Det er ikke bare et lille stik

Barnet græder, og forældrene er mere eller mindre desperate og skælder måske endda ud på barnet. For nu har de taget fri, og vaccinationen skal jo gives og blodprøven tages. Så hvad gør man som den sundhedsprofessionelle for at få det til at ske? Hvordan kan man undgå fastholdelse og få flyttet både barn og forældre fra en angst til tillid? 

Det var temaet for personalekurset om børn og smertefulde procedurer. Her gav Susanne Molin og Pernille Opstrup, henholdsvis sygeplejerske og overlæge på Videnscenter for Børnesmerter på Rigshospitalet, en lang række konkrete bud på, hvordan man kan gribe det an.

Det kan lykkes ved at skabe mikroøjeblikke – en få sekunder kort kontakt med f.eks. forældrene, der viser ens vilje til at mødes om barnets bedste. Det handler ikke om held eller en særlig medfødt evne, men om at være bevidst om de faglige redskaber, der er til rådighed. 

Det handler i høj grad om få reguleret nervesystemet – hos barnet, selvfølgelig. Husk, at de her børn måske føler, at de kæmper for livet, som Pernille Opstrup sagde det. Men reguleringen gavner også forældrene og de sundhedsprofessionelle selv.

Der er i hverdagen en række praktiske omstændigheder, man kan skrue på – f.eks. den tid, der er afsat til konsultationen. Det kræver, at man afklarer de værdier, man arbejder efter i de enkelte praksisser. 

Og så skal man gøre, hvad man kan for at undgå ufrivillig fastholdelse, for det kan, viser forskningen, have store konsekvenser senere i livet. Arbejd i stedet med frivillig fastholdelse, lød det fra underviserne: »Nu hjælper jeg lige din arm med at ligge stille, for nogle arme kan altså godt have svært ved det«.

Desuden skal man have for øje, at det kan være nødvendigt at udsætte f.eks. en vaccination eller fjernelse af sutur. Holde en pause eller vente til en anden dag. Og så ikke opfatte det som et fagligt nederlag og heller ikke give forældre eller barn den følelse, men vende det om: »Ej, hvor godt. I dag nåede næsten det hele: Du kom herop, vi fik sagt hej til hinanden, og du viste mig din skulder. Nu mangler vi bare vaccinationen«.

I det hele taget er sproget et effektivt redskab, både når det handler om »den gode distraktion«, der kan hjælpe kroppen med at producere sin egen morfin, endorfiner, og når det handler om undgå tilspidsning af situationen. Det sidste både i forhold til barnet og til forældrene. For forældrene er, som det blev understreget, den bedste medicin for barnet.

Læs mere på Videnscenter for Børnesmerters hjemmeside