»Det er ikke alverden, der er opnået ...«

05.15 Vores dreng på 20 måneder har hostet hele natten, så min kone - som er i 38. uge - går ind for at tage sig lidt af ham.

06.15 Vi står op. Efter morgenmad kan vi bade og lege lidt på skift, til jeg skal af sted.

07.45 På med regntøjet og af sted på cyklen, så jeg kan nå morgenkonference og stuegang på psykiatrisk afdeling. Jeg har aftalt med min leder, at jeg skal til repræsentantskabsmødet, og det mener han heldigvis også er meget vigtigt. Det er rart med den opbakning. Jeg når stuegang på tre patienter og konference med en dermatolog om en patient. Kigge på vagtplan, på med regntøj, en gang næsespray og af sted på cyklen igen.

10.28 Jeg er fremme. Da vi er nok til at være beslutningsdygtige, bliver aftalen gennemgået: Reguleringsordningen, som betyder, at vi skal følge det private arbejdsmarkeds lønninger, vækker ingen debat - det er i den grad kendt stof. Til selve overenskomstresultatet er der en del spørgsmål. Det er ikke populært, at den kompensation, de ansatte i det tidligere H:S fik ved udetjeneste, er forhandlet væk.

11.45 Jeg spørger om, hvorfor vi prioriterer at bruge de få midler, der er, til grundlønsstigning. En årlig grundlønsstigning på 3.000 kr., der efter skat bliver til 1.000, er der alligevel ingen, der kan mærke. Så hellere bruge dem på arbejdsmiljøet, f.eks. ved at øge ulempetillægget for akut dækning af vagten, så det bliver dyrere for afdelingen ikke at have styr på bemanding og planlægning. Det skal koste mere at kalde folk ind ekstraordinært. Sådan en ekstra vagt uden søvn slider både på familien og kroppen.

12.00 Nu diskuteres det, hvad der skal ske, hvis resultatet bliver forkastet ved urafstemningen, eller hvis der kommer for få stemmer, så afstemningen bliver ugyldig. Så kan vi gå til diskussionen, om vi skal stemme ja eller nej. Det er jo ikke alverden, der er opnået. Men det ser ikke ud, som om kortene kunne være spillet anderledes.

12.45 Der stemmes, om repræsentantskabet skal anbefale det indgåede overenskomstforlig. Trods generel utilfredshed er der stort flertal for et ja. Folk vil gerne vise deres støtte til en bestyrelse, som har gjort det så godt, det var muligt, og er trods alt tilfredse med, at man har holdt fast ved ikke at forringe vores arbejdsvilkår - bortset altså fra, at tillægget for udetjeneste forsvinder. Utilfredsheden er rettet mod regionerne og deres vrangforestillinger om, hvor lidt yngre læger arbejder nu, og hvor meget og hvordan de kan arbejde i fremtiden. Vi skal i den grad være klar til OK-2013!

13.00 Jeg er blevet godt sulten siden morgenmaden. Efter frokost kan jeg koncentrere mig om en snak med YL om tillidsrepræsentantspørgsmål i Region Hovedstadens psykiatri. Bagefter taler jeg med fællestillidsrepræsentanten om problemerne.

15.00 Op på cyklen - det regner igen - og af sted for at hente sønnen i vuggestuen.

15.30 Hjemme igen fra vuggestuen på Peder Lykkes Vej. Heldigvis har hustruen fået indhentet den tabte nattesøvn og ikke haft for mange plukveer i dagens løb. Jeg har en tid hos frisøren om lidt.

16.20 Hjemme fra klipning. Nu står den på »Far« og madlavning. OK, mest på »Far«, for i aften er det hende, der laver mad.

19.15 Tandbørstning af den lille. Heldigvis er det mor, der skal putte, for jeg skal ud af døren til et møde hos en medforfatter - vores artikel er kommet tilbage fra tidsskriftet til endelig tilretning, inden den kan trykkes.

22.00 Hjemme igen. Næsespray og piller - så er jeg klar til at sove. Bare denne nat bliver mere rolig end den forrige.