Skip to main content

Stressbegrebet består overordnet af tre forskellige elementer. Det biologiske element omhandler kroppens biologiske reaktioner på stress. Det individuelt psykologiske element er fokuseret på vores subjektive oplevelse af stressfaktorer, vores oplevelse af egen evne til at håndtere eller »mestre« stress og vores tankemæssige og følelsesmæssige reaktioner på stress. Det tredje element er det sociologiske og epidemiologiske element. I det er fokus rettet mod det omgivende miljø, og hvilke mulige stressfaktorer der findes her.

»De tre elementer bør vægtes lige meget. De er integrerede aspekter i et samlet bio-psyko-socialt stressbegreb, der refererer til en stressproces. I forbindelse med denne proces er der desuden en lang række forudsætninger eller rammer, fx sociale, samfundsmæssige, det enkelte individs egne ressourcer, uddannelsesbaggrund, køn, personlighedstræk, hvordan man fortolker det der sker omkring en, og hvordan man mestrer en stresspåvirkning. Alle faktorer er medvirkende i stressprocessen. Stress er med andre ord et komplekst begreb, som det kan være svært at definere, og hvor man i en debat kan fokusere på forskellige elementer af stressbegrebet«, siger professor, cand.psych., dr.med. Bobby Zachariae, Psykoonkologisk Forskningsenhed, Århus Universitetshospital, og Psykologisk Institut, Aarhus Universitet.

Anerkendelse af psykens betydning

Bobby Zachariae mener, at vi med stressbegrebet har fået en label, vi kan bruge til at formidle oplevelsen af at have travlt, at have det skidt eller ikke at kunne klare mere. Det afspejler en samfundsudvikling, hvor vi som mennesker prioriterer anderledes end tidligere, mener han.

»Vi forholder os mere til begrebet i dag end tidligere, og det afspejler en begyndende erkendelse af, at psykologiske og sociale forhold har betydning for vores helbred. At sundhed ikke alene drejer sig om fysiske forhold. Derved får vi en mere helhedsorienteret tilgang til det. Det handler også om en samfundsudvikling, at vi i dag lever i komplekse samfund, hvor det ikke alene handler om overlevelse, men hvor vi lægger vægt på andre faktorer.

Det vi grundlæggede forstår ved stress, er en række psykofysiologiske reaktioner, der oprindeligt er forbundet med vores overlevelse. Vores samfundsudvikling er imidlertid sket hurtigere end udviklingen af vores biologiske og psykiske struktur, der kan have svært ved at følge med. Vores biologi er egentlig udviklet til et andet liv, og det betaler vi en pris for«, siger Bobby Zachariae.

I dag bliver der færre og færre job, hvor den fysiske nedslidning er dominerende. De erstattes af job, hvor det psykiske arbejdsmiljø bliver mere centralt, og hvor vi står over for nye og andre udfordringer end tidligere. Flere oplever det positivt at have indflydelse på deres arbejde, have mulighed for fleksibilitet og at have muligheden for at søge andre udfordringer ved at skifte job, men det kan også være stressende i perioder, hvis vi ikke er rustede til disse udfordringer. De stiller krav til os om at tilpasse os til nye krav og livsomstændigheder, mener Bobby Zachariae.

Frem mod et nyt sundhedsbegreb

Kronisk stress kan, ifølge Bobby Zachariae, defineres som en proces, hvor vi udsættes for ændringer, trusler og krav fra omgivelserne, som overstiger vores evne til tilpasning, og hvor vi ikke har været i stand til at fjerne eller bekæmpe den pågældende trussel. Derved befinder vi os i en kronisk belastende situation.

»Risikoen for kronisk stress stiger, når vi ikke har mulighed for, eller rettere oplever at vi ikke har mulighed for, at handle. Vores reaktion hænger sammen med, hvordan vi oplever disse faktorer, og hvordan vi fortolker dem. Bl.a. om vi oplever dem som belastende og truende, som noget vi ikke kan håndtere, eller om vi oplever, at vi har personlige og sociale ressourcer til at håndtere disse. Vi er forskellige i forhold til evner, ambitioner og interesser, det er vi også i forhold til det stressniveau, som vi har det godt med. Vi skal lære at mærke efter, om hvordan vi har det«, siger Bobby Zachariae.

Han mener, at vi, ligesom vi i dag forholder os til andre personlige kompetencer, også bør forholde os til stresskompetence. Stresskompetence kan defineres som evnen til at finde støtte og ressourcer i sine omgivelser og familie, evnen til at kommunikere sine følelser, og det at have en viden om de stressfaktorer, der specifikt stresser en.

»Der findes en række psykologiske og sociale kompetencer, vi er nødt til at lære for at kunne håndtere det arbejdsmarked og det samfund, vi vil få i fremtiden. Vi skal også lære, hvilke krav vi kan stille til os selv. Hidtil har der været mest fokus på de faktorer, der gør en stresset, og i mindre grad på dem, der beskytter mod stress«, siger Bobby Zachariae.

Der er i dag en del erfaringer med stresshåndtering. Bobby Zachariae mener, at det er muligt for de fleste at lære at håndtere stress. Den indlæring kan med fordel starte i skolen, mener han. »Nogle har disse kompetencer med sig, andre må lære dem. I skolen har vi fokus på børns indlæring, kost og motion - men i fremtiden bør vi også fokusere på, at udvikle børns kompetencer til at håndtere stress.

Et nyt sundhedsbegreb bør i højere grad fokusere på, hvordan man bliver bedre til at påvirke sit liv og helbred, og på hvordan fysiske, sociale og psykologiske forhold spiller ind på vores helbred. Det handler bl.a. om at have personlig indsigt i, hvad der fremmer min trivsel«, siger Bobby Zaccharie.

Vores samfund er blevet mere og mere individualiseret, og det enkelte menneske er mere i fokus end tidligere. Denne »jeg-tænkning« er, sammen med udviklingen af vores samfundsstruktur, med til at gøre det sværere at få social støtte fx af naboer og familie, mener Bobby Zachariae. Vi bor mere isoleret og har lang transport fra hjem til arbejde.

»Vi ved, at familie og nære relationer beskytter mod stress og har betydning for vores oplevelse af egen sundhed. En øget viden om de faktorer der beskytter os fx mod stress, og som har betydning for vores sundhed, bør bl.a. få indflydelse på den overordnede politiske beslutning om, hvordan vi fx indretter vores byer«, siger Bobby Zachariae.

Fakta

Ny bog om stress

Bo Netterstrøm og Bobby Zachariae har begge bidraget med et fagligt kapitel i bogen »Stress - når kroppen siger fra«, red. Katrine Damsgaard-Sørensen og Birgit Madsen, der udkom i efteråret 2003 på Kroghs Forlag. Bogen er støttet økonomisk af Sundhedsstyrelsen og indeholder foruden de to faglige kapitler 16 personlige beretninger fra stressramte.

Fakta

Faktorer der beskytter mod stress

  • Oplevelsen af at have kontrol i stresssituationer modvirker stress og beskytter mod psykiske og fysiske konsekvenser af stress.

  • Medarbejdernes oplevede in dflydelse på væsentlige aspekter i deres arbejdsliv modvirker stress, selv når der stilles høje krav til medarbejderne.

  • Vores selvoplevede evne til at kontrollere vigtige aspekter ved vores liv (self-efficacy).

  • Et velfunderet socialt netværk.

  • At kunne udtrykke sine følelser.

  • Optimistisk indstilling.

  • Psykisk hårdførhed.

Oplever potentielt stressende begivenheder som udfordringer, der grundlæggende er kontrollerbare. Engagerer sig aktivt i løsningen og håndteringen af problemer. Har en høj grad af self-efficacy og høj, men ikke overdreven, følelse af sammenhæng.

Kilde: Zachariae B. Stress - Når Kroppen siger fra. Kroghs Forlag.