”Det, jeg vil sige nu, har store konsekvenser for alle danskere”, lød de første ord i åbningssessionen mandag, da Lægedage officielt åbnede.
Ordene lød bekendte, men de kom ikke fra statsministeren. De lød fra PLO’s formand Jørgen Skadborg, der dog ikke henviste til coronalockdown, men årets tema for Lægedage: ’Almen praksis som en helhed – som team kan vi løfte mere’.
Et emne, PLOs formand mente:
”Har allerstørste betydning for praksis, patienter og hele samfundet”.
Derefter kunne åbningssessionen for alvor starte. PLO’s formand fortalte, at antallet af praksispersonale siden 2018 er steget med otte procent.
”En god udvikling, vi er glade for, for vi meget glade for vores dygtige personale. Men krav til kontinuitet og tilgængelighed kræver, at vi bliver endnu dygtigere til opgavefordeling og kompetenceudnyttelse”, sagde Jørgen Skadborg.
Herefter var det sundhedsminister Magnus Heunickes (S) tur. Han kvitterede for, at 9 ud af 10 borgere kommer forbi almen praksis hvert år.
”Hvilken anden samfundskonstruktion har borgerne så stor tilknytning og tillid til? Ingen andre”, konstaterede han.
Han fortalte også, at han som ny Sundhedsminister fik han at vide, at der var store lægedækningsudfordringer, men at de ville være løst i 2040.
”Så det var det ingen grund til at gøre mere med”, sagde han ironisk til latter i salen, hvorefter han gennemgik regeringens sundhedsudspil om blandt andet at løfte antallet på hoveduddannelsen med større tilgængelighed og kontinuitet som mål.
Flere gange blev der i paneldebatten henvist til en ny norsk undersøgelse, der slår fast, at kontakten til den samme læge over mange år har positive effekter på patienternes dødelighed. Som ordstyrer Nynne Bjerre Christinsen udtrykte det:
”Jo længere, du hænger ud med din praktiserende læge, jo bedre er livet”. Og hun ville derfor vide, hvor de største forhindringer for dét lå.
Leif Vestergaard Petersen, repræsentant for patienterne, mente, at det at se den samme læge og samtidig sikre tilgængelighed ikke altid lader sig gøre samtidig.
”Og så lever vi altså ikke op til den norske undersøgelse. Relationen betyder så meget for patienterne”, sagde han.
Adam Wolf fra Danske Regioner replicerede, at kontinuitet er nødt til at suppleres med tilgængelighed og differentiering. At nogle patienter bare gerne vil igennem til en hurtig snak med lægen.
Christian Harsløf fra KL mente, at der mangler grundlæggende viden om, hvad ”vi kan bruge hinanden til” i sundhedssektoren.
”Det handler om en grundlæggende uvidenhed. Hvad kan en sygeplejerske? Vi er nødt til at få de mekanismer på plads til at have den samtale om, hvad vi hver især kan. Hvad de kan oppe på kommunen? Den kontinuitet skal vi også have i sundhedsvæsenet”, pointerede han.
Formanden for DSAM tog snakken tilbage til helheden i praksis. Hun mente, at kontinuitet og tilgængelighed blandt andet kan sikres ved, at lægen tager snakken med patienten om, hvilke opgaver sygeplejersken er bedst til.
”Det er også kontinuitet”, sagde Bolette Friderichsen.
Konsultationssygeplejerske Lisa Piontek mente, at meget kan overlades til personalet, men øvelsen starter hos ledelsen.
”Organisering er en ledelsesopgave. Det starter oppefra. Det kræver et stort arbejde at organisere en klinik, der arbejder i teams”, sagde hun.
Herefter gik debatten over i, om der findes en bestemt brøk for en god fordeling af læger og praksispersonale, og hvornår brøken fortynder eller forstærker lægen.
Leif Vestergaard Petersen, repræsentant for patienterne, mente at et godt pejlemærke kunne være, når patienter har lyst til at sige:
”Er der en læge til stede? Hvis patienterne mister orienteringen, så bliver det et problem”.
