Diabetesbehandling i hovedstaden får den dårligste karakter

»Det er problematisk, at Region Hovedstaden stadig ikke opfylder standarden for diabetesambulatorierne og desuden har faldende målopfyldelse«.

Når der står sådan i den sjette rapport fra Det Nationale Indikatorprojekt (NIP) for diabetes, der offentliggøres i morgen, bør de virkelig overveje diabetesbehandlingen i Region Hovedstaden en ekstra gang.

Regionens ambulatorier opfylder samlet set ikke et eneste af de seks målepunkter for god klinisk praksis, som er opstillet i NIP for tilfredsstillende patientbehandling.

»Det er skuffende, at hovedstaden med relativt mange specialeafdelinger falder sådan igennem. På flere indikatorer går regionen ligefrem tilbage. Vi kan ikke sige hvorfor, men det er bekymrende og noget, som regionen bør forholde sig til«, siger den ene af tre NIP-diabetes-formænd, dr.med. Peter Rossing, der til daglig er forskningsleder og overlæge på Steno Diabetes Center.

Konkret betyder det eksempelvis, at man i hovedstaden ikke tager de årlige blodprøver, der viser blodsukkerværdien i de seneste to måneder, eller måler lipidstatus hvert andet år for mindst 95 procent af diabetikerne i regionen. Sådan som det sker i de øvrige regioner.

Ifølge Peter Rossing kan det knap så positive resultat i hovedstaden tolkes på to måder. Enten går det vitterligt dårligere med diabetesbehandlingen i hovedstaden. Hvilket ikke kan afvises. Eller også skyldes det en stigende datakomplethed.

»Selvom der ikke talmæssigt er den store forskel regionerne imellem, og det vil jeg gerne understrege, så ligger hovedstaden altså på den forkerte side af stregen for bestået. Så uanset hvad forklaringen er, bør det her afklares, når der skal foretages de regionale audit«, siger Peter Rossing.

Samlet set går det bedre

På landsplan viser den nye NIP-diabetes-rapport, at der overordnet set er sket fremskridt i det seneste år.

71 procent af de mere end 37.300 patientforløb har i den seneste rapport fået opfyldt alle indikatorer. Sidste gang var det 65 procent.

»Jeg er forsigtig optimist og tager fremgangen som udtryk for, at patientbehandlingen generelt bliver bedre. Netop via disse NIP-resultater sætter vi jo fokus på, hvor der er huller. Ting, der kan være bedre, som regionerne må arbejde med. Det sikrer de store fremskridt. Kombineret med at vi arbejder på nye kliniske retningslinjer for både type 1- og type 2-diabetes, tror jeg, at vi fremover vil levere en endnu bedre diabetesbehandling«, siger Peter Rossing og fortsætter: »Men jeg synes samtidig, at vi skal være rigtig ambitiøse på vores patienters vegne, vi skal højere op. 71 procent er jo ikke godt nok. Både behandlingen og kontrollen skal blive bedre, og også hele kvalitetsmonitorerings-set up'et skal udvikles og forbedres. Selvom vi aldrig når 100 procent, da der altid vil være patienter, der falder ud af behandlinger, skal vores standarder som et minimum nås. Det, synes jeg ikke, er urimeligt«.

Rapporten afslører også, at det faktisk ikke er på tværs af regionerne, at de store forskelle ligger. Det er inden for de enkelte regioner. Derfor opfordrer folkene bag NIP-diabetes til, at samtlige regioner tager ved lære af de bedste ambulatorier i egen region, så de bedste kan løfte de mindre dygtige.

Peter Rossing erkender, at det kan være indrapporteringsproblemer til NIP, der fører til regionale eller lokale udsving:

»Det er drønærgerligt for den lokale læge eller sygeplejerske, der gør det godt, at få et hak i tuden, hvis det skyldes, at overførsel af data ikke er i orden. Men vi må fra vores side stole på de data, vi får, og agere på det. Uanset hvad, så sikrer vores lokale og regionale sammenligninger, at vi på længere sigt får en forbedret behandling af diabetespatienterne«, siger Peter Rossing og fortsætter:

»Det er jo netop det, som er kvalitetsarbejdets styrke, at de dygtige steder kan udpeges og lære fra sig«.

Hovedstaden: Det skyldes dårlig datakvalitet

Hvad siger Region Hovedstaden til, at I som den eneste region ikke opfylder en eneste af de seks indikatorer?

»Hvis det er rigtigt, er det meget beklageligt. Men vi har på nuværende tidspunkt ingen valid dokumentation for, at behandlingskvaliteten er dårligere her i regionen end på landets øvrige hospitaler. Resultaterne fra Region Hovedstaden handler i højere grad om problemer med datakvalitet end om den reelle behandlingskvalitet«, oplyser udviklings- og kvalitetschef Inge Kristensen i Region Hovedstaden i et skriftligt svar til Ugeskriftet.

Derfor kan Ugeskriftet ikke få svar på, hvad regionen vil gøre ved datakvaliteten, da det er regionens ansvar at sikre og levere valide data - hele grundlaget for kvalitetsmonitorering.

Region Hovedstaden mener, at der er en tydelig sammenhæng mellem hvilket system, der anvendes til indberetning, og resultaterne. Regionen er i gang med et analysearbejde omkring dataindberetning, der »meget klart tyder på, at der har været et problem omkring dataoverførsel fra DiabetesRask«.

Regionen vil i de kommende år »sætte yderligere fokus på at sikre kvaliteten af data«.

Almen praksis er (langsomt) på vej

I alt 33,6 procent i almen praksis er i dag tilmeldt datafangst, der blandt andet skal sikre data til det Nationale Indikator Projekt for diabetes.

Overlæge Peter Rossing fra formandskabet på diabetesområdet har store forventninger til den 1. april 2013, hvor de praktiserende lægers nye overenskomst dikterer, at samtlige læger skal være tilmeldt:

»Det er utroligt vigtigt, at de kommer med i dette kvalitetsarbejde, da de har hovedparten af patienterne. Det har været en stor mangel, at de ikke har været med tidligere. Men det kommer de nu. Det er enormt vigtigt, at vi snart vil kunne dokumentere, at indsatsen i almen praksis er god - og at vi ikke bare håber det«, siger han.

Tanken er også at koble det enkelte ambulatorium med de tilhørende almen praksis i klynger, da indsatsen for diabetespatienten jo hører sammen tværsektorielt. Klynger vil så kunne blive sammenlignet med andre klynger.

»Det skal bruges til at forbedre kvaliteten og styrke samarbejdet mellem de to sektorer. Vi kan også få synliggjort, hvordan en klynge klarer sig i forhold til andre, og man kan se, hvor man skal lære af dem, der klarer sig bedre«, siger han.