ET DØGN MED - Mellem forundersøgelse, informationssamtale og et ambulant besøg går meget af tiden med administrativt arbejde for reservelæge i Hukommelsesklinikken på Rigshospitalet, Nanna Winther Dombernowsky.
5.10 Jeg bliver vækket af min yngste datter, og vi putter lidt. Mine døtre vågner altid tidligt, så jeg sætter aldrig vækkeur. Vi får morgenmad, tager tøj på og tager os tid til at lege.
7.30 Min mand og jeg afleverer sammen pigerne i vuggestue og børnehave, der ligger to minutters gang væk. Herefter cykler jeg et lille kvarter til Hukommelsesklinikken på Rigshospitalet, Blegdamsvej. Jeg klæder om og tjekker dagens program.
8.30 Hver onsdag og torsdag er der fælles morgenkonference for hele Neurologisk Afdeling. I dag fortæller en overlæge om neurologiske eponymer, der er opstået i nazitiden. Det er både spændende og uhyggeligt at høre om, hvor meget forskning i sjældne sygdomme der udspringer af tortur og mord på både voksne og børn.
9.30 En førstegangshenvist med hukommelsesproblemer er dagens første patient. Der skal optages en omfattende sygehushistorie, laves hukommelsesprøve, fysiske undersøgelser og depressionsscreening. I samråd med en overlæge lægger jeg det fulde udredningsprogram. Herefter bestiller jeg skanninger og tjekker EKG. Der er sat to timer af til undersøgelsen, men patienten er ung og har ikke mange hukommelsesrelaterede problemstillinger, så det tager kun halvanden time. Det giver lige 20 minutter til at starte på journaliseringen af forundersøgelsen, men fordi jeg skal skrive det hele selv, og der ofte er problemer med medicinmodulet, kan journaliseringen let tage en time.
11.30 En patient, jeg selv har haft til forundersøgelse, skal have foretaget en rygmarvsvæskeundersøgelse. Det giver meget arbejdsglæde at følge op på egne patienter. Sygeplejersken er ti minutter forsinket på grund af patientsamtaler, men vi når det til tiden.
12.10 Jeg er nødt til at udnytte de 20 minutter, jeg har hist og pist, og skriver videre på min forundersøgelse.
12.30 Jeg introducerer en arbejdsmediciner, der skal følge mig resten af dagen, efter at hun har været hos neuropsykologen. En forskningsårsstuderende har nogle spørgsmål til det forskningsprojekt, jeg kører om onsdagen, som vi diskuterer i ti minutter. Herefter er der syv minutter til at indtage frokosten.
13.00 Informationssamtale, hvor patienten får det samlede svar på forundersøgelsen. Patienten fejler ikke noget og er allerede ude af døren efter ti minutter. Dagens program er stramt, så en hurtig patient er en lettelse. Jeg skriver afslutningen af forløbet ind i journalen og tjekker min in-basket. En patient ønsker at starte op på medicin, så jeg får lagt recept ud og dokumenterer.
14.00 Dagens sidste patient er et ambulant besøg. En nydelig ældre dame med Alzheimers sygdom er blevet dårligere og har brug for mere medicin. Hun udtrykker selv, at hun har det godt, så hendes mand er som altid med til at tale for hende. Hun har tabt sig meget, og vi taler om hjælp i hjemmet og vægtøgning. Jeg måler hendes blodtryk, som er for højt, og foretager en hukommelsestest. Inden jeg får informeret om medicin og bivirkninger og får inddraget patientens kontaktsygeplejerske, er der gået 45 minutter. I min vurdering af patienten noterer jeg, at hun er meget svært hukommelsessvækket og har tegn på nedsat egenomsorg. Men hun virker generelt glad og tilpas.
15.15 Jeg skriver videre på dagens forundersøgelse og besvarer min in-basket og mail om et forskningsrelateret problem.
16.00 Jeg skynder mig ud af døren for at hente børn og tager et smut forbi Netto for at købe basisvarer. Jeg blev ikke færdig med at skrive forundersøgelsen og må derfor møde ind lidt før i morgen.
17.00 Jeg laver mad, mens pigerne leger med LEGO og laver puslespil med deres farmor, der er på besøg fra Viborg. Vi spiser som altid tidligt, så der er masser af tid til at børste tænder, læse og putte op til sengetid.
19.30 Begge piger sover, og der er nu tid til at rydde op, vaske op og sludre med min svigermor. Min mand kommer sent hjem i dag, og vi når lige at planlægge weekenden, hvor hele familien kommer til fødselsdag for min ældste datter, der lige er fyldt fem år. I en toethalvtværelseslejlighed kræver det meget koordinering.
22.30 Efter at have tjekket beskeder og mail går jeg i seng en time senere, end jeg plejer. Den yngste vågner tit om natten, så jeg skal helst tidligt i seng, for at jeg ikke er for træt næste dag.
