»Så sent som i aftes fik jeg en ubehagelig besked«.
Sådan siger Elif Bayram Orbe, som er læge og står bag Facebookgruppen »Spørg en læge om coronavirus«.
»Tro mig, din tid som læge er også snart forbi. Du har jo solgt din sjæl til djævlen. Du burde vide, at mange 1000 af dine kolleger verden over er dybt uenige med dig«, lød det i beskeden på Messenger.
Elif Bayram Orbe og de andre læger i Facebookgruppen oplever, at chikanen er et stigende problem. Gruppen består af 200 aktive læger, som svarer gruppens knap 50.000 medlemmers på mange spørgsmål om alt fra coronamutationer til børnefødselsdage og anbefalinger til coronavenlig gaveindpakning.
»Jeg får oftere og oftere grimme beskeder i min indbakke, og det gør de andre læger også. Det er afhængigt af, hvem der lige har svaret på et bestemt spørgsmål. Vi ser mange, som har et andet, nærmest ideologisk, syn på videnskaben, og hvordan det hænger sammen. De tror, at vi er købt af regeringen eller farmaindustrien, at vi har en skjult agenda, at vi ikke tør fortælle vores ærlige mening, men at vi lyver, og at vi får betaling for at lyve og holde befolkningen for nar«, siger Elif Bayram Orbe, der til daglig arbejder på Herlev Hospital i en introstilling i akutmedicin.
Hun har inden for den seneste uge modtaget tre beskeder med truende tone, og Ugeskrift for Læger har talt med flere læger, som har modtaget truende beskeder.
En ny undersøgelse viser, at en ud af ti amerikanske læger oplever digital chikane.
Undersøgelsen er lavet af Chicago University inden coronapandemien, men ifølge forskerne bag er chikanen ikke blevet mindre, siden pandemien brød ud.
Flere amerikanske læger oplever ifølge undersøgelsen at få offentliggjort personlige oplysninger, trusler på arbejdet og chikane på sociale medier.
I Danmark er digital chikane også et problem, siger formand for Yngre Lægers Arbejdsmiljøudvalg Christina Neergaard Pedersen.
Det var et problem inden corona, og det er det også i dag, og den stigende vaccineskepsis og skepsis over for myndighederne generelt bidrager til, at chikanen er blevet intensiveret, siger hun.
»Det betyder meget for os, at medlemmerne er trygge, når de går på arbejde, og når de går hjem fra arbejde. Vi har et stort ansvar, ligesom arbejdsgiverne, for at passe på vores medlemmer og få lagt en klar linje om, at vi ikke tolerer det«, siger Christina Neergaard Pedersen.
Lægeforeningen: Helt uacceptabelt
Før jul kunne flere danske sundhedspersoner fortælle, at de udsættes for hårdt sprogbrug og i nogle tilfælde trusler, når de deltager i debatten på sociale medier eller fortæller om deres hverdag under coronapandemien.
Det førte til, at en af personerne bag opfordringer om at opsøge en sygeplejerske blev politianmeldt og anholdt, og Lægeforeningen opfordrede i et brev til Mette Frederiksen, at regeringen offentligt tog afstand og sikrede, at politiet prioriterer opgaven med at efterforske adfærden.
»Vores medlemmer arbejder hårdt med at bekæmpe COVID-19 og de spor, som epidemien trækker efter sig andre steder i sundhedsvæsenet. Derfor er det uacceptabelt, at man også skal bekymre sig om personlig hetz og de usikkerheder, det giver i forhold til at kunne beskytte sig selv og sine nærmeste«, skrev Lægeforeningens formand Camilla Rathcke i brevet.
Vrede over fakta
De beskeder, som Elif Bayram Orbe modtager, kommer fra nogle få af medlemmerne i gruppen »Spørg en læge om coronavirus«. De bliver sure over de svar, lægerne giver, siger hun.
»Under coronapandemien florerer der mange informationer, som nogle mener er den sande videnskab. Det får de af forskellige kilder, som der frit kan tolkes på. Når vi forklarer i gruppen, at det er misinformation, og vi i stedet fremlægger fakta, bliver nogle få personer vrede, og dem risikerer man så at få ubehagelige konfrontatoriske beskeder fra«.
Mange af beskederne kommer uprovokeret og kredser om, at lægerne er købt og betalt af regeringen.
»Du er en skamplet for lægegerningen«, og »du vil blive stillet til ansvar«, er der også nogle, der har skrevet.
Elif Bayram Orbe læser op af beskederne, der kommer i en lind strøm ugentligt. Hun er efterhånden vant til det, selvom nogle af beskederne vækker bekymring.
Hun har hemmelig adresse, og hendes Facebookkonto er lukket for fremmede som en konsekvens af beskederne, som er kommet til hende, efter hun oprettede »Spørg en læge om coronavirus«.
Hun har haft hemmelig adresse før, da hun arbejdede i psykiatrien, men aftalen var udløbet. Derfor har hun fornyet den.
»Diskursen er på vej et forkert sted hen. Der er nogle få personer med en helt anden opfattelse af, hvordan virkeligheden er. De tror på noget andet end den gængse videnskab, og har ikke tiltro til de oplysninger, der kommer fra vores sundhedsfaglige myndigheder. Du kan ikke forklare dem, hvordan det hænger sammen, for de affejer det med, at du er købt af regeringen, eller du prøver at snyde eller lyve. De er lidt modsat den coronaskeptiske del af befolkningen, som er borgere, der stiller ekstra kritiske spørgsmål, men i en god tone og generelt ikke benægter videnskaben. Det er naturligt at stille kritiske spørgsmål og generelt bør vi værne om at få en nuanceret debat på området«, siger Elif Bayram Orbe.
Hun peger på, at det er en lille gruppe, der skriver truende og ubehageligt. Det er langtfra alle, der skriver personlige beskeder og generelt er der en god tone fra medlemmerne – også de coronaskeptiske medlemmer, som gruppen har en del af.
Elif Bayram Orbe er overrasket over omfanget af beskederne, og hun er overrasket over, hvor meget misinformation der deles, og hvordan det bliver tolket.
»Når vi svarer på et spørgsmål, og det tages ud af kontekst og deles i coronaskeptiske grupper, bliver jeg overrasket over den vrede, de vender imod os. Jeg er overrasket over at blive beskyldt for at være købt af regeringen, når vi gentagne gange gentager, at det her er frivilligt arbejde. Ingen af os får løn for det. De må gerne se min lønseddel, og jeg får ikke andet end min vanlige løn«.
Tanker om lægen fra Nordsjælland
Det er nogle ubehagelige beskeder, og nogle gange overvejer Elif Bayram Orbe, om det kan have betydning.
Hun nævner sagen fra Nordsjælland, hvor læge Charlotte Asperud blev dræbt af en patient, der opsøgte hende, og det ligger altid og lurer lidt, om en sådan type kunne gemme sig bag en Facebookprofil. Om de kunne finde på at gøre det samme.
»Jeg håber det ikke. Og jeg vælger at tro, at det er tomme trusler bag en skærm«.
Sagen fra Nordsjælland er dog ikke noget, Elif Bayram Orbe har med sig i tankerne til hverdag. Hun kan godt adskille tingene, siger hun.
»Men det er ubehageligt at modtage denne form for beskeder, og jeg tror heller ikke, at vi i vores gruppe er enestående. Mange andre fagfolk, som udtaler sig i medierne får også beskeder«.
Men du overvejer ikke at droppe det?
»Nej. Arbejdet i gruppen er vigtigt, og mange er glade for det og kommer med taknemmelige beskeder. Dem er der flest af. Derfor opvejer arbejdet de få, der ødelægger det for andre«.
Begrænsning af ytringsfrihed
De få, der ødelægger det for de andre, er der dog kommet flere og flere af, påpeger Elif Bayram Orbe.
I starten var der stor respekt om lægernes arbejde.
»Når man ser nogle af profilbillederne på dem, der er coronaskeptiske, havde de i marts og april »Stay at home«-rammer på deres profiler. Nu er de skiftet ud med »Stay awake«-rammer. Det er interessant, at man skifter holdning undervejs«.
Når Elif Bayram Orbe og de andre læger ikke træder tilbage, skyldes det også, at de oplever de grimme beskeder som et led i at begrænse fagfolks ytringsfrihed. Og den skal vi værne om, mener hun.
»Det er vigtigt, at vi står sammen om at få noget ordentlig information ud på sociale medier, fordi min erfaring fra gruppen er, at der er meget misinformation derude, og meget af det virker skræmmende«.
Vaccinedebatten er et af de emner, der sætter debatten i gang.
»Jeg går ind for, at vaccinen er frivillig, men vi skal vælge på et oplyst grundlag, og det går ikke, at man spreder misinformation«.
Er der sket et skifte fra, at I var helte i foråret, til at I nu er købt af regeringen?
»De fylder mere, end de egentlig gør i samfundet. De er højtråbende og konfliktoptrappende, og det gør, at mange måske ikke gider at tage diskussionen. Men det er ikke det samme som, at de er så mange i virkeligheden. Og det er også mit indtryk. Vi ser overordnet set glade borgere, der har en gængs tilgang til videnskab, og som ikke betvivler, at coronavirus findes«.
Sparring bag kulissen
Lægegruppen bag »Spørg en læge om coronavirus« har en separat Facebookgruppe, hvor de sparer fagligt, men også deler de ubehagelige beskeder og bakker hinanden op.
»En af lægerne oplevede at blive delt med navn og billede og få betvivlet sin faglighed i forbindelse med et svar. Der valgte vi læger at gå sammen om at skrive til hende, der havde delt, at hun burde fjerne billedet af lægen fra sin egen profil, og det endte hun med at gøre. Vi værner om hinanden og drøfter også, om nogle af beskederne skal meldes til politiet«, siger Elif Bayram Orbe.
Det er dog ikke sket endnu, at en af lægerne har politianmeldt nogen.
»Jeg har to, jeg godt kunne politianmelde, men det kommer jeg ikke til at gøre. Jeg tror, at det er for besværligt, og jeg tror ikke, at de gør noget ved det. Hvis jeg følte mig reelt truet, ville jeg nok gøre det«, siger Elif Bayram Orbe.
Hvad tænker du som læge om, at nogen anklager jer for at lyve?
»De ville nok ikke have gjort det ansigt til ansigt. Et er, hvad man gør bag en skærm, noget andet er, hvordan man opfører sig in real life. Jeg har til dato ikke oplevet, at nogen har beskyldt mig for at lyve i forbindelse med mit arbejde. Mit indtryk er dog også, at de her få personer ikke nødvendigvis er sure på alle læger. Der er nogle læger, som de mener taler sandheden. Men jeg håber, at de har et godt forhold til deres egen læge, så de rent faktisk har en adgang til sundhedsvæsnet«.
De mennesker, der skriver, at lægerne er købt af regeringen, og som sætter spørgsmålstegn ved tal og fakta, er sjældent videnskabeligt uddannet, påpeger Elif Bayram Orbe.
Hvorfor gider du overhovedet at beskæftige dig med dem?
»Det vigtigste med gruppen er at skabe ro omkring denne situation og skabe valid information, så folk har et sted, hvor de kan få svar på de oplysninger, de har læst. Når man ikke er videnskabeligt uddannet, kan det være sværere at gennemskue, hvorvidt oplysninger stammer fra valid forskning, og man kan derfor være mere tilbøjelig til at tro på andre kilder end den etablerede videnskab. Det er vigtigt i en pandemi at få styr på, hvad der er rigtigt, og hvad der er misinformation. Hvis disse få højtråbende personer får heldet med sig og får overbevist en stor del af befolkningen om, at denne virus ikke er en fare for folkesundheden, at vi bare kan gøre som vi plejer og ikke bør tage imod en vaccine, så kan vi foreløbig godt glemme alt om at få vores gamle hverdag tilbage og i stedet få et overbebyrdet sundhedsvæsen med et højt antal døde til følge«.
Fra helt til løgner
Ifølge Christina Neergaard Pedersen, formand for Arbejdsmiljøudvalget i Yngre Læger, er der sket et skifte i samspillet mellem læger og patienter i løbet af de sidste 20 år, hvor læger i højere grad efterspørger dialog og er åbne omkring patienternes holdninger og ønsker. Hvis læger bliver chikaneret på de sociale medier, fordi de åbent debatterer sundhedsemner som f.eks. COVID-19, så er skræmmescenariet, at lægerne holder op med at blande sig i sundhedsdebatterne, siger hun.
»Løsningen er ikke, at vi lader være med at stikke hovedet frem og holder op med at prøve at påvirke samfundet til at skabe mere sundhed for alle, men det sker for mange«.
Ifølge Christina Neergaard Pedersen har læger altid været genstand for kritik. Den har bare været lokal.
»Nogle bryder sig ikke om at sige, at de er læger, når de er ude blandt andre. Man bliver hurtigt placeret. Vi bliver frontfigur for et system, der ikke altid virker, og sådan har det altid været. Problemet er nu, at det bliver nemmere at blive hængt ud og at blive skudt ting i skoene på de sociale medier. Især i de lidt mere kritiske grupper foregår der decideret hetz«.
Læger har ret til at have en mening og ytre sig, uden at blive lagt for had eller blive stillet til ansvar for et helt system, siger Christina Neergaard Pedersen.
»Vi har aflagt et lægeløfte og kan bruge flere platforme, og det rejser nogle nye problematikker«, siger hun.
Ny virkelighed
Christina Neergaard Pedersen peger på, at det er godt, at der bliver stillet kritiske spørgsmål.
»Vi har gang i en revolution i vores sundhedsvæsen, hvor vi åbner op for, at vi skal mødes og have nysgerrighed over for alle vores patienters standpunkter, men det er klart, at man er gået fra en opfattelse af, at man går til lægen og får at vide, hvad man skal gøre, og så stoler man på det, til at vi er i et videnssamfund, hvor alt kan googles og udfordres. Der vil opstå kritiske røster, og det skal der være plads til. Vi skal kunne diskutere tingene og bruge vores faglighed«.
Men den enkelte læge skal ikke stå alene, hvis de bliver udsat for hetz, påpeger hun.
Hvad vil I konkret hjælpe med?
»Vi ser på, hvordan man på arbejdspladsen kan håndtere og forebygge, og hvordan vi kan stille os til rådighed«.
»Vi håber, at vores medlemmer vil kontakte os, hvis det er noget, de oplever, så vi kan få synliggjort problemet. Vi har nemmere ved at løfte det, hvis vi har konkrete eksempler«.
Hvad vil I opnå?
»Vi vil indskærpe alvorligheden og få regionerne med. Arbejdsgiverne har også et ansvar for, at deres personale kan gå trygge på arbejde, men også kan beskæftige sig med deres erhverv i fritiden. Ligesom politibetjente skal kunne bo og færdes på Nørrebro, skal læger kunne ytre sig på sociale medier«.
Men er det ikke noget, der sker uden for arbejdstiden?
»Jo, og derfor er det også svært for os som fagforening at gøre noget. Det sker uden for arbejdstiden, men det sker i kraft af deres erhverv og rolle som læge«.
Lægerne er ikke ansat til at debattere på Facebook, de er ansat til lægearbejde. Kunne de ikke bare lade være med at skrive på sociale medier og så koncentrere sig om deres arbejde?
»Jo, men så ville debatten blive ensporet og direkte forkert. Det har en kæmpe betydning, når læger siger, at de lader sig vaccinere, har tiltro til vaccinationsprogrammerne, at unge ikke skal være en del af en alkoholkultur. Læger skal ytre sig om sundhed, for hvis vi trækker os, bliver det et ensidigt billede, der ikke er til vores patienters bedste. Det er ikke en del af vores job, men når man går på job som læge, er det ikke 8-16. Vi er altid læger. Vi aflægger et lægeløfte, og det handler også om at forebygge og bedre samfundet. Mange føler forpligtelse til at deltage«.
Læs mere på temaside om Asperudsagen.
