»Det er sådan en black box – hvor mange speciallæger skal vi overhovedet være?«

Optaget på medicinstudiet skal sænkes med 250 pladser. Hellere i går end i morgen. »Tiden er ved at rinde ud«. Dimensioneringen af introstillinger skal øges. Antallet af hoveduddannelsesstillinger skal sættes endnu mere op, end det allerede er sket – minimum 100 mere om året.

»Og så er der speciallægeloftet. Vi håber, at man vil afskaffe det. Punktum. Men hvis man ikke afskaffer det, så er der i hvert fald to hovedbudskaber herfra: 1) Begynd nu at tælle tid i stedet for hoveder – det er en kæmpe kæp i hjulet for forskningsansatte; folk som jer, der bruger tid på andet end klinik, deltidsansættelser, seniorer og fleksjobbere, og 2) bliv i hvert fald ved med at undtage psykiatrien«.

Således, skåret ind til benet, åbnede Wendy Sophie Schou, forperson for Yngre Læger, eftermiddagens fem kvarter lange debat ved torsdagens repræsentantskabsmøde i Yngre Læger i Aarhus. Flankeret i den debat var værten af Helene Probst, sundhedsfaglig direktør i Danske Regioner, og den lokale Anne-Mette Hvas, dekan på det sundhedsvidenskabelige fakultet, Health, Aarhus Universitet.

De skulle diskutere medicinstuderende, intro- og hoveduddannelsesstillinger, geografisk omfordeling af læger – og altså speciallægeloftet – alt sammen pakket ind under debattens titel, »Det lægelige arbejdsmarked under pres«.

»Jeg kan godt høre, at speciallægeloftet ikke sådan lige står højst på ønskelisten her«, lød det med en let underdrivelse fra Helene Probst.

»Men der er bare det, at vi kan se, at det virker. Så den ubalance, vi har i forhold til fordelingen af speciallæger i Danmark, den begynder at ændre sig. Og en af forudsætningerne for at få robuste og gode uddannelsesmiljøer andre steder, det er, at der er nogle læger på de steder, som kan være med til at bygge det op«.

Den sundhedsfaglige direktør var da heller ikke kommet til Aarhus for at tage speciallægeloftet af bordet. Loftet er nødvendigt, fordi det igennem flere år ikke er lykkedes at fordele lægerne bedre ad andre veje, sagde hun.

»Derfor kommer der de her hårde styringsgreb. I kommer til at leve med speciallægeloftet i et stykke tid. Men det er ikke et loft, som kommer til at være der for evigt, fordi vi kommer til med andre greb at understøtte, at vi får en bedre fordeling«, sagde Helene Probst.

Men:

»Nogle gange er speciallægeloftet måske blevet administreret lidt firkantet, så det bare er blevet sådan en grønthøster ned over alle specialer. Altså, tanken er jo, at man skal tage nogle svære ledelsesmæssige beslutninger, i forhold til hvor det er, at noget skal vokse, og hvor der er noget, som skal blive mindre. Så jeg tror, at man skal se ind i, hvordan vi kan kompensere for nogle af de utilsigtede konsekvenser«.

Her pegede Wendy Sophie Schou netop på, at man burde se på, om også andre specialer end psykiatrien bør være undtaget fra speciallægeloftet på universitetshospitalerne.

»Der er jo specialer, hvor du ikke kan få et job i de geografisk udfordrede egne af landet. Når du også har et speciallægeloft på den hæmatologiske afdeling på Rigshospitalet, så kan hæmatologerne jo ikke få et job i Nykøbing Falster – for specialer er der ikke,« sagde Yngre Lægers forperson.

Brug for behovsanalyse

Videre til antallet af medicinstuderende. Her var der en anderledes enighed. Anne-Mette Hvas, dekan på Aarhus Universitet, advarede dog imod en voldsom beskæring fra den ene dag til den anden.

»Jeg synes, at vi skal være enormt forsigtige med at lave sådan en stop and go, fordi det er det, der har præget det her området. Så har man skruet megalangt ned, så man kommer til at mangle på et tidspunkt, og så skruer man meget op, så der kommer overskud. Vi skal altså prøve at se, om vi ikke godt kan ramme lidt bedre. Hvad er det, vi reelt har brug for, og at det så er det, vi uddanner til«, sagde Anne-Mette Hvas.

Hvilket talte direkte ind i stor enighed ved de tre caféborde på scenen. En reel behovsanalyse er tvingende nødvendig.

»Vi er nødt til at komme forbi de her mekaniske fremskrivninger og kvalificere det. Vi bliver nødt til at kvalificere det, så vi også kan sige noget om, hvad det koster. Vi kan jo godt diskutere ud fra et idealistisk synspunkt, men i virkeligheden kommer sådan et behov også til at blive defineret af, hvor mange Region X har råd til at ansætte«, sagde Anne-Mette Hvas.

»Det er sådan en black box – hvor mange speciallæger skal vi overhovedet være? Der er nok ikke nogen, der forestiller sig, at vi skal være alle de speciallæger, der måske er brug for – eller det kunne være dejligt. Men hvor meget økonomi vil man så give til alle de patienter, og hvilke specialer skal det fordeles ud på? Det målbillede mangler vi«, sagde Wendy Sophie Schou.

»Det målbillede er altafgørende, for ellers tror jeg, at jeg om fire år står foran repræsentantskabet med arbejdsløse speciallæger. Der er simpelthen nogle ansvarlige politikere, der er nødt til at sætte sig ned og se på, hvad der er brug for om 4, 8, 12 år. For én ting er, at vi lige nu uddanner medicinstuderende til arbejdsløshed. Det er plus-minus en million kroner. En speciallæge koster op imod otte millioner kroner. Det er jo vanvittigt, hvis vi så begynder at se arbejdsløse speciallæger«.

Få ekstraordinære HU-forløb ud at flyve

Wendy Sophie Schou pegede på det mærkelige og problematiske i, at i områder, hvor der mangler læger, er der, hvor man har et minimumsantal af introstillinger. Mens man andre steder, som i netop Aarhus, har skruet op til maksimum – »det var måske ikke helt det, der var meningen med sundhedsreformen«. Hun så gerne, at minimumsantallet af introstillinger bliver sat op helt generelt.

»Og så er vi simpelthen nødt til at få de 30 ekstraordinære hoveduddannelsesstillinger op at flyve. De flyver ikke de steder, hvor der er mest brug for dem. Der er kommet en masse misforståelser om, hvem der skal finansiere dem, og hvordan de skal komme ud over rampen. Nogle vil ikke starte dem, før de har fået fyldt de andre, og det var slet ikke det, der var meningen. Og der er jo økonomi til dem med forårspakken. Så det er en lavthængende frugt«, sagde Wendy Sophie Schou.

Helene Probst erklærede sig enig i, at tanken var og er at lave nogle forløb, hvor man gør noget andet, end det man plejer. Om det så handler om geografisk mere afgrænsede forløb eller forløb med større fokus på forskning, hvis det er det, den enkelte ønsker.

»Så det er det kreative mode, der skal på i forhold til de ekstraordinære forløb. Så ja, lad os få ryddet de misforståelser af vejen«.

Opvarmning til formandsvalg

Mens ovenstående debat skuede ud over et udfordret lægeligt arbejdsmarked, så bar torsdagens repræsentantskabsmøde også præg af mere indadskuende elementer og debatter.

Der blev vedtaget ændringer af vedtægterne som følge af Sundhedsreformen. Herunder i forbindelse med etableringen af et nyt regionalt Yngre Lægeråd for den ny Region Østdanmark. Den bliver pr. 1. januar 2027 midlertidig med fælles ledelse fra de nuværende Region Sjælland og Region Hovedstaden. Frem til valget i efteråret 2027, hvorefter der nedsættes et permanent Yngre Lægeråd for den nye region.

Der blev diskuteret synlighed af repræsentantskabets arbejde over for medlemmerne. Og der blev diskuteret etableringen af »Yngre Lægers Medlemsombud«. En ombudsmandsinstitution, hvor en udpeget opperson skulle vurdere – og eventuelt udtale kritik – af Yngre Lægers rådgivning og beslutninger i personalejuridiske sager. Repræsentantskabet besluttede i efteråret 2025, at bestyrelsen skulle arbejde på et sådant forslag. Under torsdagens repræsentantskab var der dog ikke nogen medlemmer af bestyrelsen, som kunne bakke op om den foreslåede model, og et stort flertal af repræsentantskabet stemte imod.

Og så blev der ellers varmet op til Lægemødet fredag og lørdag, hvor der bl.a. skal vælges en ny formand for Lægeforeningen. Tre af kandidaterne sidder i Yngre Lægers repræsentantskab – Lui Näslund Koch, Josephine Rathenborg og Jens Birk Andersen. De fik på scenen lov til at præsentere deres kandidatur og svare på spørgsmål fra salen. Den fjerde kandidat, Ida Donkin, var forhindret i at deltage.

Tør man bruge salens spørgsmål som målestok for, hvad Yngre Lægers medlemmer forventer, at en ny formand skal gå op i, så lyder det cirka sådan: ubalancen i optaget på medicinstudiet, muligheder og udfordringer ved AI i sundhedsvæsenet, kvoter på ph.d.-studerende, lægestanden og den demografiske udvikling, arbejdsløse speciallæger, samling af lægestanden på tværs af geografi og foreninger samt sundhedsforsikringer og det private sundhedsvæsen.

Du kan læse Ugeskrift for Lægers interview med de fire kandidater her.

Endelig var der udskiftning i Yngre Lægers bestyrelse. Sara Radl, der bliver speciallæge i almen medicin i næste uge, udtræder af bestyrelsen. Nyt bestyrelsesmedlem er Malene Nepper, HU-læge i almen medicin og formand for Forum for Yngre Almenmedicinere.