»Det er ikke læger, vi mangler«

Hvilket andet speciale ville du skifte til, hvis det skulle være?

Almen praksis. Dels på grund af de meget bedre muligheder på sigt for selv at tilrettelægge sin arbejdstid. Dels udsigten til at få et arbejde heroppe i Nordjylland, hvor det er lidt sværere inden for mit felt for tiden, hvor der går arbejdsløse gynækologer rundt. Så min fremtid er lidt usikker. Men jeg synes faktisk også, at det brede speciale er appellerende. Jeg kan mærke, at jeg bevæger mig ind i et mere snævert felt og ikke længere har den brede tilgang, som jeg havde til faget under studiet eller for blot nogle få år siden. Det kan jeg godt savne.

Hvornår gjorde du sidst en forskel som læge?

Det bør man vel spørge mine kolleger eller patienter om? Men jeg håber, at jeg gør en forskel hver eneste dag, i større eller mindre grad. Det er i hvert fald målet i mit lægeliv.

Hvilken læge har betydet mest for din faglige udvikling?

Må jeg kun nævne én, så må det være min mand Mikael, der nu er i en introstilling på organkirurgisk her i Vendsyssel. Vi har fulgt hinanden både under studiet og nu postgraduat, og det er klart, at vi både sparrer meget med og støtter hinanden, men også fagligt udfordrer hinanden. Mere specialespecifikt synes jeg faktisk at have utroligt mange inspirerende kollegaer omkring mig.

Hvad var mest interessant på arbejdet i går?

At jeg havde en ny kollega med i vagt, der som bloklæge skal være hos os i et halvt år, mens hun uddanner sig til speciallæge i almen praksis. Det var faktisk rigtigt sjovt at skulle sætte ord på sine faglige og praktiske kundskaber og formidle et forståeligt budskab videre. Hvordan gør vi tingene og ikke mindst hvorfor.

Hvilken sundhedshistorie har senest gjort dig vred?

Helt klart at jeg har læst, at de nu optager endnu flere studerende på lægestudiet. Jeg kan ikke huske hvor mange, men det var vist næsten dobbelt så mange, som da jeg startede i 2000, og vi var altså en stor årgang. Det er ikke »læger«, vi mangler, det er speciallæger. Det tager vel ca. 15 år at uddanne en speciallæge, men de mange læger, der vil genereres i årene, der kommer, vil ramme en flaskehals, hvor der vil mangle speciallæger til at uddanne dem videre. Det må uden tvivl gå ud over kvaliteten. Det virker ikke gennemtænkt, men det er jo ikke nyt, når det kommer fra politisk side.

Hvilken kollega har du senest glemt at rose?

Vores uddannelsesansvarlige overlæge Lars Burmeister bør roses for sit konstante, utrættelige engagement i uddannelsen af os yngre læger. Det fortjener han en stor tak for. I morges eksempelvis efter vagten, inden jeg skulle hjem, spurgte han, om vi ikke lige skulle lave en fantomøvelse med skulderdystoci, altså fastsiddende skulder efter at barnets hoved er født, som er en akut situation, vi ikke ser så tit, men hvor færdighederne skal være på plads, når de kommer. Vi skal være klar til at kunne få barnet rigtigt hurtigt ud i de tilfælde. Det skal sidde på rygraden. Det er vildt fedt på den måde at blive udfordret og at opleve et engagement, der kan gå begge veje!

Hvis du fik tre måneders ferie, hvad ville du så gøre?

Trække stikket ud og hygge mig i min have med mine to små drenge og min mand.