En række lægefaglige selskaber har bittesmå medlemstal. Mød nogle af dem her. Denne gang
Dansk Selskab for Klinisk Biokemi, som p.t. har 165 lægelige medlemmer. 1. reservelæge,
ph.d. Mie Hessellund Samson er et af dem. Hun er i gang med sidste år af hoveduddannelsen på Regionshospitalet Randers efter at have tilbragt den øvrige del i Aarhus.
Vis mig DIT SPECIALE
Det, vi laver, ligger meget langt fra, hvad de fleste andre læger laver. Hvor den typiske kliniker har patienterne, så har vi alle prøverne. Men det er jo maskiner, som klarer de store analyser. Så det, vi laver, er mere bag ved tingene. Vi har en brobyggerfunktion mellem klinikeren, som står med sin patient, og en kemiker eller bioanalytiker, som ved en hel masse om kemi og maskiner, og vi skal få det til at hænge sammen, så det, vi tilbyder, kan bruges ude på afdelingerne. Og så har vi noget mere direkte rådgivning og undervisning af f.eks. kliniske kolleger, kemikere og bioanalytikere. Tit er vi også med til at skrive kliniske guidelines. Og så er der rigtig meget forskning på sådan en afdeling.
Fordi medicinfaget er enormt spændende, men jeg havde ikke lyst til at arbejde som kliniker. Det vidste jeg, fra jeg første gang var ude i klinikken.
Jeg fandt det enormt utilfredsstillende med den måde at arbejde på. Det var som at være gæst på afdelingen. Når noget blev rigtigt spændende, skulle man videre til næste telefon. Jeg vil hellere få en opgave og få den løst ordentligt. Få skabt ny viden eller få noget gjort bedre i stedet for den mølle, hvor jeg følte, at jeg hverken gjorde fra eller til.
Det var meget tilfældigt. Jeg vidste, at jeg skulle ud at kigge efter noget paraklinisk, og jeg overvejede dem alle sammen, men så var der tilfældigvis en, der kendte en, der kendte en, og så kom jeg til Klinisk Biokemisk Afdeling i Aarhus. Her fik jeg lov til at beskæftige mig med hele medicinen, og jeg kan gøre det ordentligt. Jeg har tiden til det – vi arbejder meget projektbaseret. Og jeg kan forske i min arbejdstid.
Lige nu har jeg kombineret min hoveduddannelse med et ph.d.-forløb – jeg bliver speciallæge til november, og i februar forsvarede jeg min ph.d. Den handler om små proteiner i slimhinder, som hedder trekløverpeptider, som er vigtige for slimhindens helingspotentiale og sekreters konsistens. Jeg har så undersøgt dem i forbindelse med human reproduktion – hvor jeg f.eks. har udviklet metoder til at kunne måle de her peptider i sekret fra livmoderhalsen.
Ganske lyst. Blodprøver går nok aldrig af mode. Spørgsmålet er, hvad lægens rolle er. Der har været stor mangel på kliniske biokemikere i mange år, så mange afdelinger har fungeret uden læger, men man kan se, at de går i stå. Jeg tror, vi er helt nødvendige for, at analyserepertoiret er up to date, og at vi følger med diagnostisk i forhold til at have det, der skal til for at kunne tilbyde en optimal patientbehandling. Også for at få formidlet til klinikken, hvad analytiske tests kan, og hvad de ikke kan. Endelig er vi en vigtig resurse og samarbejdspartner forskningsmæssigt.
