Skip to main content

Det største, det kaotiske og det differentierede

Der skal styr på de kaotiske leverancer, hvis PLO skal sige ja til vaccinationsopgaven næste år, en ny honorarstruktur skal være differentieret, og den politiske medvind i forhold til at øge antallet af praktiserende læger skal udnyttes, lød det på PLO’s repræsentantskabsmøde.
Foto: Claus Boesen
Foto: Claus Boesen

Jens Nielsen jen@dadl.dk

28. nov. 2022
5 min

Det er »det største, der er hændt for vores branche i nyere tid«, sagde formand Jørgen Skadborg et par afsnit inde i sin mundtlige beretning, da PLO den 26. november holdt efterårets repræsentantskabsmøde.

»Det største«, Jørgen Skadborg hentydede til, var den brede Christiansborg-politiske enighed om, at der i 2035 skal være 5.000 praktiserende læger i Danmark – 43 procent flere end i dag. Det er, sagde han, et mål, som PLO har arbejdet for i mange år – »at have sin egen faste praktiserende læge er kernevelfærd« – og nu skal alle aktører holdes op på ambitionen.

Det kræver, fortsatte Jørgen Skadborg, at PLO er »meget tydelige«, når det handler om de opgaver, de så i alt 5.000 praktiserende læger i 2035 skal løfte. Derfor arbejder PLO med et visionspapir, der sætter ord på netop det, og tankerne bag skal PLO-bestyrelsen allerede nu bruge til at påvirke de sundhedspolitiske aftaler, der formodentlig venter lige på den anden side af en regeringsdannelse, understregede han.

»PLO melder klar til at aflaste såvel sygehusvæsenet som psykiatrien ved at tage os mere og bedre af gamle multisyge og af mennesker med psykiske lidelser og i psykisk ubalance – men vel at mærke i takt med, at antallet af praktiserende læger stiger«, sagde Jørgen Skadborg til det på dagen 47 personer talstærke repræsentantskab.

Umoderne vagtordninger

Derefter tog Jørgen Skadborg hul på et emne, der qua en temadrøftelse senere på dagsordenen kom til at præge dagens debat: en differentieret honorarstruktur. Det vender vi tilbage til.

Inden da var der knubbede ord til både trakasserierne om lægevagtsordningerne og efterårets »vaccinationscirkus« – nogle af de store bump på vejen i en tid, hvor der ellers er politisk medvind.

Moderniseringen af lægevagten er »den største og mest aktuelle forhindring«, konstaterede PLO-formanden.

»Vores arbejdsbelastning i dagtid er så stor, at det i lang tid ikke har været forsvarligt så mange timer på vagtarbejde, som vi gjorde tidligere. Og da slet ikke i umoderne ordninger med dårligt arbejdsmiljø og patientsikkerhedsforhold, der ikke lever op til de krav, Sundhedsstyrelsen satte for flere år siden«, sagde Jørgen Skadborg.

Han henviste til, at hele forhandlingsforløbet besværliggøres af, at Danske Region »slet ikke er en organisation, der kan forpligte de enkelte regioner til ret meget«. Og han roste PLO-Syddanmark for at have »is i maven« og for at passe vagterne trods den nu manglende aftale og udsigten til en opmandssag vedrørende kompetencen til at tilrettelægge lægevagten, når der ikke er en regional vagtaftale.

Vacciner – vi vil gerne, men …

Dernæst vendte Jørgen Skadborg sig mod efterårets vaccineindsats og de kvaler, som de praktiserende læger – igen – har oplevet med utilstrækkelige doser og uforudsigelige leverancer:

»Der har været så store problemer med leverancerne, at vi i almen praksis har stået i en temmelig kaotisk situation, hvor planlægning af indsatsen har været umulig, og vi i en række tilfælde har måttet aflyse tider. Vi har stillet op på trods«, sagde han og henviste til en survey, som PLO har lavet op til repræsentantskabsmødet:

Her har 73 procent svaret, at de kun vil deltage i vaccinationsindsatsen næste år, hvis leveranceforholdene forbedres – og kun 13 procent af lægerne i undersøgelsen har ikke oplevet problemer med leverancerne.

»Jeg har derfor en god nyhed med til jer: Hvis PLO indgår en aftale om at medvirke til at vaccinere næste år, forudsætter det, at vi også kan aftale vilkår for leverancer. Vi står ikke model til det her kaos én gang til«, sagde Jørgen Skadborg til klapsalver fra salen – som endte med enstemmigt at godkende beretningen.

Differentieret, ja tak

Tilbage til honorarstrukturen. Under sin beretning gentog Jørgen Skadborg, at målet er en enklere struktur, der betyder, at lægen kan bruge mest tid på de patienter, der har det største behov, og at det handler om, at de praktiserende læger »hjælper hinanden med at besinde os på, hvad vi egentlig er sat i verden for«. Han henviste til det eksterne råd, som PLO og Danske Regioner har nedsat til at se på honorarstrukturen, og som skal fremlægge en rapport i foråret 2023, så den kan indgå i forhandlingerne om Aftale-25 – altså det, der hidtil er betegnet som OK-forhandlinger.

Det var PLO-næstformand Mireille Lacroix, der lagde op til temadrøftelsen af en differentieret honorarstruktur – en debat, hvor der altså ikke skulle træffes nogen beslutninger, men luftes holdninger og idéer, og som vil blive taget igen med andre indgangsvinkler på kommende repræsentantskabsmøder. Det skete via det, der på nudansk mødesprog hedder en »indflyvning« over emnet, som så på forskellige måder at differentiere honoraret på – og som viste, at en differentiering på baggrund af patientpopulationsalder ville være det mindst komplicerede at definere og administrere og det mindst stigmatiserende for patienterne.

Tanken om en differentieret honorarstruktur fik bred opbakning fra salen – både fra regionsformændene og øvrige repræsentanter – men der var indvendinger. Nogle mente, at det ville komme i forvejen privilegerede klinikker til gode, mens andre anførte, at det er den kamel, der må sluges. Skal det kun handle om basishonoraret, eller skal det være aktivitetsbestemt og kigge på medicinudskrivningen? Skal det knyttes til et differentieret normtal, og hvad med de læger, der har klinikker i områder, hvor levealderen er så lav, at de måske ikke boner ud på en aldersdifferentieret honorarmodel, selvom de har mange tunge, yngre patienter?

PLO-formanden rundede debatten af med at konstatere, at den skal fortsætte, så PLO står så godt rustet som muligt til Aftale-25-forhandlingerne, og han understregede, at en differentieret honorarstruktur skal tænkes ind i målet med 5.000 praktiserende læger i 2035.

Under repræsentantskabsmødets afsluttende formalia var der enstemmig opbakning til en vedtægtsændring, der sikrer, at der fremover stemmes efter hoveder og ikke ‘efter høveder’ i valget til PLO-kommunalt – én læge har én stemme uanset antallet af klinikker og ydernumre. Og der blev tilsvarende stemt unisont ja til valget til bestyrelsen og revisorkredsen og til et uændret kontingent i 2023.

Sluttelig var der afsked med to bestyrelsesmedlemmer: Trine Jeppesen og Karsten R. Svendsen fra henholdsvis PLO-Hovedstaden og PLO-Midtjylland, der bliver afløst af Anders Dupont og Bruno Meldgaard Jensen. Og sidst, men ikke mindst trådte forhenværende PLO-formand Henrik Dibbern ud af repræsentantskabet for at gå på pension. De blev alle tre takket og hyldet med blomster og klapsalver.