»Det er jo ikke sikkert, at vi rammer skiven rigtigt lige fra første dag«

Jovist, sundhedsreformen er blevet vedtaget med et bredt politisk flertal under den forrige regering. Så langt, så godt. Men er der noget, Ida Auken har lært i sit politiske liv, der tæller tæt på 20 års medlemskab af Folketinget plus to et halvt år som minister, så er det, at implementering er mindst lige så afgørende for, om noget bliver en succes, som beslutningen var det.

Og det illustrerer vel sådan set meget godt, hvad det er for en opgave, landets nye sundhedsminister – og kirkeminister, men det har lidt mindre betydning i netop dette tidsskrift – står over for. Implementeringen af den største sundhedsreform i 20 år.

»Jeg sætter en stor ære i at prøve at følge implementeringen af sundhedsreformen rigtig godt til dørs. Der er rigtig mange meget store spørgsmål, som stadigvæk skal formes politisk, ud over en masse følgelovgivning og justeringer. Det er jo ikke sikkert, at vi rammer skiven rigtigt lige fra første dag. Det må jo være sådan med en implementering, at man hele tiden lytter til, hvad der sker derude, og justerer«, siger Ida Auken.

Med lidt god vilje og brede afrundinger kan vi kalde interviewet her »De første 100 dage«. Helt præcist har socialdemokraten været sundhedsminister i 107 dage, da hun byder Ugeskrift for Læger indenfor på kontoret på femte sal af ministeriet midt i København. Til en snak om sundhedsreformens muligheder og faldgruber, lægelige bekymringer og de sundhedspolitiske indslag i regeringsgrundlaget.

Men først:

Hvordan har det så været at være sundhedsminister indtil videre?

»Det har været helt utrolig spændende. Jeg har ikke været ordfører på området og har det lidt sådan, at jeg er gået glip af en masse ved ikke at have arbejdet på den måde med sundhed før. Der er en masse lovgivning, strukturer og ikke mindst den store sundhedsreform, som det har krævet noget benarbejde at komme godt ind i. Og jeg lærer stadig nyt hver dag«, lyder det indledningsvis fra Ida Auken.

»En af de måder, jeg har grebet det an på, er at komme så meget rundt og ud i virkeligheden som muligt. Jeg var f.eks. som noget af det første på Lolland og besøge Christina Svanholm og se, hvordan det er at være læge i et af de områder, vi jo har lavet hele sundhedsreformen for at imødekomme«.

Hvor kommer dine øjne især til at være rettet i forhold til at holde øje med, at sundhedsreformen lykkes?

»Det er klart, at hvis reformen skal lykkes, så spiller det en meget vigtig rolle, at vi får læger ud i hele landet. Ud til de mest syge. Vi skal sørge for, at der er lægedækning, også speciallæger, i hele landet, og så skal vi sørge for at blive i ånden og sikre, at en del opgaver ikke pludselig kravler tilbage til sygehusene – men bliver løst i et godt samspil i det nære sundhedsvæsen«.

Her ynder lægerne jo gerne at sige, at de ikke er ludobrikker, man bare kan flytte rundt på. Hvordan vil du sikre, at der kommer læger rundt i hele landet?

»Her er loftet på sygehusene, og hvor vi udbyder speciallægestillinger, en måde at sikre incitament. Men vi er også lydhøre over for, hvad man kan lave som klinikfunktion og gøre for at understøtte læger, som måske gerne vil blive boende i byområder, men arbejde et andet sted. Der er rigtig mange muligheder – f.eks. telemedicin og hjemmebehandling – for at få sundhedsvæsenet tættere på folk og samtidig sikre, at man har et godt liv som læge«, siger Ida Auken.

Hun peger desuden på sundhedsrådene som et område, hvor hun kommer til at holde øje med, om de opfylder deres intention – og dermed bliver en styrke for det nære sundhedsvæsen.

»Det er meget vigtigt, at de kommer til at fungere med et populationsansvar for hele området, man er valgt i sundhedsrådet for, og at det ikke bliver lokalpolitik. Og at det i det hele taget bliver tydeligt, hvilke opgaver de har, så vi faktisk gør det til en fordel, at man har det lokale kendskab«.

Lægernes bekymringer

Vi tager en runde med en række af de bekymringer, som lægerne i de her måneder og år italesætter. I hvert fald de lægelige foreninger. Det gælder antallet af medicinstuderende, flaskehalse i den lægelige videreuddannelse samt samarbejdet og forventningsafstemning mellem de praktiserende læger og Danske Regioner.

Først de medicinstuderende. Rekordmange har i år fået plads på medicinstudiet – 1.876 styk – men en mekanisk fremskrivning fra Finansministeriet viser, at man i 2035 forventes at stå med et overskud på 8.000 læger i forhold til samfundets behov. Derfor mener Lægeforeningen, at man årligt skal sænke optaget med mindst 250 pladser for at undgå flaskehalse og arbejdsløshed.

Kan du forstå lægernes bekymring?

»Ja, jeg forstår godt bekymringen. Og det var også en af de første ting, jeg kastede mig over, forstået på den måde, at jeg talte med både Yngre Læger og Lægeforeningen på Folkemødet. Det er ikke mit ressort, men vi har holdt møde i aftalekredsen og talt om udfordringer og prognoser. Og jeg er rigtig glad for, at Christina Egelund (forskningsminister, uddannelses- og digitaliseringsminister, red.), der har ressortet, har sagt, at det vil hun også gerne kigge på. Det bakker jeg hende helt op i«, siger Ida Auken med henvisning til, at Christina Egelund i august sagde til TV2, at hun – sammen med sundhedsministeren – er »helt indstillet på at kigge på det her, fordi jeg jo ikke har noget religiøst forhold til, at man skal uddanne for mange læger«.

Så tror du, at der skal være færre medicinstuderende?

»Det er jo hendes beslutning. Umiddelbart synes jeg, at Lægeforeningen og Yngre Læger har en pointe, når de peger på, at der bliver uddannet mange læger i øjeblikket«.

Noget af det, bl.a. Lægeforeningen efterspørger, er en reel behovsanalyse af, hvor mange læger der bliver brug for. Ser du sådan en for dig?

»Det er jo igen hendes ressort. Men det er jo altid klogt at prøve at tænke lidt længere frem og blive lidt klarere på det end en mekanisk fremskrivning. Det er jo også en diskussion, vi skal have med uddannelsesinstitutionerne. Når vi får en ekspertkommission på tandlægeområdet, hvor vi formentlig får brug for flere, så kan vi også blive mere klare på nogle anbefalinger til uddannelsesområdet. Jeg ser i det hele taget gode muligheder for at få kigget på hele det her område, som jeg har meget fokus på, selv om det ikke er mit ressort«.

Lægeforeningen har for nylig præsenteret en analyse, der ifølge dem viser, at det bliver svært for regionerne at nå at opslå nok introstillinger i 2026 til at nå minimumsnormeringen. Er det noget, du har behov for at presse regionerne på?

»Det må vi jo se på, for hvis der kommer tvivl om det, så er det klart, at det er mit ansvar, at det går efter planen. Vi har jo en aftale med regionerne på det her område, og det går jeg selvfølgelig ud fra, at de lever op til. På nuværende tidspunkt har jeg heller ikke nogen grund til at tro, at de ikke overholder aftalen. Jeg kan jo også se, at Sundhedsstyrelsen skrev til Ugeskrift for Læger, at de anerkender Lægeforeningens opmærksomhed på det her spørgsmål, men at de ikke har nogen grund til at tro på, at regionerne ikke lever op til dimensioneringsplanen. Så der må jeg jo også lytte til mine fagpersoner«, siger Ida Auken.

Netop nu er et lovforslag, der handler om regionernes adgang til data og oplysninger fra de praktiserende læger, i høring. Det er et lovforslag, som har mødt heftig kritik fra PLO, hvor formand Jørgen Skadborg mener, at det går alt for langt, og til Ugeskrift for Læger siger, at »der er for mange af de krævede oplysninger, der mangler saglige og relevante begrundelser«, og at det er »et brud på det forståelsespapir, som PLO sidste år indgik med daværende sundhedsminister Sophie Løhde«.

Selvsamme Sophie Løhde kritiserer lovforslaget og siger til Altinget, at »det skaber mistillid, når man ikke efterlever aftaler«.

Hvilket indtryk gør den kritik af lovforslaget på dig?

»Nu glæder jeg mig til at se høringssvarene for at se, hvad det mere konkret er, man er bekymret for. Det er jo ikke meningen, at regionerne skal sidde og efterprøve den lægefaglige vurdering, men det handler om at få en datadeling, der kan gøre det bedre for patienterne, og som gør, at man får et mere sømløst sundhedsvæsen. Her er data bare meget centralt for et moderne sundhedsvæsen. Derfor er der behov for viden og indsigt i de almenmedicinske tilbud, hvis vi vil have et sundhedsvæsen i verdensklasse«, siger Ida Auken.

Men PLO anerkender jo sådan set også, at der skal deles data. De mener bare, at lovforslaget her går længere end forståelsespapiret …

»Jeg tænker, at jeg bedre kan forholde mig til, hvad de konkret bekymrer sig for, når jeg læser høringssvarene«.

Men føler du dig forpligtet af det forståelsespapir, PLO indgik med den tidligere regering?

»Jeg føler mig forpligtet af at have en god dialog og et godt samarbejde med PLO. Jeg synes, at de er meget vigtige for, at det her kan fungere. Derfor er det klart, at der bliver lyttet og kigget på de høringssvar, der kommer«, siger Ida Auken, der lidt senere i interviewet understreger, at hun »selvfølgelig respekterer forståelsespapiret«.

Akutplan for psykiatrien på vej

Et af de områder inden for sundhedsområdet, der har pådraget sig størst opmærksomhed i det politiske grundlag for (den nye) firkløverregering, er gennemførelsen af en »akutplan, der skal nedbringe ventetiderne i børne- og ungdomspsykiatrien«.

Ved dette interview var der endnu ikke præsenteret en akutplan (det blev den fredag den 25. september), hvilket havde mødt kritik i forhold til, at sundhedsministeren ikke var kommet længere med f.eks. at holde møder med Danske Regioner. Ida Aukens citater i det følgende skal altså læses i den kontekst.

»Det er en akut opgave, og det er mit håb, at vi er færdige ret snart. Men det er også en stor forandring og mange penge, så det har også været vigtigt for mig, at vi gør det på en klog måde og får alle mand på dæk, så vi kan få ventetiderne ned«, lyder det fra Ida Auken, der har samlet inspiration til akutplanen ved at besøge og tale med en lang række interessenter i psykiatrien.

»Vi kan ikke trylle flere psykiatere frem, så det handler om at få flere fagligheder i spil, så psykiatere måske i højere grad kan indgå i en rådgivende funktion. Jeg har også fokus på hele den biopsykosociale tilgang, hvor noget måske skal løses med fysio- og ergoterapeuter, andet måske med pædagoger. Hele opgaven er at sørge for, at det kun er de tungeste tilfælde, der kommer i psykiatrien, bl.a. med fokus på en bedre triagering«, siger Ida Auken.

»Og så skal vi i det hele taget have forebygget, fordi vi jo ser en helt vild stigning i øjeblikket i mistrivsel og diagnoser«.

I regeringens grundlag hedder det bl.a. også, at man vil »styrke den palliative indsats, så flere får et værdigt forløb, samt arbejde videre med spørgsmålet om mulighed for aktiv dødshjælp i Danmark«. Ida Auken har tidligere sagt åbent, at hun er imod aktiv dødshjælp. Men, som hun siger nu:

»Jeg er også loyal over for regeringsgrundlaget, hvor der står, at jeg skal arbejde videre med emnet – men der tager jeg så især og fokuserer på den første del, der handler om palliation«.

Og sættes der kræfter ind her, så vil det ifølge Ida Auken formentlig kunne flytte en del folks holdninger til netop aktiv dødshjælp – som flere undersøgelser ellers viser, at et stort flertal af danskerne går ind for.

»Jeg tror på, at hvis vi sikrer, at færre mennesker får utrygge oplevelser omkring pårørendes død, får en bredere forståelse for palliation, og hvor langt vi faktisk kan gå med passiv dødshjælp, så vil det betyde rigtig meget for det her spørgsmål. Jeg tror, at jeg ligger meget på linje med Lægeforeningen på det her spørgsmål, og det var også en af de første sager, jeg tog op. Jeg tror ikke, at jeg havde været minister i 24 timer, før jeg gik ind og bad om at få sat skub på palliationsdagsordenen«, siger Ida Auken.

Er der andre emner på sundhedsområdet i regeringsgrundlaget, som betyder særlig meget for dig?

»Forebyggelse bliver en rigtig stor dagsorden. Det ser jeg et kæmpe potentiale inden for. Det gælder selvfølgelig de klassiske KRAM-faktorer. Men der er også et kæmpe spørgsmål, som handler om ensomhed, som vel nærmest er dræber nummer to efter rygning. Det synes jeg, kunne være rigtig spændende at snakke videre med lægerne om – om vi kan understøtte deres arbejde i at kunne flytte folk ind i fællesskaber«.

Interviewet på Ida Aukens kontor er egentlig afrundet og slut. Men ministeren har lige et sidste emne og sidder og vifter med et hold sammenhæftede papirer. PISA-undersøgelsen, viser det sig.

»Det her, det er min nye sundhedsdagsorden. Jeg tror, at skærmene er ved at bygge om på vores hormoner, og at vi får så meget billig dopamin, at vi ikke kan koncentrere os længere. Jeg ved ikke helt, hvordan jeg skal gribe det an endnu, men hvis vi kunne komme ind i den fra en sundhedsvinkel …«.