Nye arbejdsgange. Kompetenceudvikling. Investeringer. Målrettet arbejde med udsatte patientgruppe. Lægedageavisen har bedt fem praktiserende læger fortælle om et tiltag eller en indsats i deres klinik, som har gjort dem lægefagligt stolte.
Hun er ikke vild med at skulle sige, at hun er »stolt af det«, men Helga Gøtke vil gerne dele en aktiv forandring, hun og hendes samarbejdskompagnon, Henrik Wibrand, har foretaget. Den handler om uddannelse.
Hvad er det, I har gjort nyt og anderledes?
Denne artikel er blevet udgivet i Lægedageavisen, der omdeles på Lægedage – de praktiserende lægers store årlige efteruddannelsesmesse.
»Vi ville gerne klæde vores introlæger bedre på i forhold til at søge videre i hoveduddannelse. Derfor har vi indført fællessupervision i anden halvdel af introstillingen, hvor vi bl.a. tager nogle af de store kroniske sygdomme op. Vi er to forskellige klinikker, og vi gør tingene meget forskelligt. Men det er jo også en styrke, fordi introlægen får indblik i to praksis.
Vi har lavet en liste på 20 forskellige emner, som uddannelseslægen kan vælge fra, så det bliver det område, de vurderer, de har behov for ekstra fokus på. Typisk når vi fire emner, hvor de selv underviser os andre i to af dem.
Så får uddannelseslægen 14 dage til at læse en konkret DSAM-vejledning igennem. I samme periode er der fra personalets side fokus på, at de får set nogle af de patienter. Vi slutter af med, at vi alle tre laver fællessupervision og får snakket emnet grundigt igennem«.
Hvad var baggrunden for at kaste jer ud i det?
»Vi har haft tre introlæger i streg nu, men det er sådan set ret nyt for os begge at have uddannelseslæger. Det blev hurtigt tydeligt for os, at det var svært at få kronikerkontrollerne over til uddannelseslægerne, fordi patienterne helst vil ses af os. Derfor måtte vi lave en målrettet indsats for at sikre, at de kom igennem kronikerkontrollerne, som er et af de kompetenceområder, de skal igennem. Det har vi gjort nogle gange nu, og det virker til, at uddannelseslægerne er rigtig glade for det«.
Hvad har det – indtil videre – ført til af ændringer og forbedringer?
»Noget af det, vi har gjort, for at lokke patienterne over til uddannelseslægerne, er at tilbyde fordelagtige tider hos dem. Tidlig morgen og sen eftermiddag.
I det hele taget er vi alle sammen blevet rigtig glade for de nye arbejdsgange.
Henrik og jeg får opfrisket nogle ting, vi får opdateret viden, og vi lærer også af hinanden. Han har haft praksis meget længere end mig, og vi driver praksis forskelligt, men vi kan godt inspirere hinanden til nye måder at gøre tingene på. F.eks. fik jeg via Henriks arbejdsgang indblik i, at jeg får værdifuld viden ved at have et tættere parløb med min sygeplejerske om KOL-årskontroller, end jeg tidligere havde«.
Hvilke hurdler skulle overvindes for at komme i mål?
»Officielt er uddannelseslægen koblet på min klinik, men for at fylde tiderne ud hos dem, er vi blevet nødt til at deles om det. Så halvdelen af dagen ser uddannelseslægen mine patienter, og den anden halvdel af dagen ser han/hun Henriks patienter. Og så skiftes vi til at supervisere, så vi superviserer vores egne patienter.
Den største hurdle har helt sikkert været det her med at få nok kronisk syge patienter ind til dem, så de får nok viden og læring«.
Hvad er det næste, I tager fat på?
»For første gang får vi næste efterår en fase 3-læge hos os. Det er jo noget helt andet end en læge først i sin uddannelse. Så der har vi aftalt, at vi skal have lagt en plan for, hvordan vi kan sikre os, at hun får den bedst mulige uddannelse og indførelse i praksislivet, mens hun er hos os. Så det skal noget af foråret da gå med«.
Fakta
Helga Gøtke er sololæge i Horsens. Hun har en samarbejdsklinik med en anden sololæge, Henrik Wibrand. Begge har en sygeplejerske ansat. De har hver omkring 1.650-1.750 patienter og kort eller ingen ventetid.
Det betyder, at det har været svært at lokke de kroniske patienter over til uddannelseslægerne. Derfor måtte Helga og Henrik tænke nye tanker for at sikre deres introlæger god nok uddannelse.
