Det illustrerede kondom

Under en del fanfare kunne Hollands Rijksmuseum i juni afsløre sin seneste nyanskaffelse. Side om side med de store mestre udstiller museet stolt sit kup i en belyst glasmontre: Et kondom, lavet af fåretarm, fra 1830. Det blev købt for bare 1.000 euro (7.461 kr.) og er formentlig aldrig brugt.

Kondomet, som fik plads i sin montre i juni, er hovedattraktion i en udstilling med titlen Safe Sex?

Alibiet for at udstille det under samme tag som Rembrandt, van Dyck og de andre flamske mestre er det lille pornografiske kunstværk, der pryder kondomet: Med spredte ben løfter en nonne op i skørterne og fremviser sin vagina for tre tydeligt opstemte herrer. At det illustrerede kondom aldrig har været brugt skyldes ifølge museet, at det formentlig var en souvenir fra et fornemt parisisk bordel.

Nonnen peger på en af de tre herrer og siger ifølge »taleboblen« under billedet: »Voilà mon choix« (»Jeg vælger ham«). Citatet viser hen til historien om den trojanske prins Paris, som skal udpege den skønneste af tre skønne gudinder: Athene, kærlighedsgudinden Afrodite og Zeus’ hustru Hera. Kort fortalt bestak Afrodite Paris til at vælge hende; til gengæld lovede hun, at Jordens smukkeste kvinde ville forelske sig i ham. Det var uheldigvis den skønne Helena af Sparta (som i forvejen var gift med den spartanske kong Menelaos). Paris valgte Helena og bortførte hende til Troja – hvilket som bekendt førte til udbruddet af Den Trojanske Krig, beskrevet i Homérs Iliaden. Sådan morede guderne sig med at lege med menneskene.

Man tør formode, at bordellets klientel har tilhørt de dannede klasser.

Forfædrenes kondomer

Rijksmuseums nyerhvervelse er ikke historiens ældste kondom, men kun få er bevarede. Kondomerne var lavet af forgængeligt hørlærred eller dyretarme. De gav ikke megen beskyttelse mod graviditet og var nok primært tænkt som beskyttelse mod seksuelt overført sygdom.

På Kreta år 3000 f.v.t. herskede kong Minos. Efter sigende indeholdt hans sæd slanger og skorpioner, så kvinder døde, når de havde samleje med ham. For at beskytte hustruen Pasiphae anbragte han derfor en gedeblære i hendes vagina for at hindre den grufulde smitte.

Faraonernes Egypten var den første civilisation, som i bredere forstand benyttede kondomer. Forskere gætter på, at de egyptiske kondomer skulle beskytte deres brugere mod bilharziose. Kondomerne havde forskellige farver som tegn på bærerens klassetilhørsforhold.

I antikkens Rom brugtes dyreblærer og -tarme samt hylstre af hørlinned som værn mod kønssygdom.

Mod »urene« kvinder

Når kondomets historie skrives, er det ofte den italienske læge og anatom, Gabriele Falloppio, der får æren. Han underviste i 1500-tallet ved universitetet i Padua, hvor han opdagede de fallopiske rør, som stadig bærer hans navn.

Men Falloppio var også optaget af prævention. Ikke så meget mod uønsket graviditet som mod seksuelt overførte sygdomme. På den tid hærgedes Europa af en syfilisepidemi, og da sygdommen var ny på kontinentet, var den særdeles virulent og dødelig. Syfilis var frygtet i en grad, som er svær at forestille sig, og forebyggelse var derfor af stor vigtighed.

Falloppio var optaget af både forebyggelsen og behandlingen. I en afhandling om syfilis – De Morbo Gallico – anbefalede han at vaske penis omhyggeligt efter samleje, hvorefter man skulle iføre organet et stofhylster, som var gennemvædet med lægemidler. Formålet var altså at beskytte manden mod den »urene« kvinde. At manden også kunne være smittebærer var ganske utænkeligt.

Falloppios lægemiddel var en salve, som bl.a. indeholdt kviksølv og guajak – standardpræparater i behandlingen af »de franske pokker«. Andre ingredienser var brændt elfenben og hjortetak, kobberpulver, rød koral og vin.

De første fysiske beviser på brug af kondom stammer fra en udgravning af 400 år gamle latriner på det engelske Dudley Castle. Fundene kan dateres til 1640’erne og er fremstillet af dyretarm. Uanset hvem de skulle beskytte mod hvad, var formålet beskyttelse. Det konkluderede arkæologerne i hvert fald, da de fandt fem af kondomerne trukket uden på hinanden i lag.

Kongeprævention og pølseskind

Alle historier om, hvor navnet »kondom« stammer fra, er anekdotiske. Det fortælles, at navnet henviser til den engelske kong Charles II’s læge, dr. Condom, der rådgav kongen om at begrænse mængden af uægte kongeligt afkom. Ingen kan dog påvise, at der har været en læge med det navn.

Ifølge en anden historie stammer navnet fra Condom, en lille kommune i det sydvestlige Frankrig, hvor bøndernes arbejde med at indhylle kød i tarme inspirerede dem til denne forebyggelsesform.

Ingen ved, hvor navnet er opstået. Første gang, man støder på navnet, er i en engelsk læge, Daniel Turners, dagbog. Officielt får kondomet sit navn i en ordbog over hverdagssprog i London fra 1785.

I 1700-tallet dæmrede en forståelse for, at kondomer kunne virke forebyggende på uønsket graviditet. Fremstillingen var dog omstændelig og arbejdskrævende, så kondomerne var dyre og derfor ikke i brug blandt jævne folk. Det er hos overklassen og blandt prostituerede, man skal finde referencer til fænomenet. Kondomer omtales både af Marquis de Sade og af den store skørtejæger, Giacomo Casanova. Om ham fortælles det i øvrigt, at han pustede kondomerne op før brug for at undersøge dem for utætheder.

Kondomer og prostitution var i familie. De finere bordeller solgte dem til kunderne, før de fik kontakt med pigerne. Lavindkomstgrupper – mændene og de mindre heldige skøger – havde før 1800-tallet hverken råd til eller viden om kondomer som middel til at forebygge graviditet og sygdom.

Aids gav kondomet nyt liv

Fra begyndelsen af 1800-tallet bliver kondomer mere udbredte blandt jævne mennesker. Det store spring sker dog efter 1840, da nogen opfandt vulkanisering. Det er en proces, hvor gummi gøres elastisk og mere holdbar ved høje temperaturer. Det revolutionerede produktionen og førte til helt nye anvendelser af gummi – herunder til kondomer. I 1855 kom de første gummikondomer på markedet, og fra 1860 kom masseproduktionen op i gear. Og selv om kondomer af dyretarm fortsat var mere behagelige end de noget klodsede gummidutter, var »gummimænd« ved udgangen af 1800-tallet blevet enerådende på markedet.

Og så »opfandt« europæerne latex (som faktisk er naturgummi og var kendt for flere tusind år siden af sydamerikanske civilisationer). Nu blev kondomer ikke alene billige at fremstille; de var også blevet brugervenlige for både mand og kvinde.

Under Anden Verdenskrig delte både den tyske og de allierede hære kondomer ud til soldaterne for at hindre den grasserende smitte med kønssygdomme. Det var dog først med fremkomsten af penicillin, at det endelig lykkedes at få skovlen under de kønssygdomme, som i århundreder har fulgt i kølvandet på krigsførende hære.

En del religiøse fanatikere har til alle tider været indædte modstandere af prævention – og det gjaldt såvel afbrudt samleje som brug af kondomer. Den største trussel mod kondomet var dog opfindelsen af p-pillen. Dødsklokkerne ringede for kondomet.

Men det ændrede sig med et slag i 1980’erne: Da aids-epidemien dukkede op som en global og dødsensalvorlig trussel mod folkesundheden. Dermed kom det gode, gamle kondom atter til ære og værdighed.

Udstillingen »Safe Sex?« kan ses på Rijksmuseum i Amsterdam til udgangen af november 2025.