Skip to main content

DJØF og lægerneaftaler at samarbejde

Journalist Klaus Larsen, klaxis@journalist.dk

15. jun. 2007
5 min.

Et bredere udbud af servicetilbud til læger og DJØF'ere samt - ikke mindst - en udvikling af tværfaglige ledelsesnetværk og en mentorordning for ledere i sundhedssektoren. Det bliver resultatet af en samarbejdsaftale, som Foreningen af Speciallæger (FAS) og Yngre Læger netop har indgået med Dansk Jurist og Økonomforbund (DJØF).

Gensidig adgang til serviceydelser

»Det er en aftale, der giver medlemmerne i begge organisationer adgang til hinandens ydelser«, sagde Mette Worsøe ved aftalens underskrivelse sidste onsdag. Hun tilføjede, at lægernes organisationer og DJØF har meget at byde på for hinandens medlemmer - ikke mindst adgang til en række nye tilbud, uden at de to organisationer skal bruge store ressourcer på at udvikle dem selv.

»På en række områder kan det sagtens være mest oplagt, at en læge, der ansættes i en administrativ ledelsesfunktion, får rådgivning hos DJØF, lige som DJØF'ere i sundhedssektoren i nogle tilfælde kan have brug for de kompetencer, der findes i Lægeforeningen«, sagde Mette Worsøe.

Mens store faglige organisationer fusionerer for at blive mere omkostningseffektive, må mindre foreninger som DJØF og Lægeforeningen erkende, at der trods visse uoverensstemmelser i fortiden er områder, hvor det giver god mening at lægge kræfterne sammen. For eksempel får medlemmerne adgang til information og service på store dele af både Lægeforeningens og DJØF's hjemmesider. Desuden vil medlemmer af Lægeforeningen - efter visitation fra deres egen organisation - kunne få individuel rådgivning og bistand hos DJØF om løn og arbejdsvilkår. Og vice versa, naturligvis.

Formanden for DJØF, Finn Borch Andersen, forklarede, at samarbejdet også har til formål at »nuancere og kvalificere debatten om udvikling, styring, ledelse og finansiering af sundhedssektoren«:

»Der er brug for gensidig respekt og forståelse for DJØF'ernes og lægernes forskellige kompetencer for at få en helstøbt sundhedssektor, som kan imødekomme borgernes forventninger om hurtig og effektiv behandling«, sagde DJØF-formanden.

Noget lignende gav FAS-formand Poul Jaszczak udtryk for, da han pegede på de konstante ændringer i sundhedssektorens organisation, styring og finansiering, der »sammen med en accelererende udvikling af den lægefaglige viden udgør en stadig udfordring for alle i sektoren«.

»Derfor er der brug for et stærkere fokus på ledelsen og ledelsesvilkår i sektoren, såvel for læger som for administrativt uddannede«, sagde Poul Jaszczak med henvisning til den mentorordning, som bliver et omdrejningspunkt for samarbejdet.

I lære hos topchefen

Denne ordning er ved at blive etableret af en sekspersoners arbejdsgruppe i regi af FAS, Yngre Læger og DJØF. I gruppen sidder blandt andre læge og vicedirektør på Gentofte Hospital, Erik Jylling, og hospitalsdirektør på Rigshospitalet, cand.polit. Jørgen Jørgensen.

DJØF har haft gode erfaringer med en sådan mentorordning, forklarer Jørgen Jørgensen, og nu vil man forsøge at skabe noget tilsvarende på sundhedsområdet. Men for Jørgen Jørgensen er der andre motiver end de rent praktiske til at deltage i samarbejdet:

»Med samarbejdet sender vi også et signal om et fælles ståsted, hvad angår ledelse i sundhedsvæsenet«, siger Jørgen Jørgensen, der selv har været skydeskive for mere eller mindre seriøse bemærkninger og fordomme om væsenets ,djøf'isering`. »De fordomme vil jeg gerne gøre mit til at nedbryde«.

Som en af de DJØF'er, der blev kritiseret for at administrere hospitalsbesparelser, vil Jørgen Jørgensen gerne understrege, at det ikke er noget, man som leder »gør for sjov«. Men det politiske krav om at tøjle hospitalsbudgetterne, om gennemsigtighed, om kvalitetsudvikling og ydre standarder for service er vilkår, som sundhedsvæsenet nu engang er underlagt. Det er opgaver, som skal løses - »uden, at der skal skydes på den ene eller anden faggruppe«.

Talentspejdere

Jørgen Jørgensen har selv skrevet sig på mentorlisten og er dermed indstillet på at hjælpe for eksempel en kommende cheflæge eller klinikchef med sparring på basis af de erfaringer, han selv har gjort sig gennem 22 år på ledende poster i sundheds- og hospitalssektoren.

Foreløbig udvælges mentees ved en slags »talentspejder«-virksomhed: »Vi er ved at håndplukke nogle ledertalenter, som skal mikses - DJØF'er og læger«, siger Erik Jylling og forklarer, at for eksempel en cheflæge kan blive mentor for en yngre kontorchef, lige som Jørgen Jørgensen kan tage en nyudnævnt overlæge under sine vinger - en, som vel at mærke ikke er ansat på Rigshospitalet. På den måde undgår man en uheldig sammenblanding af mentor/mentee-forholdet med de daglige arbejdsrelationer.

Det håndplukkede kan lyde lidt logeagtigt, men hvis ordningen bliver en succes på linje med de erfaringer, man har gjort i DJØF, venter både Jørgen Jørgensen og Erik Jylling, at ordningen kan gøres mere åben, så mentees selv kan henvende sig. Men foreløbig bliver der tale om, at man i fællesskab vil forsøge »at spotte og nurse talenter tidligt i karrieren«, som Erik Jylling udtrykker det.

Indtil videre består mentorkorpset kun af arbejdsgruppens seks medlemmer, men planen er at rekruttere flere mentorer blandt højtplacerede ledere i sundhedsvæsenet. Det skal ske på grundlag af personlige egenskaber og erfaring og ikke ud fra formelle kompetencer som coach eller lignende. Det vigtigste er, at man er villig til gennem det år, mentor/mentee-relationen skal vare, at være sparringspartner og dele sine erfaringer med en yngre leder.

Krav til ledere er blevet større

Erik Jylling peger på, at der i de seneste år i et vist omfang er sket en »djøf'isering« af lægers måde at tænke på: »Om man så kan lide det eller ej, har afdelinger med millionbudgetter nødvendiggjort en mere professionel ledelse end den, som ligger i den rent lægelige uddannelse«, siger Erik Jylling, der selv har suppleret sin uddannelse som anæstesilæge med en Master of Public Management.

Erik Jylling tror, at de fleste læger, som i dag søger en ledende stilling på et hospital eller en afdeling, efterhånden vil kunne skrive en tilsvarende lederuddannelse på deres CV, og i hvert fald skeler han selv til det, når der skal ansættes en ledende overlæge eller en klinikchef.

Jørgen Jørgensen endte selv »helt tilfældigt« i sundhedsvæsenet. Men han fattede interesse for feltet og kom via stillingen som direktør på Bispebjerg Hospital til Rigshospitalet. Han er som andre jurister, økonomer og polit.er i sundhedsvæsenet socialiseret ind i denne særlige verden. Men det ville næppe være gået i dag, indrømmer han.

Jørgen Jørgensen mener som Erik Jylling, at en læge, der søger en ledende stilling, gerne må have administrative kvalifikationer på masterniveau. Han mener til gengæld ikke, at han selv ville have haft megen gavn af den mastergrad i medicin, som det i dag er muligt at erhv erve. »Det ville nok være at gå for vidt«, siger han. »Som administrator på et hospital er det nyttigt med et vist indblik i den kliniske hverdag. De fleste DJØF'er er vokset op med 9-4 jobs, så en vis indføring i døgnrytmen på et hospital og i den medicinske tænkning er bestemt nødvendig. Men man behøver ikke have et dybere kendskab til molekylærmedicin«, siger Jørgen Jørgensen.