Er det en sygdom, der skal behandles eller er det noget, flere kvinder burde sige »yes!« til? Er hormoner okay eller er en løbetur lige så godt? Der var mange spørgsmål og få sort-hvide svar på kursus om overgangsalderen.
»Det er en fantastisk historie, det med hormoner«, lød det fra gynækolog, professor og overlæge Ellen Løkkegaard. Hun fortalte, at man i starten af 1900-tallet klippede testiklerne af haner og opdagede, at hanekammen hang og blev bleg. Derfor fik man idéen til at pulverisere testiklerne og fodre dem til hanerne. Voila! Hanekammen rejste sig igen.
»Der blev hormoner opdaget«, sagde Ellen Løkkegaard som indledning til sin del af torsdagskurset ’Overgangsalderen’.
Netop hormoner affødte stor spørgelyst blandt deltagerne på det rene lægekursus. Endda så specifikt, at tanken kunne strejfe: Er det konen, han spørger fra?
Der var i øvrigt meget få mandlige deltagere, mens kønnene var ligeligt fordelt på onsdagskurset ’Mandens helbred’.
Men tilbage til spørgelysten senere. Første del af kurset stod overgangsalder-zar, almen mediciner, dr.med. og forfatter Lotte Hvas for, og her var fokus i højere grad på at finde rundt i »symptomlandskabet« og sige »yes!« til overgangsalderen.
Lotte Hvas viste en af tidens mange bøger om den ’hotte’ overgangsalder: »Ny bog giver indsigt i alt det, praktiserende læger stadig ikke ved om overgangsalderen«, lød det på coveret. Lotte Hvas havde den modsatte tilgang:
»Det er min fornemmelse, at almen praksis har ret godt styr på det. I er gode til det«, sagde hun.
»Men lidt forvirrede lige for øjeblikket«, vurderede hun.
For vi møder modstand, sagde hun, og refererede til dameblade og influencere, som alle giver evidensen svære vilkår i det post-faktuelle samfund.
»Det er jeg meget ærgerlig over. For det er tilliden til lægen, der er på spil. Mange patienter kommer til lægen og siger: ’Jeg har læst’. Deres reaktion er: Min læge forstår mig heller ikke. Derfor er det blevet meget svært«, sagde hun.
»Det er blevet en markedsplads for facts«, mente hun.
Hun mente derfor, at tiden er til at holde fast i evidens, ikke mindst i forhold til symptomer på overgangsalder contra symptomer på almindelig aldring. ALT er ikke overgangsalder, gentog hun flere gange med henvisning til humør, depression, stress, søvn etc. og viste i Sundhedsprofilen, at det dårlige mentale helbred topper hos de unge og falder helt frem til meget sen alder. Det er ikke de midaldrende, der har det skidt, understregede hun.
Hun slog dog samtidig et slag for, at læger integrerer erfaring med evidens i forhold til overgangsalder.
»Livet er så meget mere end evidens. Vi skal integrere evidens med kvindernes værdier og præferencer. Og så bruge jeres egen dømmekraft. Den er I som praktiserende læger så gode til«, mente hun.
Lotte Hvas’ overordnede budskab var tosidet: Medicin til raske (overgangsalder er ikke en sygdom) er en syg idé. På den anden side er medicin nogle gange godt, selvom man er rask. For overgangsalder varierer enormt fra kvinde til kvinde. Gennemgående for kurset var derfor, at der ikke blev givet mange sort-hvide svar.
»Konklusionen er, at overgangsalder ikke skal sygeliggøres, men heller ikke bagatelliseres«, sagde hun og mente, at opgaven for praktiserende læger primært er sortere i symptomer.
»Hjernetåge er det helt nye«, lød et af eksemplerne på tvivlsomme symptomer.
Mindst lige så vigtigt er den praktiserende læges rolle at lytte og anerkende.
»Det er det, I er allerbedst til«, slog Lotte Hvas fast.
Gynækolog, professor og overlæge Ellen Løkkegaard var inviteret med som kursusunderviser for at gennemgå behandlinger, med og uden hormoner. Hun lagde ud med at slå fast:
»Det er enormt svært at snakke om hormoner, fordi det er så holdningsbaseret«, men hun mindede om, at læger har gået på lægeskole for at holde sig til evidens.
Herefter gennemgik hun behandlinger med østrogen alene, østrogen kombineret med gestagen, bioidentiske hormoner, non-hormonelle behandlinger, cyklisk eller kontinuerlig, vaginal, dermal eller oral behandling - sammenholdt med om kvinden stadig bløder, ikke bløder, har anlæg for brystkræft etc.
Hun viste desuden på en slide, at placebo også har effekt på kvinders hede/svedeture. Pointen: »Derfor skal vi tale med vores patienter. Måske aftale med dem, at de løber en tur eller spiser en kalkpille«, lød endnu en mulighed.
Summa summarum var, at behandling af kvinders gener ved overgangsalder altid er en afvejning, og at der sjældent findes sort-hvide svar. Nok derfor var skoven af hænder tæt undervejs, og da kursuslederen varslede sidste spørgsmål, gestikulerede flere: »Mig!«.
På vej ud fra kurset lød det sigende fra en deltager:
»Der er da noget at tænke over«.
