To tal har i den forløbne uge sat udviklingen i det danske sundhedsvæsen i relief. Det ene tal viste, at pengeoverførslen fra det offentlige til de private sygehuse sidste år steg med 60 procent. Det andet tal viste et historisk hop på 5,5 procent i aktiviteten på de offentlige sygehuse, der sidste år behandlede næsten 2,3 mio. mennesker. Har vi her bevisførelsen for, at det er godt med noget konkurrence til de offentlige sygehuse og, at generelle ventetidsgarantier, private sundhedsforsikringer og andre incitamenter til privat foretagsomhed er en guds gave til de danske patienter?
Det er et af de temaer, der bliver lejlighed til at drøfte på Lægemødet i Herning den kommende weekend. Og det er et emne, der deler vandene. Regionernes formand tog ikke overraskende tallene som indtægt for, at regionerne nu har bevist, at de kan levere varen efter de nærmest blev bortdømt, før de var kommet i gang. En anden socialdemokratisk amtsborgmester fandt anledning til at kalde privathospitalerne for en gøgeunge, og sådan én har som bekendt for vane at vokse sig stor og fyldig og skubbe de andre ud af reden.
Givet er det, at vi står ved en skillevej. Vi kan som Lægeforening ikke være utilfredse med, at vi i en situation med stor mangel på læger, sygeplejer og andet kvalificeret personale er i stand til at behandle et rekordstort antal patienter, og der er grund til at ønske kollegerne tillykke med præstationen. Vi kan heller ikke have noget principielt imod, at den private sektor kommer til at fylde mere i det danske sundhedsvæsen. Små 5000 af vores medlemmer i praksis og speciallægepraksis er som bekendt private erhvervsdrivende. Men det må ikke blive en gøgeunge, så derfor er der nogle præmisser for, hvordan fremtidens fællesskab mellem private og offentlige udbydere skal være.
Vi går i Lægeforeningen helt grundlæggende ind for, at der skal være lighed i sundhed, og her støtter vi os til selve kerneværdierne i lægeløftet. Vi går derfor ind for, at udbydere af sundhed i Danmark arbejder på en form for kontrakt med det offentlige, der sikrer en bred lægedækning og, at der er et tilbud af høj kvalitet til tiden til alle borgere i dette land. Vi går derfor ind for et sammenhængende sundhedsvæsen, hvor det skal være en del af kontrakten, at der er samarbejde med primærsektoren og at alle henviste patienter skal modtages. Det skal desuden være et sundhedsvæsen, hvor alle skal deltage i Den danske kvalitetsmodel og alle skal deltage i læringen. Det vil sige, at der skal indberettes til aftalte databaser. Der skal desuden deltages på lige fod i uddannelse og forskning, i klagesystemer og patientforsikringsordninger. Endelig skal der være synlighed omkring økonomi, aftaleforhold og lønudgifter.
Sådan et sundhedsvæsen kunne sagtens bære værdierne i den danske model videre, men det haster med at sikre sammenhængen og de lige vilkår. På grund af en række incitamenter oplever den private sektor lige nu en ketchupeffekt, der ikke må komme ud af kontrol. Det må desuden være tiden, hvor der ikke kun tales produktion, men også kvalitetsudvikling i det offentlige. Vi har i forvejen nogle af verdens mest effektive sygehuse, men kvalitetsarbejdet stagnerer. Det ligger lige for, at det skyldes den manglende fokus på kvalitetsudviklingen i forhold til den energiske indsats for større produktion.