Det Fælles Medicinkort: Central database med alle patientens medicindata

Fra udgangen af marts får alle landets lægepraksis mulighed for at bruge Det Fælles Medicinkort (FMK) fra deres lokale epj-system. Ifølge overenskomsten mellem regionerne og PLO har almen praksis frist resten af året, men kilder hos det statsdrevne National Sundheds-IT (NSI) tror højst, at der vil gå tre måneder.

FMK skal reducere risikoen for fejlmedicinering ved at give lægen hurtig adgang til en fælles liste over patientens medicin. Det er stort set klar til at tage i brug, men foreløbig er det kun nogle få steder i landet, at systemerne er godkendt til at køre FMK. Lene Ærbo, som er programleder hos NSI, regner dog med, at alle landets praksis i løbet af foråret kan logge sig på, når Lægemiddelstyrelsen har godkendt alle de systemer, der skal køre FMK. Efter sommerferien vil regionernes hospitaler have opdateret alle medicinkort.

»FMK er en central it-løsning, der samler patientens medicinoplysninger ét sted, og som kan opdateres fra lægens og andre behandleres egne systemer«, forklarer Lene Ærbo.

»I de ni lægepraksisløsninger, som findes i dag, har lægen hidtil i sit medicinmodul kun kunnet se, hvad han selv har udskrevet af medicin til patienten. Med FMK vil lægen fremover få vist de ændringer, som andre behandlere foretager, f.eks. på hospitalet, privathospitalet eller hos speciallægen«, siger Lene Ærbo.

For at komme i gang skal den praktiserende læge opdatere sit system til den nyeste version, sørge for at være koblet på sundhedsdatanettet, og at brugerne har digitale signaturer - alt sammen noget, lægen selv aftaler med sin leverandør. I de fleste regioner vil de praktiserende læger også kunne trække på it-konsulenter i støre eller mindre omfang. På www.medicinkort.dk kan man finde praktisk vejledning og få hjælp.

Styrket patientsikkerhed

Ledende overlæge Carsten Vrang, Næstved Sygehus, Pædiatrisk Afdeling, er yderst tilfreds med, at de praktiserende læger og regionerne endelig har indgået en aftale, som indebærer, at alle læger inden årets udgang anvender FMK.

»Region Sjælland var tidligt ude, og derfor har vi i det meste af 2010 haft et funktionelt værktøj«, siger Carsten Vrang.

Der er næsten ingen ende på de fordele, han kan se, efter at han i det meste af 2010 har været med til at udvikle den brugergrænseflade, som forbinder regionens epj-system og FMK, og han overfører på daglig basis medicindata fra sygehusets epj-system til den fælles, nationale FMK-database. FMK-modulet er endnu ikke implementeret hos alle dem, der snart skal til at bruge det. Men allerede nu kan både læger og patienterne se og anvende FMK online med digital signatur.

Carsten Vrang nævner et par eksempler på, hvad FMK kan betyde: »Forestil dig en bevidstløs patient ude i en ambulance, hvor ambulancefolkene ikke ved, om de har et insulintilfælde eller et krampetilfælde. Nu kan de snart slå op i personens medicinkort og se, om de får antiepileptika eller insulin«.

»Eller en ortopædkirurg, der får en patient ind med en brækket arm. Nu kan han tilgå FMK, inden han giver smertestillende medicin, for at sikre, at der ikke f.eks. er tale om en hjertepatient, som skal have en særlig medicinering. Hvis systemet kan se, at det vil give komplikationer at starte en bestemt behandling op, vil der dukke en alvorlig advarsel frem«.

FMK vil også gøre det meget nemmere at rydde op i de mange lægemidler, som ældre mennesker ofte tager, som læger har ordineret på tværs af sektorer og uafhængigt af hinanden. Hvor det indtil nu har været en særdeles vanskelig opgave, er overblikket snart kun et par museklik væk - også i primærsektoren.

»Det bliver et stort plus for patientsikkerheden«, siger Carsten Vrang. »Og det vil lette vores arbejde på sygehusene enormt, når vi ikke skal til at ringe til alle mulige for at få et overblik over, hvad en ældre, måske ikke helt klar, patient får af medicin«.

Det Fælles Medicinkort for vagtlæger

FMK vil få størst betydning for de patienter, som ses af flere forskellige behandlere og tager mange slags medicin. Men det bliver også en central kilde til information ved akut sygdom eller tilskadekomst:

»På sygebesøg kan vagtlægen fra en bærbar enhed hente de vigtige informationer hjemme hos patienten og får dermed det rigtige beslutningsgrundlag for valg af behandling«, siger Lene Ærbo.

Ifølge Lene Ærbo har regionerne allerede en fælles og godkendt FMK-løsning for vagtlægerne, som kun har været holdt tilbage, fordi man ventede på overenskomsten.

»Den har været i test i Region Syddanmark, og vagtlægerne der har været jublende lykkelige, for nu har de for første gang straks en idé om, hvad det er for en type patient, de har i røret, og hvilken type medicin, de får«.

Det bekræftes af Hans Jacob Jensen. Han er praktiserende læge i Odense og desuden vagtchef i Region Syddanmark. Som vagtchef har han i flere måneder med hjælp fra et dusin kolleger testet en slags betaversion af FMK og fundet en række mindre fejl, som lige skal rettes.

»Men det er småtterier, og i det store hele fungerede det godt lige fra starten«, siger han.

Der har selvfølgelig været sparsomt med data, når der kun var et par håndfulde læger tilknyttet afprøvningen, og sygehusenes elektroniske journalsystemer endnu ikke leverede løbende data.

Men Hans Jacob Jensen tør alligevel godt spå FMK en stor fremtid; ikke mindst fordi det vil minimere risikoen for medicineringsfejl.

»Vi har allerede gode erfaringer, for det letter ekspeditionerne. Vi kan se, hvad patienterne har af medicin, og hvad de plejer at få, uden at vi skal ud og lede efter det«, siger han.

»Lægevagten kan få patientens faktiske, aktuelle medicineringer og gå ind og justere ordinationerne - hvad vi ikke kan i det system, vi har i øjeblikket. Det giver et langt mere tidstro billede af, hvilken medicin patienten får«.

»Men når først sygehuset og alle de praktiserende læger er tilsluttet, får vi den helt store gevinst«.

Medicinkortet - Datasikkerhed

Borgere vil med en digital signatur få adgang til eget medicinkort via internettet.

Kravene for, at sundhedspersoner kan få adgang til en borgers medicinkort, vil være, at:

De har borgeren i behandling.
De har et digitalt medarbejdercertifikat.
Deres eget it-system fungerer sammen med Det Fælles Medicinkort.
Har adgang til sundhedsdatanettet.

Al adgang til Det Fælles Medicinkort vil bliver registreret, og borgerne vil på deres egne medicinkort kunne se, hvem der har haft adgang til deres oplysninger.