Det skal være nemt at huske navnet på lægemidler

Patienter vil ofte opleve, at det lægemiddel, som de måske har taget gennem mange måneder, pludselig har skiftet navn. Glasset har skiftet form og størrelse, og indpakningen er nu større og med striber – helt anderledes end sidste gang, patienten var på apoteket. Selv om indholdet af medicinen er fuldstændig det samme.

I Danmark har vi en såkaldt substitutionsordning, som forpligter apotekeren til at udlevere det billigste af de relevante lægemidler. Det er en ordning, som er god for økonomien i sundhedsvæsenet og for patienternes pengepung. Substitution gør det muligt at finansiere flere lægemidler og flere behandlinger. Men fordi lægen i dag udskriver lægemidler på handelsnavnet – og ikke på indholdsstoffet – kan navnet på det udleverede lægemiddel skifte.

De mange navne er en udfordring for patienterne. Det er nemt at miste overblik over behandlingen, og man kan frygte dårlig komplians og fejlindtagelse. F.eks. kræver det ikke megen fantasi at forestille sig de alvorlige konsekvenser, det kan have, når et svækket, ældre menneske med flere diagnoser åbner hjemmets medicinskab og der finder to tilsyneladende forskellige lægemidler – med samme indholdsstof. Dertil kommer, at de forskellige navne også kan øge risikoen for fejl, når lægen udskriver medicinen, når den udleveres på apoteket, og når plejepersonale i kommunen hjælper patienter med medicinen.

Tag f.eks. enalapril, som sælges under navnene Corodil og Enacodal. Samtidig indgår producenternes navne også på pakningerne i forbindelse med indholdsstoffets navn. Det gælder f.eks. Enalapril – Orion, Enalapril – Sandoz eller Enalapril – Teva. Et andet eksempel er methotrexat, som bl.a. bruges til behandling af gigtsygdomme og sælges under ti forskellige navne.

Medicineringsfejl udgør i dag den største gruppe af indberetninger til Styrelsen for Patientsikkerhed. Det er så høje tal, at vi bør reagere på dem, og en af vejene at gå er at sikre, at der bliver færre lægemiddelnavne at holde styr på.

Derfor foreslår Lægeforeningen, at der hurtigst muligt sættes gang i forsøg, hvor lægerne kun skriver navnet på selve lægemidlet, når de ordinerer medicin. Forsøget bør indebære, at navnet på indholdsstoffet fremgår med stor og tydelig skrift på emballagen, så patienterne lærer, at det er dette navn, og ikke salgsnavnet, de skal orientere sig mod.

Hvis vi i Danmark indfører generisk ordination, er vi langtfra de første. Andre lande har erfaringer med denne ordning. Der er bred sundhedsfaglig opbakning til at tænke nyt. Apotekerne støtter f.eks. generisk ordination. Næste skridt er naturligt at afprøve metoden i en dansk sammenhæng via et pilotprojekt og dermed styrke det praktiske erfaringsgrundlag inden en beslutning om at indføre en permanent ordning. Det vil vi opfordre sundhedsministeren til at stille sig i spidsen for.