Skip to main content

Diagnose og behandling af sygehusvæsenet

Journalist Dorte Jungersen - dj@dadl.dk

2. nov. 2005
5 min.

»Jo, det er en jævnt stor opgave«.

Med dette ordvalg erkender professor i sunhedsøkonomi ved Syddansk Universitet, Kjeld Møller Pedersen, at det regeringsudvalg, som blev nedsat umiddelbart før årsskiftet med henblik på at rådgive indenrigs- og sundhedsminister Lars Løkke Rasmussen (V), ikke er nogen loppetjans for de ti eksperter - heraf fem læger - der af indenrigs- og sundhedsministeren er udpeget til at komme med forslag til, hvordan det kan lade sig gøre at ændre sygehusstrukturer, overenskomster og uddannelser i sundhedssektoren.

Inden 1. marts skal udvalget afgive en delrapport, hvori de konkrete barrierer i love, overenskomster etc., som er til hinder for en mere effektiv og produktiv arbejdstilrettelæggelse, skal identificeres. Udvalget skal konkret beskrive, hvordan bestemmelser hæmmer arbejdstilrettelæggelsen i sygehusvæsenet og hvilke ændringer i tilrettelæggelsen af arbejdet der vil være mulig, under ændrede regler. I delrapporten skal udvalget også pege på konkrete barrierer i gældende lovgivning, som er til hinder for et hensigtsmæssigt samarbejde mellem private virksomheder og det offentlige sundhedsvæsen. Og udvalget skal komme med forslag til ændringer i overenskomster, lovgivning etc. på de områder, hvor der er barrierer.

De spørgsmål der er stillet til udvalget, er formuleret af udvalgets formand på baggrund af scanning af mediernes beskrivelse af væsenets problemer. Rapporten, der skal afleveres inden 1. marts, bliver den første af et løbende antal afleveringer og inden årets udgang skal udvalget udgive en samlet rapport.

Udvalget, der som formand har den allestedsnærværende Kjeld Møller Pedersen, tæller fem læger: Formand for Foreningen af Yngre Læger, Erik Jylling, lægelig direktør for Kolding Sygehus, Steen Friberg, direktør for Mølholm Klinikken i Vejle, Erik Gregersen, overlæge på H:S Hvidovre Hospital, Torben Mogensen og endelig praktiserende læge Lise Foersom.

Benarbejde

Udvalget skal generelt vurdere, beskrive og komme med forslag til ændringer af sygehus- og især sundhedsvæsenets struktur, finansiering og styring samt privat-offentligt samarbejde med henblik på at opnå øget effektivitet, herunder en varig afkortning af ventelister, kvalitet, innovation og lydhørhed over for patienternes ønsker og forventninger.

»Udvalgets kommissorium virker måske mere overvældende end det er i praksis, fordi udvalget i virkeligheden er en sammensmeltning af to af de udvalg, der var annonceret i regeringsgrundlaget«, fastslår Kjeld Møller Pedersen.

»Det område, som udvalget skal ud og sondere, er ikke ubetrådt land - det er rigtigt nok. Og vi vil naturligvis drage nytte af disse tidligere arbejder. Skidtet skal ikke graves op fra bunden - men selv skal vi lave en del benarbejde.

- Men kender alle inden for væsenet i virkeligheden ikke svarene på mange af de spørgsmål der stilles?

»Både - og. Tidligere har man jo konstateret, at det ikke blot var de formelle regler, der er problemet, men også normer, kulturer og holdninger til ledelse. Dertil må man så spørge, om der er draget de nødvendige konsekvenser heraf? Altså: Vi tror vi har svaret på nogle af spørgsmålene, men derfor skal vi alligevel have afklaret, om de svar fortsat har gyldighed«, mener Kjeld Møller Pedersen.

Udvalgets ti medlemmer - der også tæller tidligere sundheds- og skatteminister Carsten Koch, der i dag er direktør i Danske Invest og som i sin tid som sundhedsminister gjorde sig til talsmand for at udlicitere flere sygehusopgaver, Johannes Due, direktør i Sygeforsikringen Danmark, Per Okkels, amtsdirektør i Nordjyllands Amt og endelig Ulla Kudsk, sygeplejedirektør i Frederiksborg Amt - er i forbindelse med udarbejdelsen af den første delrapport bl.a. blevet suppleret med repræsentanter for amterne og H:S.

»Vi ti dækker tilsammen megen af den hverdag, som findes i sundhedsvæsenet og der har ved udpegningen til udvalget været skelet til, at medlemmerne forholder sig til de beskrevne problemkredse i deres dagligdag. Om den daværende Sygehuskommission sagde man, at medlemmerne var generalister, der ingen kontakt havde med virkeligheden - det samme kan man i hvert fald ikke sige om dette udvalg«, mener udvalgsformanden.

Amternes dagsorden

Ifølge det eneste rådsmedlem der har rod i den organisatoriske lægelige verden, Erik Jylling, er mange af de spørgsmål, som udvalget skal besvare, højaktuelle på overenskomstområdet.

»Via Amtsrådsforeningens mediestrategi, hvorefter de i december måned offentliggjorde deres overenskomstkrav, har foreningen været med til at påvirke de spørgsmål, som er blevet stillet i udvalget.

Derudover har Amtsrådsforeningen på både overlægernes og yngre lægers område stillet så massive og brede krav, at man i princippet kan diskutere hvad som helst«, vurderer Erik Jylling.

Lægerne kender ifølge ham svarene og løsningerne på mange af spørgsmålene på forhånd: »Men det springende punkt er, om amterne og H:S er parate til at give deres forhandlere et mandat og et økonomisk råderum - eller om de fortsat vil forhandle på baggrund af laveste fællesnævner«.

Erik Jylling sondrer mellem »brandslukker«-spørgsmål - hvordan skaffes der kapacitet her og nu? - og spørgsmål af mere tematisk karakter. Som fx: Hvad er det, der afgør arbejdsdagens længde på en afdeling? Og hvordan kan vi på sigt skaffe øget behandlingskapacitet?

»Derudover er der - til besvarelse på længere sigt - spørgsmål der relaterer sig til hele uddannelsesbyrden: Hvordan sikrer vi bedre og hurtigere videreuddannelse for ikke blot yngre læger men for hele gruppen af sundhedspersonale - og hvordan rekrutteres der tilstrækkeligt med sygeplejersker, social- og sundhedsassistenter osv. for at kunne opretholde det nuværende niveau inden for sundhedsvæsenet?«.

Erik Jylling er som de øvrige udvalgsmedlemmer personligt udpeget og sidder derfor ikke som repræsentant for hverken Yngre Læger eller Lægeforeningen.

»Såfremt Hovedbestyrelsen på et tidspunkt måtte finde resultatet af min deltagelse for broget i forhold til Lægeforeningens interesser, ja så er der mulighed for at stille mig over for det fait accompli at jeg enten må forlade udvalget eller opgive mit tillidserhverv i Lægeforeningen.

Det opfatter jeg ikke som en indskrænkning af mit råderum men som en klarificering«, understreger Erik Jylling, der heller ikke føler, at han sidder i udvalget som gidsel for Lægeforeningen.

Men da Erik Jylling er repræsentant for Lægeforeningen i AC's forhandlingsudvalg, har han et ansvar for ikke bare yngre lægers overenskomst.

»Indtil der er en afklaring på den in deværende overenskomstforhandling, holder jeg lav profil i overenskomstdiskussionerne i udvalget«, fastslår Erik Jylling.