Det kunstige hjerte er klar til at slå

På Rigshospitalet ligger et hjerte og venter. Det er den omvendte verden. Normalt venter patienter jo på et passende hjerte til transplantation. Men hjertet her er heller ikke helt almindeligt. Det er et kunstigt hjerte, klar til at erstatte et rigtigt menneskehjerte fuldt ud, pumpe fem liter blod i minuttet rundt i kroppen og slå op mod 40 mio. slag om året. Det er en ny type kunstigt hjerte – det første intelligente og permanente kunstige hjerte, som Rigshospitalet på forsøgsbasis kan sætte ind i brystet på en dansk patient, når den rette kandidat melder sig: En patient, som klager over tiltagende åndenød, lammende træthed og angsten for, at hjertet pludselig ikke vil mere. En patient med dobbeltsidet hjertesvigt uden mulighed for transplantation.

Et afgørende fremskridt
for dødssyge mennesker

Lægen bag forsøget er Finn Gustafsson, siden årsskiftet ny professor i kompliceret hjertesvigt og hjertetransplantation ved Hjertemedicinsk Klinik på Rigshospitalet. En mand, som føler sig på rette plads her, hvor han kan kombinere højteknologisk forskning med masser af patientkontakt.

Det, som lige nu får kardiologens eget hjerte til at slå lidt hurtigere, er imidlertid det kunstige hjerte. For det kan betyde et afgørende fremskridt i behandlingen af de »sygeste af de syge«, som han kalder dem.

»Det er patienter, som vi hidtil ikke har haft et tilbud til overhovedet. Dødssyge patienter, som man – hvis alt går godt – kan gøre en kæmpe forskel for«, siger han.

Det er patienter, som hverken pacemaker eller pumpe kan hjælpe, og som er for gamle eller dårlige til at få et donorhjerte. Eller dem, som venter forgæves på et donorhjerte.

Finn Gustafssons afdeling på 14. etage i Rigshospitalets himmelstormende hovedbygning, er en af fire, som skal teste hjertet for det franske firma Carmat. De øvrige findes i Frankrig, Tjekkiet og Kasakhstan.

Hjertet har stået sin prøve i indledende test på køer og på mennesker. De test, som skal gennemføres nu, er de sidste, inden firmaet kan få CE-mærket og dermed EU's godkendelse til at markedsføre hjertet på europæisk jord.

Omkring 20 patienter skal inden for 18 måneder have et kunstigt hjerte – 2-3 stykker af dem i Danmark. Succeskriteriet er seks måneders overlevelse, og går det godt, kan hjertet tages i brug straks.

Finn Gustafssons rolle er at justere hjertet, styre medicinen og følge patienten, i tæt samarbejde med de andre i teamet omkring patienten. For det kræver en nøje og livslang opfølgning at undgå tekniske problemer, blodpropper i hjertet og infektioner, hvor ledningen stikker ud af maven. Det ved man fra mange års erfaring med hjertepumper, som noget forvirrende kaldes for »mekaniske hjerter«.

Hjertet er intelligent

Pumperne hjælper kun patienter, som har problemer med venstre hjertekammer. Patienter, hvis højre hjertekammer også svigter, har brug for et såkaldt TAH: total artificial heart, altså et kunstigt hjerte. Af dem findes kun et enkelt, godkendt i USA, Canada og Europa. SynCardia hedder det.

Hjertet har været på markedet i over 30 år og har hjulpet flere end 1.700 patienter, mens de ventede på et donorhjerte i op til fire og et halvt år.

Det franske hjerte adskiller sig fra SynCardia på flere områder: 1) Det er tænkt som en permanent løsning og ikke som en nødløsning, indtil et donorhjerte dukker op. 2) Hjertet er intelligent. Mens SynCardia slår med en fast rytme, sørger sensorer og en algoritme for, at Carmat-hjertet tilpasser sig patientens fysiske aktivitet. Det betyder, at patienten slipper for åndenød og vand i benene, fordi hjertet ikke kan følge med, når han f.eks. cykler eller forcerer en trappe. 3) Hjertet er biokompatibelt. Membraner og hjerteklapper er fremstillet af væv fra et kalvehjerte, og det betyder mindre risiko for blodpropper og dermed mindre af den skrappe blodfortyndende medicin.

»Membranen fra kalven aktiverer ikke koagulationssystemet på samme måde, som vi kender det fra syntetisk materiale i hjertepumper. Derfor har vi en forventning om, at patienten ikke skal have så meget blodfortyndende medicin og måske kan nøjes med en børneaspirin på sigt«, forklarer Finn Gustafsson.

Nye typer af kunstige hjerter er på vej

Mens Carmat håber på at lancere i 2019, er flere andre forskergrupper på vej med kunstige hjerter – og de tager skridtet videre med hjerter, som kan implanteres fuldt ud med strømforsyning og det hele.

»Det ville være et tigerspring med trådløs opladning, ikke bare til kunstige hjerter, men også til pumper. Dels vil patienterne slippe for infektioner, dels vil patientaccepten være meget større. Jeg ser jævnligt patienter – og det er især kvinder – som har hjertesvigt i slutstadiet. De kommer til at dø af det her, men når jeg viser dem en pumpe, kigger de på mig, som om jeg er en fuldkommen idiot, og spørger mig, om jeg har forestillet mig, ,at den ledning skal komme ud af maven på mig?' Og så takker de nej«, siger Finn Gustafsson.

Forskere tilknyttet ETH Zürich, det tekniske universitet i Zürich, er ved at udvikle sådan et implantat, og de vil fremstille et blødt hjerte. De har netop testet en tredimensionelt printet silikoneprototype, som dog ikke kunne klare at slå længere end en halv time, så der er et stykke vej endnu.

Et andet kunstigt hjerte – ReinHeart – udvikles af et firma i Aachen. Her arbejder forskerne med et batteri under huden, som oplades gennem en spole uden på huden.

Forskere fra et center for regenerativ medicin ved Massachusetts General Hospital og Harvard Medical School går en helt anden vej. De arbejder med menneskehjerter, som er erklæret uegnede til transplantation, og renser dem for celler, så kun strukturen er tilbage. Herefter får de patientens egne stamceller til at gro i hjertet. Målet er at fremstille menneskehjerter med patientens egne celler, så kroppen ikke afstøder organet. Samtidig er en anden udvikling i gang, som for nogle patienters vedkommende helt kan overflødiggøre behovet for kunstige hjerter og for donorhjerter. Det går ud på at kombinere hjertepumper med stamcelleterapi, som får hjertet til at reparere sig selv. Bl.a. forskere på Rigshospitalet arbejder med at udvikle stamcelleterapien.

Men alt det er fremtidsperspektiver. Her og nu ligger et hjerte på Rigshospitalet altså og venter. En redningshelikopter tordner ind over Finn Gustafssons kontor som en påmindelse om alvoren i det projekt, som han er i gang med.

»Der er noget meget definitivt ved at skære hjertet ud og sætte et kunstigt hjerte ind. Man sætter virkelig sin lid til, at det virker, når man tænder for stikkontakten«, siger han. Alligevel er han ikke i tvivl om, at det er den rigtige vej at gå.

»Realiteten er, at der er så få donorhjerter, at selv om vi indstiller til transplantation, kan vi ikke være sikre på, at der kommer et egnet hjerte. Derfor bliver man nødt til at have en teknologi, som destinationsterapi«.

I Danmark indlægges hvert år ca. 11.000 patienter med hjertesvigt, og hver tredje dør et år efter diagnosen.

Omkring 30 danskere får et donorhjerte hvert år, og 20-30 får en hjertepumpe. Hvis det kunstige hjerte viser sig at fungere godt, regner Finn Gustafsson, at op mod 30-40 patienter årligt kan få gavn af hjertet. À