Det gode eksempels magt?

»Example isn't another way to teach, it is the only way to teach«. Sådan har salig Albert Einstein engang formuleret styrken ved eksemplets magt, og det diktum har Danmarks »Mr. Motion«, Leif Skive, taget til sig.

»Man kan godt være en god fodboldtræner uden at være særlig god til at spille fodbold selv. Så jeg tror sagtens, at andre kan, men jeg selv ville have svært ved at opfordre nogen til f.eks. at holde op med at ryge, hvis jeg selv røg. Jeg ville have svært ved at føle mig troværdig«, siger han.

Leif Skive er kendt viden om som en af Danmarks fremmeste fortalere for motion, motion og mere motion - han har f.eks. bidraget kraftigt til at udbrede ideen med motion på recept i Danmark, ligesom han har skrevet flere bøger om den forebyggende virkning på sundhed og helbred, som det har at bevæge sig så meget som muligt.

Han selv både løber, cykler og har tidligere dyrket allehånde slags sport. Og netop det at få folk til at røre sig er blevet noget af en mission for ham.

I dag er han kun praktiserende læge på deltid og bruger i stedet megen tid på kurser, foredrag og formidling - f.eks. som brevkasseredaktør - med motionen i fokus.

»Vi burde vænne os til at spørge samtlige patienter: ,hvor meget får du rørt dig?`, ligesom vi spørger dem, om de ryger«, siger han med henvisning til, at der snart sagt ikke er den livsstilssygdom, som ikke kan forebygges eller i det mindste afhjælpes med motion.

Frelst prædiken

Men Leif Skive er godt klar over, at en frelst læremester bag lægens bord ikke nødvendigvis har den store gennemslagskraft.

Han fortæller om engang, han holdt en rigtig gardinprædiken, som gik helt i vasken, for en ældre kvinde.

»Jeg talte og talte om motion i flere minutter, og da jeg endelig tav for at hive efter vejret, udbrød hun: ,Ved du hvad, Skive, det gider jeg simpelt hen ikke`. Jeg burde have sikret mig, at motion nu også var hendes behov - ikke mit behov«, siger han.

I stedet bør de praktiserende læger tage afsæt i patienternes udgangspunkt, når de prøver at få patienterne til at ændre adfærd.

»Menneskers behov er ikke ens. Man bliver nødt til at høre på folk. Synes de selv, at det er et problem, at de f.eks. ryger?«, siger Leif Skive.

Leif Skive har stor forståelse for, at det kan være et problem for en travl praktiserende læge at få stillet alle spørgsmålene og givet alle rådene om forebyggende adfærd.

»Jeg tror, at lægerne gør det og gør det mere og mere. Men det tager pokkers lang tid, og det får vi mindre og mindre af«, siger han.

Men han mener samtidig, at det er helt nødvendigt for lægerne at snakke forebyggelse med deres patienter, specielt fordi forekomsten af livsstilssygdomme tilsyneladende vokser nærmest uhæmmet i disse år.

»Det bliver et must. For vi kan ikke behandle os ud af det. Og hvis vi kunne, ville det blive alt for dyrt«, siger han.