv kloning som en konsekvens, hvis man tillader terapeutisk kloning - glidebanen, det er jo samme teknik.

En linie mellem, hvad vi vil acceptere og ikke acceptere, skal der trækkes, men han mener, at den etiske habitus hos videnskabsmændene grundlæggende er høj, og det er betryggende for en saglig, nødvendig og etisk forsvarlig forskning på embryoner.

»Ingen forskere starter dagen med at gnide sig i hænderne og sige, at i dag skærer vi i embryoner for penge og profit«, bemærkede han.

Og i samfundet er der en stor villighed til og behov for at drøfte forskningsetikken på embryoner og arbejde hen imod en regulering af området, tilføjede han.

Alistair Kent forsøgte så godt som det er muligt på et meget følsomt område at afdramatisere den ædle betydning af et embryo, for hans grundholdning var, at fordelene ved stamcelleforskningen er større end ulemperne.

Respekten for embryoet skulle også holdes op mod respekten for de forventninger, som de mange uhelbredeligt, alvorligt syge personer med rette har til stamcelleforskningen, bemærkede Alistair Kent.

Embryoner er altid gået til spilde, sagde han og henviste til, at både i forbindelse med naturlig og kunstig befrugtning er der et frafald. For hver fuldbyrdede graviditet på den naturbårne måde dør i gennemsnit tre embryoner, og ved IVF-behandling er det fire embryoner, som dør, før kvinden bliver gravid.

Et af de emner, som bekymrer og forarger mange, er at skabe embryoner udelukkende til forskning, men det er årsag til færre dilemmaer hos Alistair Kent i forhold til at anvende de tiloversblevne embryoner fra IVF-klinikkerne.

Hans argument er, at hvis ikke man vælger at producere embryoner til forskningsøjemed, er det udelukkende IVF-klinikkerne, som afgør, hvor mange embryoner, som skal være tilovers, og fristelsen til at lade flere æg blive befrugtet vil være stor. Hvis man derimod bevidst skaber embryoner til forskning har man ikke rejst nogle forventninger om, at de måske vil blive implanteret. »De bliver instrumentaliseret fra begyndelsen«, sagde Alistair Kent.

Han kunne ikke sætte lighedstegn mellem et menneske og et embryo og derved give menneske og embryo samme rettigheder.

»Et embryo er ikke et fuldt færdigt menneske, men er en del af en gradvis, fremadskridende proces mod at blive et menneske. Vi kan fx ikke se på et embryo som en han eller hun, men derimod en den eller det. Et nyt stadium i processen begynder, når kvinden begynder at føle en slags identitet hos fostret«, sagde han.

Som eksempel på embryoet som en proces nævnte han, at vi jo ikke gør de samme anstrengelser for at redde et befrugtet æg i de allerførste stadier i udviklingen i forhold til et foster, som er tæt på en fødsel. Det anses normalt som en fornuftig anvendelse af resurserne.

EU-penge til 15 stamcelleprojekter

• Europakommissionens direktorat for forskning har over de næste fire år bevilliget 204 mio. kroner til 15 paneuropæiske forskningsprojekter i stamceller. De 15 forskningshold dækker over i alt 117 institutioner.

• Som en kommentar til rammeprogrammet for 2002-2006 siger forskningskommissær Philippe Busquin, at stamcellebaseret forskning rummer et stort potentiale til at kurere sygdomme og skader.

• Fem danskere og danskbaserede virksomheder er enten partnere i eller koordinatorer for de EU-støttede forskningsprojekter.

• Læge Finn Okkels fra Medi-Cult A/S er som partner med i et projekt, som går ud på at skabe stamcellelinier til behandling af neurologiske sygdomme såsom Alzheimer, Parkinson og Huntington.

• Læge og professor Egon Toft, Mesibo A/S, og læge og professor Peter Ebbesen, Kræftens Bekæmpelse, medvirker som partnere i et projekt, som sigter mod at skabe knogler og brusk uden for kroppen med henblik på transplantation.

• Læge Lars Wahlberg, NsGene A/S, er koordinator for et projekt, som handler om at producere neurale stamcellelinier til Parkinson-patienter.

• Læge og professor Søren Holm, Institute of Medicine, Laws and Bioethics, University of Manchester, er koordinator for et projekt om de empiriske metoder inden for bioetik.