FOLKEMØDE Kommunerne har kastet deres kærlighed på sundhedshuse til at få tingene til at hænge sammen i sundhedsvæsenet. Men det er en diskussion, der slår gnister, viste debatter på Folkemødet.
Det nære sundhedsvæsen er kommet på alles læber og kommuner og praktiserende læger er godt klar over, at det er deres stikord.
De har været i clinch om det nye væsen i adskillige debatter på Folkemødet – også selv om det ikke ligefrem har været mødets overskrift. Om det så er PLOs møder om almen praksis i 2022 eller den ældre medicinske patient eller Overlægeforeningens debatter om ”det fjerne væsen” – supersygehusene.
Essensen er ingen uenige om: Kommunernes sundhedsvæsen skal til at blive voksen, så det kan tage ansvaret for udskrevne borgere, der ikke kan klare sig selv, det skal tage sig af de kronisk syge og det skal være så godt udrustet at mange indlæggelser helt kan undgås.
Alle er også enige om, at kommunerne og de praktiserende læger skal arbejde godt og tæt sammen om patienterne for at få den opgave løst. Så det er bare hvordan.
”Almen praksis er klar til at tage flere opgaver og tage sig af mere komplekse forløb og vi vil gøre det tæt på borgeren. Men vi vil bevare det sådan, at vi kan genkende patienterne og vice versa, det er vigtigt, at vi kan se det, når en patient forandrer sig,” sagde Christian Freitag, formand for PLO.
Social- og sundhedsudvalgsformand i KL (Kommunernes Landsforening), Thomas Adelskov sagde:
”Vi skal meget tættere på hinanden. Det skal være sådan, at patienterne oplever, at vores personale – sygeplejersker, sosu-assistenter mv – er de praktiserende lægers forlængede arm.”
Lars Gehlert Johansen, formand for DSAM, mener, at man bør gøre som i Norge:
”Ansat de praktiserende læger én dag om ugen til at arbejde for jer, ikke mindst på plejehjemmene.”
Thomas Adelskov ville ikke umiddelbart tage den ide til sig:
”Vi ansætter flere og flere. Jeg oplever, at det er de praktiserende læger, der er fodslæbende. Hvorfor har de kommuner, der har sundhedshuse ikke fået en tæt dialog med jer? ”
Christian Freitag: ”Vi vil gerne. Men vi har et fælles problem. Vi får væltet opgaver ned over os, både kommuner og praksis. Der mangler nogle mennesker i alt det nye, der skal træffe beslutninger. Det er læger gode til. Men der skal ressourcer til.”
Regionerne vil ind som tredje spiller.
”Det integrerede sundhedsvæsen er en trekant, hvor regionerne har en afgørende rolle for at skabe sammenhæng. De årlige sundhedsaftaler er helt afgørende i dette samarbejde. I områder, hvor der er lægemangel er sundhedshuse med tværfaglige fællesskaber ikke bare godt for borgeren, men også en god måde at rekruttere unge læger på. Vi ved de gerne vil have de faglige fællesskaber,” sagde regionspolitikeren Anders Kühnau, RLTN (Regionerne Lønnings- og Takstnævn.)
Kommunerne er meget forhippede på sundhedshuse, som limen, der skal få tingene til at hænge sammen, regionerne knap så meget, de tror meget på de årlige sundhedsaftaler mellem kommuner og regioner. Praktiserende læger nærmest ikke.
”Der er meget daglig dialog mellem faggrupperne om borgerne. Derfor skal vi bringe dem alle sammen i sundhedshuse. Kommunerne vil gerne drive dem, men spørgsmålet er blevet skudt til hjørne,” sagde Thomas Adelskov. Hans argument er også, at borgerne er meget interesserede i, at de kun behøver at gå et sted hen for at få deres sundhedsydelser.
”Spørgsmålet om ejerskab er ikke altafgørende. Men det er ikke uden problemer at forene vilkårene for selvstændige erhvervsdrivende med de kommunale ønsker. Bl.a. på grund af vores økonomiloft, der gør at vi i de seneste par år ikke har stoppet med vores ansættelser af hjælpepersonale,” sagde Christian Freitag.
Praktiserende læge Tue Flindt Müller indvendte:
”Patienterne kan rigtig godt lide små overskuelige enheder.”
Henrik Esbensen, der er medlem af KLs social-og sundhedsudvalg, bragte et helt nyt fænomen på banen:
”Hvad med at lave nogle super-sundhedshuse! Med sygeplejersker, fysioterapeuter og læger. Her kommer borgeren og får alle ydelser eet sted. Hvilke læger det skal være, er jeg ikke religiøs med, men de skal være fasttilknyttet, men jeg er ikke religiøs med, om det skal være praktiserende læger – det kan være sygehuslæger, der også er interesserede.”
Freitag gik med på den sproglige nyskabelse:
”Jeg mener, at vi i dag har 2100 super-almen praksis. Men jeg vil da gerne have en diskussion om, hvad definitionen på et sundhedshus er, og ikke mindst, hvad vi skal putte i dem.”
