Skip to main content

Det gyldne Thailand

24. sep. 2010
3 min.

Se hele programmet m.m. ved at klikke på pdf øverst.

På denne alsidige Albatros-rundrejse får du det bedste af Thailand, og som noget helt særligt får du også et lægefagligt indhold på turen. Vi skal blandt andet besøge to hospitaler i hver sin ende af skalaen - Sydøstasiens største privathospital og et offentligt hospital med fortrinsvis fattige patienter - og se nærmere på slangegift og traditionel medicin i Nordthailand. Og så skal vi opleve alt det andet, Thailand kan byde på: den myldrende hovedstad Bangkok, det historiske og naturskønne område omkring floden Kwai samt templer og historie i Midtthailand med Ayutthaya og Sukhothai. På vores videre færd til det bjergrige og frodige Nordthailand tager vi en smuttur til Den Gyldne Trekant, hvor grænserne mellem Thailand, Laos og Burma mødes. Undervejs skal vi ride på elefanter og lære at lave thailandsk mad, og så afslutter vi rejsen med tre dages badeferie.

Vi begynder eventyret i Bangkok med en spændende sejltur på byens kanaler og floder. Vi starter med morgenbøn i et kloster og besøger det store Grand Palace, inden vi ser, hvordan modgift til slangebid produceres på Røde Kors' slangefarm. Vi besøger Sydøstasiens største privathospital, Bumrungrad, hvor omkring 1.000 læger og det nyeste udstyr sikrer den bedste behandling. Efter en tur på floden Kwai afslutter vi dagen med en ridetur på elefanter og en stemningsfuld middag ved flodbredden.

Den gamle kongeby Ayutthaya med fantastiske ruiner er næste mål, inden vi skal udforske det lokale markeds udbud af thailandske specialiteter til aftensmad. På floden Sakae Krang kommer vi forbi flydende landsbyer og besøger spejltemplet Wat Tha Soong. Nordpå besøger vi to historiske byer, der er på UNESCO's liste over verdens kulturarv: Sukhothai og Satchanalai, de vigtigste byer i Sukhotai-kongeriget. I en af Thailands nordligst beliggende byer, Chiang Rai, ser vi de flotte templer, inden vi besøger det medicinske fakultet på Chiang Rai Rajabhat Universitetet, hvor man blandt andet forsker i alternativ medicin.

I Den Gyldne Trekant oplever vi et leben med handlende, der krydser over grænsen via broen over Mekongfloden. Vi besøger også Mae Sai Hospitalet, som fortrinsvis behandler fattige fra grænseområdet under sloganet »30 baht for at helbrede enhver sygdom«. Herefter besøger vi en af områdets mange bjergstammer, inden vi kører til Chiang Mai - Nordthailands største by. Vi skal lære at lave vores egne thairetter på en madlavningsskole, og vi skal på besøg i en landsby og på et lokalt kaffeprojekt. Vi afslutter dagen med et tempelbesøg, når mørket falder på. Efter at have set Chiang Mais store produktion af kunsthåndværk tager vi næste dag nattoget til Bangkok, og turen fortsætter ud mod kysten til badebyen Cha-am og de langstrakte strande, hvor vi har tre dage til strandliv og afslapning.

Prisen inkluderer: Dansk rejseleder. Fly København-Bangkok t/r med FinnAir via Helsinki. Alle skatter og afgifter. Udflugter og entreer jf. dagsprogram. Indkvartering i dobbeltværelse som deles af to personer (tillæg for enkeltværelse). Morgenmad dagligt. Frokost dag 3-10. Middag dag 4.

Prisen inkluderer ikke: Diverse forsikringer. Drikkepenge til lokalguider og chauffører. Eventuelle ekstraarrangementer. Personlige fornødenheder. Tillæg for enkeltværelse. Ekspeditionsgebyr pr. faktura kr. 130,-. Alt ikke nævnt under »Prisen inkluderer«.

Afrejse og pris: Afrejse den 7. marts 2011.

Pris pr. person i dobbeltværelse: 14.990 kr.

Tillæg for enkeltværelse 1.990 kr.

Deltagerantal: Rundrejsen gennemføres med dansk rejseleder ved minimum 15 deltagere.

Bestilling og information: Albatros Travel 36989898/booking@albatros-travel.dk

Oplys venligst rejsekode: LR-UFL.

Dagsprogram

Dag Destination

1-2 Afrejse fra Danmark, nat i fly

2-4 Bangkok, 2 nætter med besøg

4-5 River Kwai, 1 nat

5-6 Ayutthaya, 1 nat

6-7 Phitsanuloke, 1 nat

7-9 Chiang Rai, 2 nætter

9-11 haing Mai, 2 nætter

11-12 Chiang Mai-Bangkok, nattog

12-14 Cha-am, 2 nætter

14-15 Afrejse Cha-am-Bangkok, 1 nat i fly

15 Ankomst til Danmark