Det er alvor, det her

Klima mig her og klima mig der. »Skal vi nu til at køre på sygebesøg på cykel?« hører jeg den skeptiske læser brumme. Det er måske også en smule søgt, at vi nu er i gang med at finde en særlig lægevinkel på klimaforandringerne, som umiskendeligt er ved at rulle ind over os. Kunne vi ikke lade Bjørn Lomborg om sære miljødagsordner? Jo, og dog. Dette tillæg viser, at vi ikke behøver at opfinde noget. Virkeligheden har for længst indhentet os, og der er klare sundhedsmæssige aspekter.

Lad os først tage de aspekter, som vi deler med alle andre: kampen mod CO2-udslippet. Vi skal ikke klæde os i aske og sæk, men vi har alle en forpligtelse til at overveje, hvordan vi kan slippe mindre ud til drivhusgasserne. Det være sig bag rattet i Audien eller i trækket fra de skæve stuevinduer. Det gælder ikke mindst omkring, hvordan vi organiserer vores arbejde og indretter sundhedsvæsenets arbejdspladser. I perioder af lægelivet er vi storforbrugere af transportmidler til møder og kongresser, hvor vi måske kunne overveje at bruge teknologiske løsninger.

Vi har nogle af landets største arbejdspladser med nogle af landets ældste bygninger. Her er der virkelig noget at hente, enten ved at bygge nyt og miljørigtigt, eller ved at gennemgå de gamle kasser og sørge for, at de bliver tætte. Her har Gentofte vist vejen ved som de første at ansætte en miljøkonsulent. Det ny Skejby har vist vejen ved konsekvent at tage miljøaspektet med ved planlægning af det ny storsygehus. Her går faktorerne så op i en højere enhed, fordi den mere effektive drift, de nye bygninger og den nye teknologi giver en bedre og hurtigere patientbehandling samtidig med, at det giver besparelser på driften og miljøet. Det må være en ægte win-win situation for enhver regionspolitiker.

Vi skal heller ikke forklejne det rene sundhedsmæssige aspekt. Ikke noget med »ulven kommer« i form af malariaens genkomst til Lolland-Falster. Men det er allerede synligt, at de milde vintre har fået nye arter til at indvandre i vores flora og fauna, og at eksisterende skadedyr, svampe og andet skab overlever og breder sig. I dette tillæg omtales specifikt risikoen for, at vi får mange flere allergikere, men det er klart, at ændringer i havets alge- og dyreliv og påvirkningen af det, vi dyrker og spiser, indebærer en sundhedsrisiko, som vi må tackle. Måske bliver det ikke malaria, der vender tilbage, men andre sygdomme eller epidemier kan tænkes at udnytte de nye betingelser. Hvis vi kigger uden for landets grænser, er det konsekvenser af bibelske dimensioner, som truer, og de kan ikke undgå at påvirke os.

Det var en spektakulær multimedieproduktion »En ubekvem sandhed« og en tidligere amerikansk vicepræsident, der sparkede døren ind til den nye miljøbevidsthed. Han blev i vide kredse, især i USA, forsøgt latterliggjort. Sidste år fik han nobelprisen. Nu er der ingen, der griner længere. Det er alvor, det her.