Det sorte bælte i samarbejde
Der blev delt visioner for det samarbejdende sundhedsvæsen under temasessionen, hvor oplægsholdere og paneldebattører talte om kogebøger, væsener, egen barm og sorte bælter.
Der blev delt visioner for det samarbejdende sundhedsvæsen under temasessionen, hvor oplægsholdere og paneldebattører talte om kogebøger, væsener, egen barm og sorte bælter.
Velkommen til 2028!
Sclerosepatienten døjer med smerter, som ikke er løst. Praktiserende læge ringer til Sclerosehospital, som sender et tværfagligt team ud bestående af fys og ergo. I hjemmet møde de tre familiemedlemmer, der er hårdt besluttet på to vendinger hver nat, og en fra kommunen, som kun vil give én vending. Alle parter er samarbejdsvillige og bliver enige om en careturner-seng.
»Alle sænker skuldrene«, lyder det fra kursusleder og praktiserende læge Merete Stubkjær Christensen.
Men har patienten tryksår? Nej, det har hun ikke. Så vil hjælpemiddeldepotet ikke give en seng. Familien køber derfor sengen selv.
»Tingene falder til ro«, fortæller kursuslederen videre og kommer til pointen: Én vending til 900 kroner hver nat koster kommunen 300.000 kroner. Hjælpemiddeldepotets careturner-seng 35.000 kroner.
»Det er et eksempel på, at der ikke er sammenhæng«, lyder det fra kursuslederen.
Onsdag blev temaet for årets Lægedage behandlet i auditorium 12. Det samarbejdende og sammenhængende sundhedsvæsen, og ikke mindst hvordan vi får det.
Deltagerne blev præsenteret for en række patienter i almen praksis, som kan være svære at vide, hvad man stiller op med som praktiserende læge. Er de ens egen opgave? Eller snarere hospitalets, behandlingshjemmets, plejehjemmets eller kommunens? Den sigende tendens i salen var, at man stemte på løsninger, der bliver i almen praksis.
»Men er det snarere alles opgave? Er der behov for et tværfagligt og tværsektorielt møde mellem flere parter«, lød det fra kursuslederne.
Praktiserende læge og kursusleder Thomas Mosgaard præsenterede nu tre oplægsholdere, »alle med det sorte bælte« i tværsektorielt arbejde. Først praktiserende læge og praksiskoordinator Sven Kier fra Randers, der fortalte om det gavnlige i gode, regionale forløbsbeskrivelser, som han kaldte ’kogebøger’ til tværsektorielt samarbejde. Han gav eksemplet fodlidelser, hvor sygehuset førhen havde afvist stort set alle henvisninger, men som nu i med en tværsektoriel indsats var konverteret til ambulante øvelsesprogrammer som 1. behandling.
Praktiserende læge på Frederiksberg Anita Mink fortalte herefter om succesen med fasttilknyttede læger på alle plejehjem, som har gjort, at indlæggelser er reduceret med 15 procent, men også fremmet gensidig tillid og forståelse mellem fagligheder og sektorer.
Så kom social- og sundhedsdirektør Irene Ravn Rossavik fra Middelfart Kommune og fortalte om Middelfart-projektet – nu omdøbt til ’Bliv Trygt Hjemme’ – som har givet akutsygeplejen udvidede beføjelser til at tage blodprøver, vurdere prøvesvar og behov for videre behandling samt igangsætte intravenøs behandling. Alt sammen med det mål at behandle eller afslutte borgerne i eget hjem. Med markant fald i indlæggelser og mange afsluttede besøg uden involvering af almen praksis eller sygehus til følge.
Temasessionen blev afsluttet med paneldebat, hvor overlæge og professor i klinisk socialmedicin og formand for Rehabiliteringsforum Danmark Claus Vinther Nielsen lagde ud med sin frustration over enøjet fokus på sundhedsvæsnet i forbindelse med tværsektorielt samarbejde. Sundhed skabes mange andre steder også, sagde han, også i ’væsener’, der ikke har med sygelighed, men funktionsevne at gøre.
”Det frustrerer mig, at vi kun taler om sundhedsvæsenet. Der skal etableres sundhed på tværs af væsenerne,” sagde han og savnede dén pointe i blandt andet Strukturkommissionens rapport.
Direktør i Styrelsen for Patientsikkerhed, Anette Lykke Petri, fortalte om en tilsynsrække - ’i fodsporene på patienten’ - hvor man undersøgte alle led i overdødelighed fra hoftefraktur. Konklusionen var, at i de enkelte siloer gjorde man det rigtig godt, men at kommunikation og information mellem leddene halter.
Også Irene Ravn Rossavik fra Middelfart Kommune, sygeplejefaglig direktør fra Aarhus Universitetshospital Susanne Lauth og formand for DSAM Bolette Friderichsen deltog i paneldebatten, som var præget at velvilje til at arbejde mere sammen.
Irene Ravn Rossavik fra Middelfart Kommune kom dog også med en opfordring til at gribe i egen barm.
”Alle parter har travlt”, pointerede hun.
Kursusleder og praktiserende læge Pia Koefoed afsluttede temasessionen ved netop at gribe i egen barm.
”Vi må tage ansvar selv. Lad os bare komme i gang”, sagde hun.