Det store specialelotto

Endokrinologi? Nefrologi?? Mikrobiologi??? Neurologi???? Urologi????? Radiologi??????

Specialevalget kan være det store lotteri - det stadig stigende antal specialer har ikke gjort sagen nemmere.

Men sådan behøves det ikke at være.

Med mere systematisk kommunikation mellem specialerne og de kommende speciallæger og med mere centralt overblik over de medicinstuderendes og de yngre lægers specialeønsker er der store gevinster at hente.

Først og fremmest vil det føre til flere og bedre speciallæger hurtigere.

Det er nogle af hovedkonklusionerne i rapporten »Medicinstuderendes og yngre lægers valg af speciale - udfordringer og muligheder for psykiatrien« fra DSI Institut for Sundhedsvæsen. Rapporten, som ikke kun ser på rekrutteringsproblemerne inden for psykiatrien, bygger blandt andet på spørgeskemaer til 805 medicinstuderende og yngre læger.

Ingen har i dag overblik over, hvornår valget om et speciale træffes. Og det er et stort problem, forklarer projektleder Christina Holm-Petersen, DSI Institut for Sundhedsvæsen, som har forfattet rapporten sammen med Jacob Hansen og Sidsel Vinge, begge DSI.

»Der er et stort mismatch mellem, hvad der udbydes af stillinger, og hvad der søges af stillinger. Det er ikke hensigtsmæssigt for hverken de enkelte læger eller for samfundet. Der er behov for at kunne styre sig ud af en situation, hvor halvdelen af stillingerne står tomme på et område, som det f.eks. ses inden for psykiatrien i Uddannelsesregion Nord. En bedre overvågning over specialeønsker og -valg kunne legitimere indsatser på de områder, hvor der er problemer.«

Christina Holm-Petersen ser en række perspektiver i en nøjere overvågning af de yngre lægers ønsker og drømme om specialer:

»Vi kender alle situationen med specialer med oversøgning og andre specialer med stillinger, som står ledige i årevis. Her er det værd at overveje, hvad der er vigtigst for samfundet: Er det, at man har ledige stillinger stående i årevis, eller at man får uddannet speciallæger? Derfor bør man måske tænke over, om det er klogt at oprette flere stillinger på de afdelinger, der er oversøgning til.

Hvorfor ikke prøve at mølle flere gennem systemet på et tidligere tidspunkt?! Med det pres, der er for at få speciallæger, er det ikke hensigtsmæssigt, at der er læger, der står og venter på at komme i gang med en speciallægeuddannelse.

I dag dimensioneres videreuddannelsen efter, hvor mange speciallæger, det er nødvendigt at uddanne. Derfor kommer der flaskehalse på nogle specialer, og på andre står der tomme stillinger. Den underliggende ide er, at problemet med tiden vil jævne sig ud - alle vil på en eller anden måde finde sit speciale. Men den tankegang er måske ikke optimal. For når læger står længe og venter på en uddannelsesstilling, har vi dem i kortere tid, og det er ikke økonomisk rentabelt.«

Christina Holm-Petersen understreger de økonomiske fordele ved at optimere systemet med mere overvågning: »Hvis folk kommer hurtigere igennem systemet, vil der være økonomiske gevinster for samfundet. Problemet er, at der findes specialer, hvor lægerne er speciallæger i alt for få år, før de skal på pension. Det er dyrt for samfundet, når det bruger mange penge på at investere i uddannelse af læger i så mange år.

Bedre overvågning af specialeønskerne og bedre kommunikation har også den fordel, at det bliver lettere at finde de rigtige læger til de rigtige specialer. Det vil yderligere betyde en økonomisk gevinst, fordi jo mere man interesserer sig for noget, desto mere hjerteblod lægger man i arbejdet.«

Det går nok alt sammen

Christina Holm-Petersen mener, at specialerne i store træk svigter deres opgave med at informere og generelt gøre sig til over for potentielle fremtidige kolleger.

Hun siger:

»De enkelte specialer bør gøre noget for at styrke deres attraktivitet. Det vil kun være med til at højne kvaliteten i uddannelsen. Der har været en for afslappet holdning i specialerne med hensyn til at gøre sig attraktive over for medicinstuderende og kandidaterne. Lidt for mange overlæger har lænet sig tilbage og sagt, at det nok går alt sammen. Men nutidens unge har andre krav til faglig sparring og kommunikation.

Hvis specialerne bliver bedre til at kommunikere, vil man få flere yngre læger, som er tilfredse, og som fik en bedre uddannelse. Det vil sandsynligvis skabe mindre kø rundt omkring, hvis kommunikationen var velfungerende i alle specialer. Flere læger ville komme hurtigere i gang, og færre ville shoppe rundt og skifte speciale, fordi det ikke fungerede særligt godt. Alt i alt vil flere blive hurtigere færdige som speciallæger.«

Mette Worsøe, formand for Yngre Læger, er overrasket over, hvor lidt specialerne gør for at tiltrække nye læger.

»Specialerne er meget lidt opsøgende. Man skulle tro, at de havde en interesse i at tiltrække de bedste og mest talentfulde yngre læger. Det kan virke meget tilfældigt og styret af gamle vaner og traditioner, den måde specialerne griber rekrutteringen an på«, mener hun og opfordrer specialerne til at gå ud og markedsføre sig.

Som et eksempel til efterfølgelse fremhæver hun et initiativ på Gastroenterologisk Afdeling på Odense Universitetshospital. Her har afdelingen inviteret alle turnus- og introduktionslæger indenfor til at være med som føl en dag.

YL-formanden mener, at ikke kun specialerne men også sygehusejerne bør tage initiativ til at gøre specialevalget mere overskueligt, for det vil i høj grad også gavne sygehusejerne at skabe det perfekte match mellem specialerne og de yngre læger.

Mette Worsøe tror, at mere information og markedsføring vil højne grundlaget for at træffe valg om speciale og sandsynligvis få flere læger til at skifte spor. Hun tror ikke umiddelbart på, at kirurgspirer slår op i banen og i stedet bliver psykiatere, men f.eks. inden for kirurgien kunne hun sagtens forestille sig skift fra en type kirurgi til en anden.

Forfærdelige turnus

Turnus er et problem. Det måske største problem i specialevalgsprocessen. Christina Holm-Petersen mener, at turnustiden, som, ud over at være en læretid, også er sandhedens time for specialevalget og for mange læger snarere bliver en periode med fravalg end tilvalg.

Turnus er for mange læger så kaotisk og forfærdelig, at mange, alt for mange, fravælger de klassiske kirurgiske og medicinske specialer, nævner Christina Holm-Petersen.

I rapporten citeres en turnuslæge for følgende - og der er ikke tale om et enkeltstående, spektakulært tilfælde: »Man overlever ikke turnus, hvis der ikke er lidt Tarzan-gen, for det er forfærdeligt at være i turnus. Det er en stroppetur. Ingen siger, at de har haft en fantastisk og givende turnus. Alle uden undtagelse af mine venner og kolleger siger, at det var forfærdeligt.«

Christina Holm-Petersen sige r:

»Turnus er for mange en barsk oplevelse, hvor man finder ud af, hvad man i hvert fald ikke vil. Arbejdsforholdene er ofte dårlige. Mange af de yngre læger føler sig som brikker i et vagtskema frem for mennesker, der er på afdelingen med et uddannelsesformål.«

Christina Holm-Petersen mener, at mange specialer, ikke mindst de kirurgiske, går glip af gode, nye kolleger, fordi specialerne ofte har for lidt fokus på medarbejdertrivsel - hvilket i høj grad smitter af på den afslappede holdning til turnus hos mange overlæger.

»Når de yngre læger står i vagten med opgaver, som de føler, at de hverken har kompetence eller tiden til at løse, skal der meget til for at blive i det speciale. Så føler lægerne sig ikke godt behandlet. Vi kan se fra undersøgelsen, at de yngre læger lægger meget vægt på at føle sig godt behandlet. Det er afgjort en del af forklaringen på, at det inden for kirurgien er svært at skaffe folk. Kirurgi er netop det område, som vurderes til at have det dårligste psykiske arbejdsmiljø. Der er en barsk omgangstone«, vurderer Christina Holm-Petersen.

Populære workshopper droppet

Lisbeth Errebo-Knudsen, som i en årrække landet over afviklede populære workshop i specialevalg for praksisreservelæger, mener, at de yngre læger træffer deres valg af speciale på et spinkelt grundlag.

Selv to år efter hun ophørte med sine workshop, hvor mere end 1.500 yngre læger i turnus har modtaget coaching, fik hun for nylig et brev fra en deltager, som med hendes egne ord »stadig var på herrens mark« og ønskede hendes sparring omkring specialevalg.

Efter at Lisbeth Errebo-Knudsen ophørte med sine specialevalgsworkshopper for små to år siden, er ideen stort set faldet til jorden. Der afholdes dog stadig sporadiske workshopper i Storstrøms Amt og i Nordjyllands Amt, men i resten af landet er det op til ildsjæle at sørge for den komplicerede parringsdans mellem specialer og yngre læger.

Lisbeth Errebo-Knudsen beklager, at der ikke er mere systematik bag specialevalget. Hun mener, at alle praksisreservelæger burde gennemgå et kursus i at vælge speciale. Hendes forslag er: Tre timers seance om formiddagen med gode råd og vejledning efterfulgt af en eftermiddag, hvor specialerne kunne præsentere sig selv over for praksisreservelægerne.

»Der er behov for at gå mere systematisk til værks og være mere bevidst om sit valg af speciale. Jeg er skuffet over, at ideen med specialevalgsworkshops ikke er ført videre«, siger hun.

Sats på psyken

Det psykiske arbejdsmiljø får i rapporten topprioritet hos de medicinstuderende og de yngre læger, når de skal træffe et valg om speciale (se tabel).

Trivsel og samvær er sagen, ikke vagtfrihed, ikke lønnen og da slet ikke mulighederne for at forske. Kun det kliniske arbejde får en højere score end det psykiske arbejdsmiljø og det kun hos de yngre læger.

Christina Holm-Petersen mener, at den høje placering på ranglisten over i alt 19 parametre er et alvorligt vink til afdelingerne om at satse på psyken, hvis de vil have fat i de nye talenter.

»At de medicinstuderende og kandidaterne vurderer det psykiske arbejdsmiljø så højt, må skyldes, at de ikke oplever et godt psykisk arbejdsmiljø på afdelingerne. Ellers ville jeg have forventet, at de havde mere traditionelle parametre i top, f.eks. effektive behandlingsterapier, forskningsmuligheder, etc.«, siger Christina Holm-Petersen og fortsætter:

»Få gjort noget ved det psykiske arbejdsmiljø! Her og nu og på sigt vil det ellers blive meget dyrt for samfundet at have sygehuse, som er præget af dårligt psykisk arbejdsmiljø. Det er dyrt i sygemeldinger og dårlige samarbejds- og kommunikationsformer. Patienterne er også med til at betale prisen, hvis man som yngre læge ikke tør spørge sin overlæge til råds i vagten - så er det patienten, som det går ud over.«

Christina Holm-Petersen vurderer, at de nye generationer af læger kommer med en kultur, som i høj grad er præget af en opvækst i institutioner. Her har børnene været vant til at diskutere og samarbejde - og de forventninger fører de naturligt med på medicinstudiet og i videreuddannelsen.

»Det svinger på en måde dårligt med de lægelige specialer, hvor man har haft en tradition med enere, hvor man kun mødes til lægekonferencer, som kan være mere eller mindre behagelige eller ubehagelige for de yngre læger, alt efter hvordan stilen og stemningen er. Lægeverdenen er et meget hierarkisk system. Fremover bør Lægeforeningen gøre meget ud af det kollegiale aspekt, hvis de skal modsvare deres medlemmers krav«, mener Christina Holm-Petersen.

Et rart sted at være

Det kommer ikke bag på Mette Worsøe, at de medicinstuderende og de yngre læger vægter det psykiske arbejdsmiljø så højt.

»Et godt psykisk arbejdsmiljø kan bruges til at rekruttere folk. Afdelingerne kan ikke længere leve på et godt renommé. Det kunne de måske for et par år siden, men nu går folk efter, om det er et godt sted at være. Hvis yngre læger rejser fra en afdeling med skuffede forventninger, er det meget svært at få dem tilbage igen«, siger Mette Worsøe.

YL-formanden giver et meget slående eksempel på, hvor upersonligt og fjernt et arbejdsforhold kan være.

I modsætning til snart sagt alle arbejdsgiver-arbejdstager-forhold er der med meget få undtagelser ikke samtaler forud for en ansættelse i turnus - det skulle afdelingerne måske overveje at gøre, lyder opfordringen fra Mette Worsøe.

LÆS MERE PÅ WWW:

Dansk Medicinsk Selskab. Håndbog i specialevalg: http://www.dms.dk/app/plsql/dms_forside.frz

Forskellige dokumenter om Lisbeth Errebo-Knudsens specialevalgsworkshop kan findes på http://www.fuap.dk. Det er hjemmesiden for Fagligt Udvalg for Almen Praksis.

Rapporten "Medicinstuderendes og yngre lægers valg af speciale" udkommer ultimo maj 2006 og kan rekvireres på http://www.dsi.dk

UK Medical Career Research Group har lavet det publikationer om specialevalg, se: http://www.uhce.ox.ac.uk/ukmcrg/

Southout et al har i artiklen "Factors Associated with the Nature, Timing and Stability of the Specialty Career Choices of Recently Graduated Doctors in European Countries, a Literature Review" samlet et overblik over studier om lægers karrierevalg: http://www.med-ed-online.org/res00114.htm