»Det bliver måske først til foråret, når kirurgerne kommer på kystbesøg«

06.30. Står op 6.30. Træt. Har arbejdet for meget. En læge blev syg og kom aldrig herop, og et uheldigt sammentræf med samtidig bemanding uden vagtbærende speciallæger har gjort, at jeg ud over det administrative har haft meget klinisk arbejde og bagvagt alle dage i de sidste små tre uger. Og der har været usædvanligt travlt. Var også inde sent i går aftes og er blevet ringet op i nat. I dag fredag har jeg også klinisk arbejde i dagtiden og må selv tage vagten fra i eftermiddag indtil søndag morgen, hvor jeg bliver afløst. Normalt har man vagt i weekenden fra fredag morgen til mandag morgen. Et langt varmt bad. Kaffe og Havrefras direkte fra pakken. Hører Rasmus Lyberth, det har jeg gjort lidt på repeat de sidste måneder. Går den korte tur fra min bolig, der ligger smukt ved vandet, op ad fjeldet til sygehuset. Skal koncentrere mig om at huske, hvor på klippen der er is under den nye sne, ellers falder jeg. Mørkt og stjerneklart. Ganske ofte brydes mørket pludselig af irgrønt bølgende nordlys, der forsvinder lige så pludseligt igen.

08.20. Telefonkonsultation sammen med tolken Jens. Vi er tre læger, der besvarer opkald vedrørende akutte problemstillinger, tidsbestilling, receptfornyelse, prøvesvar og opfølgning på udredning og sygdomsforløb. Telefonkonsultationer tager ofte lang tid. De fleste skal tolkes. På grund af de mange skiftende og korte ansættelser af læger fra Danmark skal der startes forfra med at få overblik over det meste, og mange forløb er gået i stå. Jens er god til at tolke kort og direkte, og hvis jeg ikke forstår, hvad der har været på spil i en konsultation, forsøger han bagefter at hjælpe mig med at forstå sproglige og kulturelle forskelle.

10.00. I laboratoriet, hvor jeg sammen med bioanalytiker Michelle og Jannie kigger på nogle urindyrkninger, der har været svære at tolke. En sårbar patient kommer aldrig til de aftalte prøver, som kræver store forberedelser i laboratoriet, hvor de har travlt. Vi drøfter også nogle ikkeakutte blodprøver, der ligger på frys og afventer godkendelse til afsendelse til Danmark. Det koster vist 4.000 kr. at sende, så jeg kigger igennem, om der fortsat er indikation for dem. Har lovet dem svar for en del dage siden. Lover at kigge på det.

10.30. Går forbi sygehusets apotek og bliver indfanget af farmakonom Hanne for at hjælpe med et par akutte recepter. Vi taler om medicinbestilling og lagerbeholdning, også i bygderne omkring Ilulissat, hvor der har været gennemgang. Vi drøfter også en ansøgning om udlevering af medicin, som vi ikke har i vores standardsortiment. Det skal gøres af mig og godkendes af Landsapoteket i Nuuk. Apoteket (i Ilulissat, red) er det eneste med farmakonomer og hovedapotek i region Avannaa, der er på størrelse med Spanien.

11.00. Tolken Vera, skadestuesygeplejerske Jens og en patient i skadestuen med vedvarende udtalte knæsmerter efter et vrid på en båd, lidt uafklaret, men henvises til vores fysioterapeuter på mistanke om en menisklæsion. Vi har på sygehuset fire fysioterapeuter, der skal varetage behandlingen af alle sundhedsvæsenets patienter i hele regionen. Noget kan klares på videokonsultation. De tager flere gange om året til byerne nordpå langs kysten, hvortil patienterne fra de omgivende bygder så også er flyttet ind til behandling, hvis der er behov.

Vi har ikke mulighed for at skanne knæet. Hvis det ikke bliver bedre, må ortopædkirurgen kigge på hende, hvilket måske først bliver til foråret, når de kommer på kystbesøg.

Stuegang, pleuradræn efter et thoraxtraume for et par dage siden, kan nok fjernes i morgen. Patienten smiler, selvom jeg lige har fortalt ham, at hans tur til Danmark i julen må aflyses på grund af drænet. Han må først flyve to uger efter seponering.

13.00. Middagskonference med lægerne (med uret) Jens Oluf, Sverre, Daniel, Laura, Ashok, Kristine, Steen og mig selv. Vi gennemgår de indlagte og nye patienter. Spørger hinanden til råds. Det her fungerer kun, hvis vi udnytter hinandens kompetencer, selvom vi altid også har backup fra bagvagterne i Nuuk. Vi kigger sammen på røntgenbilleder. Kun røntgen af thorax bliver med tidens fylde automatisk beskrevet af en røntgenlæge. Resten skal vi konferere, hvis vi er i tvivl.

13.45. Drøfter og aftaler med jordemødrene Trine og Elisa at få overflyttet en gravid med mulig præeklampsi fra region Disko lige syd for os. De har ikke fødsler. Vi får hende i første omgang til os, hvor der i det mindste er mulighed for at føde med kirurgisk beredskab. Så må vi se, om hun skal evakueres videre til Nuuk. Det koster nemt over 100.000 kr. at iværksætte en akut evakuering med flere timers brug af helikopter, der koster over 30.000 kr. i timen, så beslutninger om akutte evakueringer skal tages på det bedst mulige grundlag. Tre jordemødre i Ilulissat skal også varetage behandlingen af alle gravide i hele regionen og tager som fysioterapeuterne på besøg langs kysten nordpå.

Læge Daniel er ankommet i går og har første arbejdsdag. Erfaren i Grønland, men ny i Ilulissat. Vejvisning til Brugsen oppe i byen, så han kan få fyldt sit køleskab, og videre til Tusass, det grønlandske teleselskab, for at få et grønlandsk telefonnummer.

To minutters særdeles frisk luft. Der er en evig vekslen i lyset og i mængden af is og isbjerge, der glider forbi. Hver solnedgang over de store isbjerge ud for isfjorden er som en åbenbaring.

14.45. På sygeplejerskekontoret og spørgsmål til fortsat stuegang. Læge Kristine og travl Rebekka. Kisser i fuld fart på vej ud i afdelingen. Der er som regel travlt. Men man kan nå utroligt langt og gøre en forskel, når alle hjælper hinanden, og det gør man heroppe. Det er en stor del af årsagen til, at arbejdet trods travlhed føles så meningsfuldt, og at mange kommer tilbage igen og igen gennem årene for at arbejde her.

Arnavaraq og stuegangsgående læge Kristine. Det faste personale er, på trods af den evige gennemstrømning af læger og sygeplejersker fra Danmark, meget tålmodige og hjælpsomme over for de mange nye ansatte. Vagterne plejer at være fyldt med smil og latter fra personalet.

Stud.med. Laura jubler over udsigten til måske at komme på sin første tur med redningshelikopter for at evakuere en patient. Hun kommer dog ikke afsted ved denne lejlighed, men tager revanche senere.

Et stjålent blik på planchen med hvaler. Om sommeren ligger pukkelhvalerne i vandet lige uden for sygehuset, og længere ude i vandet ses finhvalernes blåst og lange kroppe, når de i små flokke svømmer frem og tilbage. Ud over storslået natur og isbjerge er der nok at se på, hvis man som jeg er hobbynaturfotograf. I sommer blev det også til mange gode vandreture med foto af talrige fugle, polarræve, sneharer og også en stor flok moskusokser lige syd for Ilulissat ved den lille bygd Ilimanaq – hvor man også kan besøge restaurant KOKS, der har to Michelin-stjerner.

Skadestuesygeplejerske Jens rapporter om en nyindlagt patient og om problemer med arbejdsgange. Han kæmper hårdt i skadestuen med meget andet end skadestuepatienter på grund af mangel på lægetider. I baggrunden lytter Amalie, Arnavaraq og Rebekka.

En ældre mand kan ikke længere støtte ordentligt på sine ben, når han er ude i båden for at fiske. Han er blevet undersøgt af en læge i skadestuen og indlægges. Skadestuesygeplejerske Jens fortæller om fund og symptomer. Rummet til højre er patienternes opholdsstue.

01.20. Har vi styr på det? Følger efter drænbehandlet højresidig pneumothorax opstået under højtrykslungeødem og hjertesvigt i forløbet af en behandling for en svær højresidig pneumoni.

Meget kan klares med et godt lune og sort humor, uden går det simpelthen ikke. Vagthavende kirurg Steen leverer endnu en gang. Tak for det.

Teamsmøde med lægerne Joachim og Morten i Uummannaq. »Hvordan går det?« Det kan være en udsat position at være alene eller være en af to nye læger i et nyt land med et andet sprog og en anderledes kultur i en lille by med tilhørende omgivende spredte og langtfraliggende mindre bygder i en til tider barsk natur med heraf følgende store logistiske og behandlingsmæssige udfordringer for varetagelsen af patienterne på et lille sundhedscenter uden de store diagnostiske eller behandlingsmæssige muligheder og med ubegribeligt langt til nærmeste hjælp og i samarbejde med et nyt og anderledes uddannet personale i en ukendt struktur og med journalføring og rekvisitioner i et ukendt lægesystem … og det er vanskeligt både at være leder på sygehuset i Ilulissat og samtidig være ny leder på stor geografisk afstand for nye og skiftende læger i alle de tre byer med tilhørende bygder nordpå, hvor helst ingen læger skal føle sig helt alene. Der skal opbygges en ny struktur med regelmæssige møder.