Det er ubegribeligt i 2007

Fejlmedicinering er et udbredt fænomen, der årligt rammer mange tusinde danskere med flere tusinde dødsfald til følge, konstaterede en ph.d. afhandling for nylig. »Det sker af den ubegribeligt simple årsag, at læger ofte ikke har adgang til at se, hvilken medicin patienten allerede får, når de ordinerer ny medicin«, skrev en journalist.

Det er ordet ubegribeligt, der slår så stærkt igennem. Det er simpelthen ikke til at forstå for en person uden for sundhedsvæsenet, at det kan være sådan, at lægerne på et sygehus ikke kan få adgang til de relevante data fra den praktiserende læge, når de skal behandle en patient akut, og den praktiserende læge omvendt ikke kan se, hvad der er foregået på sygehuset. Men sådan er det stadig en række steder, fordi man mangler adgangen til den teknologi, der skal give behandlende læge hele patientens sygehistorie. Det gør tilværelsen farlig for patienterne og besværlig for lægerne, at vi har så usammenhængende og så svært tilgængelige systemer. Det er ubegribeligt i december 2007.

Ugeskrift for Læger bærer så i denne uge ved til bålet med en række reportager, hvor de har fulgt læger i deres daglige kamp med tunge it-systemer, forældede bygninger, enorme dokumentationskrav og uhensigtsmæssig arbejdstilrettelæggelse. Det er bestemt ikke noget skønmaleri, men falder desværre pænt i tråd med de historier, der dukkede op under valgkampen om læger, der bruger helt uforholdsmæssig megen tid på ikke lægeligt arbejde. Parallelt fik vi tallene fra OECD, der - med de forbehold, der nu skal tages for den slags tal - viste, at vi har langt mindre andet sundhedspersonale pr. læge end alle andre vestlige lande. I almen praksis er der under én klinikperson pr. læge, mens en engelsk læge i snit har over to andre i sin klinik. Nogle sammenlignelige tal fra Sverige viste, at dagens læge bruger 35 procent af sin tid på patientbehandling og 24 procent på patientrelateret administration. Over 40 procent bruges på alt muligt andet.

Hvad dette andet er illustreres glimrende af eksemplerne i dette Ugeskrift. En kirurgisk overlæge har f.eks. lange daglige ophold foran en elektronisk medicinjournal, der ofte er flere minutter om at komme op. Eller han overtager sekretærarbejde, fordi der mangler en lægesekretær. For en anden kirurgisk overlæge er det lange vandreture ad lange gange og spildtid, fordi det korttidskirurgiske afsnit er uhensigtsmæssigt opbygget. Hun kæmper også den daglige kamp med at holde rede på otte forskellige log on-koder, der skifter hver anden eller tredje måned i utakt. Det er for en ledende overlæge en dagligdag i en »datastorm«, hvor der er brug for en ny faggruppe til at bearbejde de store mængder data. Lægerne bruger al deres tid på at producere dokumentationen.

Det er glimt fra en dagligdag, der skriger på handling omkring vores it-systemer, vores gamle sygehuse og måden, vi har organiseret vores arbejde. Det slutter med et drag over nakken til egne rækker: forskeren, der konstaterer, at lægers arbejde ofte er organiseret dårligt, fordi vi arbejder efter årtier gamle modeller, selv om teknologien og hospitalernes størrelse er eksploderet. Vi har i Lægeforeningen øjnene stift rettet mod 2008 som året, hvor vi får en slagkraftig national it-plan, en personlig elektronisk medicinprofil med opdaterede oplysninger og en kvalitetsreform, der batter noget.