Skip to main content

Det indeholder regeringens lovforslag til regulering af almen praksis

13. maj 2013
3 min.

NYE DRIFTSFORMER

Ydernumre, som regionen har købt eller overtaget – f.eks. efter at en læge ikke har kunnet afhænde sin praksis – kan sælges på almindelig vis. Det samme gælder nye ydernumre. Men det er nyt, at numrene kan sælges til læger, der allerede har et ydernummer. Læger kan fremover eje op til seks ydernumre.


Det er også nyt, at regionen kan sætte disse ydernumre i udbud, hvor andre end læger kan byde på dem. For eksempel privathospitaler.


Hvis regionernes ydernumre simpelt hen ikke kan sælges, kan regionerne selv drive praksis, som det allerede sker flere steder i landet. Det kan de gøre i op til fire år mod i dag to.


STYRING OG KONTROL

De nuværende samarbejdsudvalg (SU) med paritet – dvs. ligelig repræsentation – mellem regionerne og de praktiserende læger består, men deres beføjelser beskæres kraftigt.


Det skal ikke længere være SU’erne, der bestemmer over placering af ydernumre. Fremover skal et nyt organ i hver region – praksisplanudvalget bestående af repræsentanter fra regionerne og kommunerne – udarbejde en praksisplan, som placerer de forskellige praksis.


Lægerne får udelukkende en rådgivende funktion. Det er Regionsrådet i hver region, der har den endelige beslutning om planen.


Ønsker en nuværende praksis at flytte, skal den søge om det hos regionen.


Praksisplanudvalgene skal også definere, hvilke opgaver almen praksis skal varetage, og definere snitflader til det øvrige sundhedsvæsen. Det er især indført af hensyn til kommunerne.


Det skal heller ikke længere være SU’erne, der beslutter, om læger skal sanktioneres f.eks. i de tilfælde, hvor en læges ydelsesmønster afviger – det, der tidligere hed § 100-sager. Den kompetence sidder alene regionerne nu med.


De praktiserende læger skal aflevere en række data til regionerne til »brug for planlægning, kvalitetssikring, kontrol af udbetalte tilskud og honorarer m.v.«. Også oplysninger om behandlingens resultater skal afleveres til regionerne.


LÆGERNES ARBEJDE

Ifølge lovforslaget er lægerne forpligtede til at foretage sygebesøg alle ugens dage i dagtiden, hvis de vurderer, at de er nødvendige. Sundhedsministeren kan fastsætte nærmere regler for denne pligt. Denne passus er ikke mindst vigtig, fordi lovforslaget andetsteds gør op med den nuværende 15-kilometersgrænse. Med andre ord har ministeren mulighed for at pålægge lægerne pligt til sygebesøg – efter vurdering, ganske vist – længere væk end 15 km.


Hvad angår 15-kilometersgrænsen, kan ministeren fastsætte regler om borgernes muligheder for lægevalg, og denne beføjelse »vil blive anvendt til at ophæve kilometergrænsen«. Patienter, der vælger en læge »langt fra egen bopæl«, har dog ikke krav på hjemmebesøg fra lægen. Det er op til ministeren at bestemme definitionen af »langt«.


Lægerne skal efterleve »opdateret viden, nationale faglige retningslinjer, pakkeforløb m.v.«.

Lægerne skal også efterleve sundhedsaftalerne, som er indgået mellem regionerne og kommunerne – og altså ikke med de praktiserende læger selv. Det kan f.eks. være forløbsprogrammer for kronisk syge.


Lægerne skal kode henvendelserne til deres praksis og bruge datafangst – samt stille oplysningerne til rådighed for regionerne.


Lovforslaget bemyndiger ministeren til at fastlægge vilkår såsom akut hjælp i både dag- og vagttid samt tilgængelighed – f.eks. åbningstid og elektronisk kommunikation.


Oplysninger fra patienttilfredshedsundersøgelserne skal ligesom oplysninger om lægernes efteruddannelse offentliggøres.


ØKONOMI

Lovindgrebet træder i kraft 1. september 2013 – den dato, som den nuværende overenskomst mellem PLO og Regionernes Lønnings- og Takstnævn (RLTN) er opsagt fra. Samtidig forlænges overenskomsten, indtil en ny indgås, dog senest til 1. september 2014. Lægernes honorarer m.m. ændres altså ikke umiddelbart, medmindre – naturligvis – de selv afleverer deres ydernumre kollektivt, som PLO’s bestyrelse har opfordret til.


Det økonomiprotokollat, som udløb 1. april i år, genindføres og løber frem til, enten at de to parter indgår en ny overenskomst eller senest 1. september 2014. Protokollatet lægger et økonomisk loft over aktiviteten i almen praksis. Også dette forudsætter selvsagt, at lægerne ikke har afleveret deres ydernumre og dermed ikke længere er omfattet af overenskomsten.