Diskussion om et akutspeciale er pivåben

Skal vi ligesom svenskerne have et speciale i akutmedicin? Det er en diskussion, der længe har været hot - og den er ikke ved at køle af - tværtimod. Det viste debatten på et møde om de fælles akutmodtagelser, som De Lægevidenskabelige Selskaber (LVS) holdt for nylig.

I dag er akutområdet ikke et speciale, men "kun" et fagområde. Men selv om fagområdet har eksisteret siden 2009, har kun 19 læger til dato fået et forløb godkendt som akut fagområde - heraf har flere taget dele af uddannelsen i udlandet. Det tal er "skuffende", konstaterede næstformand i LVS, Hans Kirkegaard, på mødet.

Fagområdet har et grundlæggende problem med at tiltrække den unge KBUer, der gerne vil gå akutvejen og specialisere sig i det, når vilkårene er, at man først skal bruge år på at kvalificere sig til det speciale man gerne vil have. Dernæst skal man tage hoveduddannelsen i det speciale. Først derefter kan man tage det akutte fagområdet, hvilket tager to år.

"Der kan med andre ord gå 6-7-8 år før en KBU'er kan begynde noget i retning af akutatbejde. Dertil kommer, at specialerne undervejs vil forsøge at snuppe de dygtige folk, så de aldrig når hen til akutspecialiseringen," lød det fra akutmediciner på Hillerød Hospital, Jakob Lundager Forberg, der konkluderede, at det simpelthen er svært i Danmark at binde sin karriere op på det akutte arbejde.

Den ældre læge - speciallægen - har på sin side også betænkeligheder ved at skifte spor. Det er ikke nemt at skulle sætte sig på lærebænken i to år og det er heller ikke tiltrækkende at forlade sit speciale.

Der er tre veje ud af det, mener Jakob Lundager Forberg. Man kan styrke det akutte fagområde. Eller man kan prøve en model af, hvor man kombinerer fagområdet med en hoveduddannelses stilling. Endelig kan man gøre som svenskerne: oprette et akutspeciale.