Diabetiske nethindeforandringer udvikles gradvist over mange år og giver først symptomer, når der er svære nethindeforandringer med ofte irreversible skader. Der findes effektive behandlingsmuligheder, som kan hindre irreversible skader og varigt synstab, hvis de iværksættes i tide. Screening for diabetisk retinopati og makulopati medfører store samfundsøkonomiske besparelser og menneskelige fordele, da systematisk opsporing, hos alle patienter med diabetes af ikkesymptomgivende forandringer, kan forebygge varigt synstab ved rettidig behandling.
Årsrapporten, som er den 11. årsrapport for DiaBase, indgår i årsrapporten for Dansk Diabetes Database. I indeværende periode er der til DiaBase i alt indberettet data fra 120.478 kontakter fra 113.450 patienter, idet nogle patienter screenes med kortere intervaller end et år pga. tilstedeværelse af betydende retinopati. De indberettede 113.450 patienter fordeler sig med 99.786 patienter fra speciallægepraksis og 13.664 patienter fra hospitalssektoren. DiaBase indeholder øjendata på i alt 195.663 nulevende patienter med diabetes.
Ultimo 2018 offentliggjorde Dansk Oftalmologisk Selskab en opdateret national retningslinje for screening for diabetisk retinopati i Danmark. Der er evidens for, at det med fleksible og individualiserede screeningsintervaller (til sammenligning med faste intervaller) er muligt at øge screeningsintervallet knap tre gange og reducere behovet for screeningsundersøgelser med op til 40%. For eksempel kan man med fordel øge screeningsintervallet for velregulerede patienter med diabetes uden diabetisk retinopati fra et år til to eller tre år. Denne gevinst beror primært på, at det især hos patienter med diabetes uden retinopati eller med diabetisk retinopatigrad 1 (mild retinopati) oftest er muligt at forlænge screeningsintervallet ud over de 12 måneder, som har været standard indtil nu. Det anbefales derfor at anvende fleksible og individualiserede screeningsintervaller.
For så vidt angår »Screening indenfor givet interval« (Indikator 2), er standarden ikke opfyldt på regionsniveau for hverken hospitaler eller speciallægepraksis. Positivt er det dog, at der samlet set er sket en fremgang i forhold til sidste årsrapport. Både i speciallægepraksis (79% mod 73% for et år siden) og i hospitalssektoren (68% mod 64% for et år siden). Der kan være flere grunde til manglende opfyldelse af standarden, herunder afbud, flytning af tider og patientudeblivelser.