Det jeg allermest ønsker mig til jul ...

Julie Vinkel

KBU-læge på Intern Medicinsk Afdeling, Næstved Sygehus

»Der var engang, hvor det altid sneede ved juletid. Sneen lå altid i flere meters højde hele vinteren. Det var også dengang, hvor sneen lå i flere meters højde, at nyuddannede læger stod helt alene på vagt i flere døgn og passede et helt provinssygehus. Nu er vintrene blevet mildere, men yngre læger belastes stadig til deres bristepunkt i vagten. Jeg ønsker mig et positivt og sundt lægefagligt uddannelsesmiljø med mindre stress og jag - til gavn for såvel patient som læge, ung eller gammel«.

Mikkel Vass

Praktiserende læge, dr.med.

»Jeg er privilegeret og har flere gange repræsenteret Danmark i internationale sammenhænge. Hver gang bekræftes - også af sundhedsøkonomer - at vi har et af verdens bedste og billigste sundhedssystemer for alle. Også for dem, som sad eller sidder på bageste række i skolen.

En stigende polarisering har i de

senere år udfordret det skandinaviske lighedsprojekt. De fleste vil dog endnu betale skat til fællesskabet og den lige adgang til sundhed. Djøf'ere og læger har altid sloges om at ville bestemme. Lad ikke ønsket om central styring

og kontrol overtrumfe sund fornuft. Vis lidt generøsitet og tillid over for hinandens kompetencer. Lav ikke afgørende om på noget, som er billigt, som fungerer godt, og som verden misunder os«.

Winnie Hedevang Olesen

Læge, ph.d.-studerende, Hjerte-, Lunge og Karkiurgiafdeling. T,

Odense Universitetshospital

»Mit højeste juleønske er uden tvivl et fælles nationalt EPJ-system sammenkoblet med nationalt røntgensystem - og med single log-on. Dette ville lette hverdagen for alle læger og medføre langt større patientsikkerhed. Desuden mener jeg, at man generelt set i Danmark bør sætte langt større fokus på at optimere den postgraduate uddannelse af speciallæger«.

Hanne Vestergaard

Specialeansvarlig overlæge, ph.d., Hæmatologisk Afdeling X, Odense Universitetshospital

»Mit højeste juleønske er, at der bliver skåret ned på frugtesløse kontrolforanstaltninger, og at de derved frigivne resurser flyttes til vores kerneopgave: pleje og behandling af patienterne. Der bruges i dag mange resurser på irrelevante kontroller, som f.eks. når økonomi- og planlægningsafdelinger forsøger at finde ud af, hvorfor der ikke er henvist lige så mange patienter med akut leukæmi i år som sidste år. Af indlysende grunde skal der højere magter til at forklare den slags«.

Søren Ziebe

Dr.med., klinikchef på Fertilitetsklinikken, Rigshospitalet

»At vi igen kan tilbyde behandling til udenlandske patienter til gavn også for de danske patienter. På Rigshospitalets Fertilitetsklinik tilbyder vi en række højtspecialiserede behandlinger, som efterspørges - også af udenlandske patienter, som er villige til at betale den fulde pris for disse behandlinger. Konsekvensen vil være større rutine og bedre kontinuitet for klinikken, hvis vi udfører flere specialbehandlinger. Dette vil klart komme også de danske patienter til gode.

Vi kan ikke afskrive det internationale, hvis vi fortsat vil være med i front - det ville ikke være til gavn for de danske patienter«.

Paul D. Bartels

Cheflæge, faglig leder af Regionernes Kliniske Kvalitetsudviklingsprogram

»Tilstrækkelig tid til refleksion over egen og organisationens faglige praksis: Gør vi det rigtige, gør vi det vigtige, eller gør vi bare, som der bliver sagt? Og så sundheds-it, som understøtter den patientnære kliniske praksis«.

Astrid Krag

Sundhedsministeren

»I Danmark kan vi glæde os over, at vi har fri og lige adgang til sundhedsvæsnet, men desværre er det ikke ensbetydende med, at vi har lighed i sundhed. Uligheden viser sig på flere måder, f.eks. kan buschaufføren se frem til færre gode leveår og et kortere liv end DJØF'eren.

Men i modsætning til, hvad mange tror, så viser uligheden sig ikke kun i forhold til den enkeltes sundhed. Den gør sig også gældende i forhold til resultatet af den behandling, som vi får i sundhedsvæsnet. Der er altså forskel på, hvad to patienter med samme sygdom får ud af den behandling, de bliver tilbudt - afhængigt at deres sociale status. For eksempel har en lavtuddannet større risiko for at dø af kræft inden for fem år, efter diagnosen er stillet, end en højtuddannet.

Desværre ved vi ikke meget om, hvorfor det er sådan, men meget tyder på, at en del af forklaringen er, at vi har forskellige forudsætninger for mødet med sundhedsvæsnet. Og at læger, sygeplejersker og andet sundhedspersonale i den bedste mening kommer til at gøre mere skade end gavn ved at behandle alle ens. Dermed bliver der ikke i tilstrækkeligt omfang taget højde for, at vi som patienter og mennesker er forskellige og derfor også skal behandles forskelligt. Det kan påvirke vores sygdomsforløb og den behandling, vi får, når vi bliver syge. Og altså i sidste ende resultere i, at vi har forskellige chancer for at blive raske.

Så hvis jeg kan få ét gaveønske opfyldt, må det derfor være, at vi får gjort op med uligheden i sundhed - også i mødet med sundhedsvæsnet. For det er helt afgørende for mig, at det enkelte menneske på tværs af økonomiske og sociale skel får gavn af de tilbud og den behandling, som sundhedsvæsnet stiller til rådighed. Patienterne skal ikke bare formelt have de samme muligheder - de skal også have det reelt.

Derfor har jeg bl.a. også nedsat et Lighedsnetværk, der skal gøre aktørerne inden for sundhedsvæsnet klogere på, hvordan vi kan give socialt stærke og svage borgere samme muligheder for at komme igennem et sygdomsforløb. Netværket, der består af repræsentanter for hospitaler, regioner og kommuner, skal bl.a. afdække, hvor i systemet resursesvage patientgrupper er mest sårbare, og hvordan samspillet mellem sundhedsvæsnet og patienterne kan forbedres.

Arbejdet er lige skudt i gang, og jeg mødtes for nylig til det første politiske møde i Lighedsnetværket på Sygehus Vendsyssel i Hjørring. Det er tydeligt, at alle er klar til at tage udfordringen på sig. Derfor tør jeg også godt tro på, at vi vil lykkes med at skabe større lighed i sundhed for alle patienter - også dem, som ikke har reolen fyldt med tykke bøger.

God jul«.

Else Smith

Adm. direktør i Sundhedsstyrelsen

»Den største glæde er at give, og i år er jeg særlig glad for de forebyggelsespakker, som Sundhedsstyrelsen sender ud til landets kommuner. Der er ikke tale om bløde pakker - tværtimod. Det er planlægningsværktøjer, så kommunen kan prioritere deres forebyggelsesindsats på et evidensbaseret grundlag. Pakkerne indeholder anbefalinger om bl.a. tobak, bevægelse og god hygiejne, og mit største juleønske er, at de vil blive pakket hurtigt ud og brugt i kommunerne. Når de anvendes, vil de nemlig bidrage til at styrke danskernes sundhed og være med til at skærpe indsatsen over for social ulighed i sundhed«.

Henrik Villadsen

Lægefaglig direktør,

Odense Universitetshospital

»I min familie er mandelgaven Svikmøllen. Sandsynligvis begrundet i direkte svindel har jeg ikke vundet i mindst ti år. Svikmøllens kendetegn er humoristisk storsind. Politikere og eksperter bliver stegt og speget i alle tænkelige versioner. Men man griner med hinanden og ikke ad hinanden.

Sundhedsvæsenet har også brug for, at vi møder hinanden med humoristisk storsind frem for mistænksomhed og hævede pegefingre. Særlig i valgåret 2013 er det mit juleønske for sundhedsvæsenet«.

Thomas Söderqvist

Professor i medicinsk historie,

museumschef, Medicinsk Museion, Københavns Universitet

»I 1907 donerede hundreder af danske læger genstande til en udstilling for at fejre DADL's 50-årsjubilæum. Det blev startskuddet til en af verdens største og rigeste medicinhistoriske samlinger, nu i Medicinsk Museion ved Københavns Universitet. Jeg ønsker, at vi kunne gentage succesen fra dengang. Og at en gruppe logistisk dygtige læger ville påtage sig opgaven at organisere, kuratere og registrere tsunamien af genstande og billeder fra de seneste årtier. Så ville vi blive verdens bedst opdaterede medicinske museum«.

Liselotte Højgaard

Professor, dr.med., klinikchef ved Rigshospitalets Klinik for Klinisk Fysiologi, Nuklearmedicin & PET samt nyudnævnt formand for Danmarks Grundforskningsfond

»Jeg ønsker mig i denne tid, hvor julesneen falder hvid: at det danske sundhedsvæsen implementerer forskningsresultater i patientbehandlingen; at den kliniske forskning styrkes, så der er noget at implementere fra; at KRAM-faktorerne breder sig, så hospitalerne kan skrumpe tilsvarende; at de hospitaler, der bliver tilbage, indrettes smukt med god plads og den rigtige medikoteknik; at julestemning med fælles fornemmelse for formål breder sig og holder sig, og 2013 dermed bliver et godt nyt år«.

Dennis Raahave

Overlæge, dr.med., Tarmlaboratoriet, Kirurgisk Afdeling, Hillerød Hospital

»Julemanden prutter fælt efter julesulet, men han har ikke tid til at gå på toilettet. Han har så mange pakker, der skal ud for at opfylde børnenes ønsker. Derfor hober afføringen sig bare op, ligesom hos mange af forældrene og sågar også hos børnene. Dagligdagen med alle dens gøremål hæmmer nemlig tarmen, og resultatet er oppustethed, ondt i maven og afføringsforstyrrelser. Julemandens største ønske er mere lugtfri prutter. Mit største juleønske er at bringe disse patienters ønske om at blive taget alvorligt videre - og ikke først, når en manifest organisk sygdom kan påvises«.