Det giver ingen mening, men regeringen står fast på at uddanne mange tusinde læger for meget

Lidt utraditionelt for mine ledere i Ugeskrift for Læger lægger vi ud i Indien. For nylig var ældreminister Mette Kierkgaard fra Moderaterne nemlig i Indien for at underskrive en partnerskabssaftale, som skal bidrage til at imødegå medarbejdermanglen i ældreplejen. Den medarbejdermangel dokumenteres med en mekanisk fremskrivning fra »Statistikudvalget på det offentlige område« med Finansministeriet for bordenden. Den fremskrivning viser, at i 2035 vil Danmark mangle knap 24.000 SOSU-assistenter og -hjælpere, hvis den nuværende udvikling fortsætter.

Jeg skal ikke kloge mig på aftalens konkrete indhold eller den politiske løsning, der er valgt. Men overordnet udviser ældreministeren rettidig omhu ved at tage Finansministeriets fremskrivning alvorligt og søge at løse de problemer, man kan se, er på vej. Til gengæld ser jeg med tiltagende undren på uddannelses- og forskningsminister Christina Egelund. For hvor den moderate ældreminister udviser rettidig omhu, så lukker den moderate uddannelses- og forskningsminister fortsat øjnene for den selvsamme fremskrivning, der viser, at der i 2035 vil være et overskud af læger på 8.000.

Op til jul tog Lægeforeningen initiativ til julekortaktionen, hvor vi sammen med Yngre Læger og FADL kunne overlevere 7.178 kort til ministeren med budskab om, at der skal skrues ned for optaget på medicinstudiet. Det gjorde vi netop med henvisning til Finansministeriets fremskrivninger, der sort på hvidt dokumenterer det såkaldte overskud af læger. Indtil videre har det desværre ikke fået uddannelses- og forskningsministeren til at se problemet i øjnene. Vi har tværtom hørt, at argumentet for IKKE at gøre noget er, at dimittendledigheden for læger er lav – hvilket er en ren tilståelse af, at ministeren reelt ikke kender den obligatoriske KBU.

Det giver ingen mening, at vi i Danmark risikerer at uddanne tusindvis af læger til arbejdsløshed. Vi skal ikke tilbage til 1980’er-tilstande, hvor arbejdsløshed i stor stil drev læger fra Danmark til Sverige. Vi skal i det hele taget ikke uddanne læger til arbejdsløshed. Det har ingen gavn af – hverken de unge mennesker selv eller Danmark som samfund. Da slet ikke med tanke på, at mange af de unge mennesker kunne gå andre uddannelsesveje inden for professioner, hvor der faktisk er brug for deres viden og arbejdskraft. For listen over brancher med mangel på kvalificeret arbejdskraft er lang i disse år.

Det er også værd at bemærke, at andre centrale stemmer i »Sundhedsdanmark« understreger, at vi står med et problem. Både Danske Regioners formand, Mads Duedahl, og Jakob Kjellberg, professor i sundhedsøkonomi ved VIVE, advarer om, at der uddannes for mange læger i disse år. Danske Regioner er trods alt sundhedsvæsenets driftsherrer og dermed arbejdsgiver, så det burde gøre indtryk på ministeren, når Mads Duedahl udtaler til DR, at »Det er vigtigt, at vi får skåret ned på medicinuddannelsen, og det skal vi gøre så hurtigt som muligt, ellers ender vi med at få alt for mange læger i fremtiden«.

Mit budskab er derfor tindrende klart: Det giver ingen mening, når regeringen står fast på at uddanne tusindvis af læger til arbejdsløshed. Det er hverken til gavn for den enkelte læge, for patienterne eller for samfundsøkonomien. Derfor er det nødvendigt at sænke optaget på medicinstudiet. Ligesom det skal sikres, at alle læger kan blive speciallæger, fordi det er speciallæger, vi mangler. Forhåbentlig bliver 2026 året, hvor regeringen skruer ned for optaget på medicin for i stedet at fokusere på »flere speciallæger«.