Content area

|

DiaBase - Landsdækkende klinisk kvalitetsdatabase for screening af diabetisk retinopati og makulopati. Resumé af årsrapport 2018/2019

Med individualiserede screeningsintervaller er det muligt at øge screeningsintervallet og reducere behovet for screeningsundersøgelser. 78% af patienter med diabetes får udført screening for diabetisk retinopati og makulopati indenfor planlagt interval.
Forfatter(e)
Styregruppens medlemmer: Nis Andersen (formand) Daniella Bach-Holm Jens Andresen Morten la Cour Caroline Schmidt Laugesen Jakob Grauslund Toke Bek Katja Christina Schielke Anders Green Elisabeth Svensson Lisbet Greve Morten Sverdrup. Interessekonflikter: ingen.

Diabetiske nethindeforandringer udvikles gradvist over mange år og giver først symptomer, når der er svære nethindeforandringer med ofte irreversible skader. Der findes effektive behandlingsmuligheder, som kan hindre irreversible skader og varigt synstab, hvis de iværksættes i tide. Screening for diabetisk retinopati og makulopati medfører store samfundsøkonomiske besparelser og menneskelige fordele, da systematisk opsporing, hos alle patienter med diabetes af ikkesymptomgivende forandringer, kan forebygge varigt synstab ved rettidig behandling.

Årsrapporten, som er den 11. årsrapport for DiaBase, indgår i årsrapporten for Dansk Diabetes Database. I indeværende periode er der til DiaBase i alt indberettet data fra 120.478 kontakter fra 113.450 patienter, idet nogle patienter screenes med kortere intervaller end et år pga. tilstedeværelse af betydende retinopati. De indberettede 113.450 patienter fordeler sig med 99.786 patienter fra speciallægepraksis og 13.664 patienter fra hospitalssektoren. DiaBase indeholder øjendata på i alt 195.663 nulevende patienter med diabetes.

Ultimo 2018 offentliggjorde Dansk Oftalmologisk Selskab en opdateret national retningslinje for screening for diabetisk retinopati i Danmark. Der er evidens for, at det med fleksible og individualiserede screeningsintervaller (til sammenligning med faste intervaller) er muligt at øge screeningsintervallet knap tre gange og reducere behovet for screeningsundersøgelser med op til 40%. For eksempel kan man med fordel øge screeningsintervallet for velregulerede patienter med diabetes uden diabetisk retinopati fra et år til to eller tre år. Denne gevinst beror primært på, at det især hos patienter med diabetes uden retinopati eller med diabetisk retinopatigrad 1 (mild retinopati) oftest er muligt at forlænge screeningsintervallet ud over de 12 måneder, som har været standard indtil nu. Det anbefales derfor at anvende fleksible og individualiserede screeningsintervaller.

For så vidt angår »Screening indenfor givet interval« (Indikator 2), er standarden ikke opfyldt på regionsniveau for hverken hospitaler eller speciallægepraksis. Positivt er det dog, at der samlet set er sket en fremgang i forhold til sidste årsrapport. Både i speciallægepraksis (79% mod 73% for et år siden) og i hospitalssektoren (68% mod 64% for et år siden). Der kan være flere grunde til manglende opfyldelse af standarden, herunder afbud, flytning af tider og patientudeblivelser.

Tabel 1 viser fordelingen af alle grader af retinopati og makulopati i indeværende periode og de foregående to år. Det fremgår således, at 81% af patienter med diabetes i Danmark, undersøgt i indeværende periode, ikke har nogen form for retinopati.

Proliferativ diabetisk retinopati og diabetisk makulopati er begge synstruende tilstande, og formålet med diabetisk øjenscreening er netop at detektere disse tilstande og behandle patienterne, inden blivende synstab opstår. I denne årsrapportperiode er der konstateret proliferativ diabetisk retinopati hos 2,63% af alle 113.500 patienter, og 0,81% har behandlingskrævende makulopati (Resultatindikator 3). Der er således tale om en lille, men afgørende gruppe af patienter. Det er denne gruppe af patienter, der målrettet søges vedvarende reduceret.

Med afsæt i den opdaterede nationale retningslinje for screening for diabetisk retinopati er der i 2020 foretaget en evidensbaseret udvidelse af indikatorsættet med fokus på procesindikatorer, hvorved yderligere kvalitetsmonitorering vil blive tilvejebragt.

Årsrapporten og resuméet er udarbejdet af RKKP's Videncenter og formanden for DiaBase i samarbejde med styregruppen for DiaBase. Årsrapporten har været i review.

Hele rapporten kan læses på www.sundhed.dk/sundhedsfaglig/kvalitet/kliniske-kvalitetsdatabaser/kroniske-sygdomme/diabetes

Right side

af Frederik Winsløw | 22/10
2 kommentarer
af Jens Meyer Svendsen | 21/10
2 kommentarer
af Sven Refslund Poulsen | 16/10
1 Kommentar
af Jens Ole Mathiesen | 16/10
1 Kommentar
af Gunnar Lauge Nielsen | 13/10
1 Kommentar
af Morten Krogh Jensen | 13/10
11 kommentarer
af Frank Østergaard Hansen | 12/10
1 Kommentar