»Det er mest sandsynligt, at det bliver Sverige«

Debatten giver dårlig samvittighed

»Det er mest sandsynligt, at det bliver Sverige.«

En enkel sætning, der alligevel ikke lover for meget. Men det krævede en halv times diskussion, før svenske Nina Bendtsen kom til ovenstående konklusion.

Det er en ikke let beslutning, den svenske medicinstuderende står over for, når hun om nogle uger skal søge turnusplads. Men selv om hun endnu ikke ved, hvor hun havner - i Danmark eller Sverige - så ved hun, hvad hun gør:

»Jeg trækker et nummer.«

Den 26-årige medicinstuderende satser med andre ord på at få en god lodtrækning i Danmark, så hun kan komme til Odense eller København måske. Og bliver det et skidt nummer, søger hun i Sverige. For her kan hun selv søge, hvor hun vil.

Nina læser medicin i Danmark, fordi hun ikke havde nok 13-taller til at komme ind i Sverige - og så har hun også dansk familie. Hendes far er dansker og læge i øvrigt. Men Nina er selv ægte svensker, og faren har også altid talt svensk til hende under opvæksten i Nordsverige.

Derfor er det et svært valg, hun står over for.

»Jeg har tænkt meget på det. Men nu kommer det helt an på, hvilket nummer jeg får. Fordelene ved Danmark er bedre arbejdstider og bedre løn. Jeg tror også, at man får lov til at have lidt mere ansvar i Danmark. Men det er irriterende, at man skal trække det nummer. At en computer skal bestemme, at jeg måske skal til Sønderborg eller Nordjylland. Jeg tror, at der er mange svenskere, som ikke bryder sig om, at de ikke selv må vælge, hvor de skal søge hen.«

Dertil kommer, at Ninas fremtid også skal koordineres med sin svenske kæreste, der læser til kiropraktor, og derfor kan de meget vel havne i Sverige.

»Man hører det jo hele tiden: Nu skal du tilbage til Sverige igen. Det giver dårlig samvittighed. Derfor plejer jeg også at understrege, at jeg er halvt dansk, og at jeg sagtens kunne blive i Danmark, hvis jeg trækker et godt nummer.«

Hun griner. Men hun synes ikke, at debatten om svenske medicinstuderende er morsom.

»Jeg giver dem jo helt ret; det er ikke godt med et system, hvor 40 procent er svenskere. Men jeg skal selvfølgelig prøve at gøre, hvad der er rigtigst for mig. Så derfor er det ikke rart hele tiden at få den reaktion: Du er svensk; du skal vel bare tilbage til Sverige. Det er surt at høre, og hvis det skal blive ved, har jeg ikke stor lyst til at blive.«

»Jeg føler mig selvfølgelig svensk«

28-årige Jonas Geijer har boet og læst i Danmark i fem år; alligevel er han temmelig sikker på, at han skal tilbage til sit hjemland Sverige.

»På et eller andet tidspunkt flytter jeg tilbage til Sverige. Jeg ved ikke hvornår, men det er jeg næsten sikker på. Sådan er det jo. Jeg føler mig svensk,« siger Jonas Geijer på et næsten flydende dansk.

Kan du mærke nu, at hjemlandet trækker?

»Altså, jeg synes selv, at jeg klarer mig godt med at tale dansk. Men en del af min personlighed forsvinder. Det går ikke lige så godt med humor og ironi. Jeg synes selv, at jeg kan være meget mere spontan over for patienter, når jeg taler svensk, end når jeg taler dansk.«

Jonas Geijer søgte ind på medicin i Sverige, han kom ikke ind og begyndte i stedet at læse biologi og kemi.

»Men det føltes ikke rigtigt.«

Og en dag fortalte hans søster så om, at man kunne læse i Danmark. Det anede Jonas ikke.

»Det har jo spredt sig ekstremt meget siden. Nu ved alle det.«

Jonas føler sig altså sikker på, at han skal hjem igen, men på spørgsmålet om, hvornår han skal hjem, og hvor han vil søge turnus, bliver svarene en lang argumentation for og imod.

»Nu får man jo - som jeg har forstået det - bedre løn og bedre arbejdsforhold i Danmark. Man arbejder ikke helt så mange timer. Det er fint, men det betyder ikke så meget for mig nu. Jeg har også hørt, at turnus er bedre superviseret i Sverige. Det synes jeg trækker lidt mere på nuværende tidspunkt. Jeg har flyttet så meget i Sverige, at jeg har ikke noget hjem i Sverige, jeg vil hjem til, og jeg har heller ikke en dansk kæreste, så jeg er egentlig meget fri. I virkeligheden er det ret uinteressant lige nu, om det bliver Danmark eller Sverige. Jeg kunne tage til Somalia!«