Det simple har reddet flest COVID-19-liv

Mens intensivafdelinger verden over blev fyldt af dødeligt syge COVID-19-patienter, begyndte et kapløb om at finde livreddende behandlinger, der kunne bremse presset på afdelingerne. Nu ved vi en del mere, og nej, det var ikke nye, fancy behandlinger eller avanceret ny teknologi, der hjalp. Det simple har reddet langt de fleste patienter med COVID-19, langt flere end noget vidundermiddel nogensinde kommer til, i hvert fald indtil vihar en vaccine.

Hvordan det? COVID-19-patienter, der kommer til intensivafdelingen, vil næste alle dø, hvis vi ikke gør noget. Vi giver ilt, respiratorbehandling og lidt væske, smertestillende, blodfortyndende medicin, antibiotika og ernæring sammen med god intensivsygepleje, fysioterapi og hygiejne –og det ændrer næsten sikker død til, at »kun« hver tredje dør. Nu giver vi så også steroid og forventer, at kun hver fjerde dør. Så det simple redder tre ud af fire intensivpatienter med COVID-19. Det er rigtigt godt nyt for patienter, pårørende og samfund, og det peger samtidig på, hvordan vi hurtigst og mest omkostningseffektivt redder flere og nedsætter følgevirkningerne for overleverne.

Det er oplagt, at vi kan forbedre behandlingen for bådede sygeste patienter med COVID-19 og for mange andre meget syge patienter, hvis vi gør det simple endnu bedre. Det kræver forskningsmidler, og her er problemet, at forskning i det simple hverken er basal, translationel eller innovativ. Derfor falder forbedring af det simple uden for den forskning, det offentlige investerer i. Det Strategiske Forskningsråd havde god klinisk forskning øverst på dagsordenen, men de og deres 120 millioner årlige kroner er væk. Det simple har heller ikke industriens interesse, og universiteterne har stort set forladt den patientnære forskning.

Hvordan kan det simple så forbedres? Igen er svaret simpelt – vi skal gennemføre flere kliniske forsøg – og igen er coronakrisen en fremkaldervæske. Forbedret overlevelse med steroid ved svær COVID-19 blev påvist i et klinisk forsøg, RECOVERY, som af 176 britiske hospitaler blevgennemført på rekordtidbaseret på eksisterende infrastruktur, fordi de har indhegnet 1% af sundhedsbudgettet til klinisk forskning. Og næsten lige så vigtigt, viste RECOVERY-forsøget, at malaria- og hiv-medicin ikke gavner patienter med svær COVID-19.

I Danmark prioriterer vi ikke den forskning, der kun har til formål at forbedre behandlingen så hurtigt som muligt for så mange som muligt, uanset hvad de fejler. Det burde være åbenlyst, at kliniske forsøg er den sikre vej til sikre behandlinger – husk thalidomid, Boneloc og HES og nu på positivsiden steroid til COVID-19.